TOP 100 Caroline Wozniacki er nu på førstepladsen

Se Marco de los Reyes' bud på Danmarks største kvindelige sportsnavne nogensinde.

Caroline Wozniacki under Australian Open 2020, som blev hendes sidste turnering. I 2018 opnåede hun samme sted sit største resultat i karrieren. (Foto: Edgar Su © Scanpix)

I 2015, hvor 100-årsdagen for kvinders valgret i Danmark, blev fejret, kom jeg med mit bud på alle tiders største kvindelige sportsnavne i Danmark.

Jeg havde Ragnhild Hveger som nummer et på min liste, lige som hun blev nummer et, da Danmarks Idræts-Forbund i 1996 kårede århundredets største kvindelige sportsnavn i Danmark.

Men ifølge min vurdering er Ragnhild Hveger blevet overhalet af Caroline Wozniacki, der stoppede sin imponerende karriere i januar 2020.

Længere nede er mit aktuelle bud på historiens største kvindelige sportsnavne i Danmark, og det er på ingen måde en endegyldig facitliste.

Listen bygger naturligvis først og fremmest på kvindernes resultater, niveau og præstationer. Men den bygger også på den konkurrence, der internationalt er i sportsgrenen, og hvor meget den fylder og har fyldt i mediebilledet. Samt det aftryk kvinderne har sat i folks opmærksomhed.

Sådan en liste vil altid være meget påvirket af øjnene, der ser, og den vil også hele tiden ændre sig, da nye navne kommer til. Men her og nu er der dog på ingen måde udsigt til, at Caroline Wozniacki foreløbig bliver overhalet.

1. Caroline Wozniacki, tennis (1990- )

Caroline Wozniacki under US Open i 2014, hvor hun for anden gang nåede frem til finalen. (Foto: Shannon Stapleton © Scanpix)

Vandt i 2018 endelig en Grand Slam-turnering med en finalesejr over rumænske Simone Halep, Havde forinden været i to Grand Slam-finaler; i 2009 og 2014, hvor det blev til nederlag til henholdsvis Kim Clijsters og Serena Williams. Begge gange var der tale om US Open. Vandt 30 WTA-titler og var i perioden 2010-2012 fordelt på to perioder nummer et i verden i 67 uger, og i 2018 lå hun efter sejren i Australien yderligere fire uger på førstepladsen. Derned ligger hun på 9. pladsen over de spillere, der har ligget nummer et i flest uger.

2. Ragnhild Hveger, svømning (1920-2011)

Ragnhild Hveger ses her på et billede fra 1940, hvor hun var på toppen af sin karriere, men hvor OL var blevet aflyst på grund af 2. verdenskrig. (Foto: Walher Månsson © Scanpix)

Blev kaldt for "den gyldne torpedo" og er ifølge min vurdering på 14. pladsen over alle tiders bedste kvindelige svømmere. Satte i perioden 1935-1942 hele 42 individuelle verdensrekorder. Den mest berømte, sat i 400 meter fri i 1940, holdt i 16 år. Vandt OL-sølv i 400 meter fri i 1936 og guld i 100, 400 og 4x100 meter fri ved EM i 1938. Havde formentlig vundet mindst tre-fire OL-guldmedaljer, hvis ikke legene på grund af 2. verdenskrig var blevet aflyst i 1940 og 1944.

3. Anja Andersen, håndbold (1969- )

Anja Andersen fra VM-semifinalen mod Rusland i 1997. (Foto: NORDE-SABROE © Scanpix)

Var med til at vinde alt med det danske landshold i 1990erne; EM i 1994 og 1996, OL i 1996 samt VM i 1997. Det år blev hun også blev kåret til verdens bedste spiller. Desuden blev det til sølv ved VM i 1993 og bronze ved VM i 1995. Hvad angår teknik og blik for spillet, var hun på sine bedste dage et niveau over alle andre.

4. Lis Hartel, dressur (1921-2009)

Lis Hartel på Jubilee efter sølvmedaljen er kommet i hus ved OL i Helsinki i 1952. (Foto: Walther Månsson © Scanpix)

Vandt OL-sølv i 1952 og 1956 samt guld ved VM i 1954, hvor mesterskabet dog endnu ikke var officielt. Hendes præstationer skal især ses i lyset af, at hun i 1944 var blevet ramt af polio, hvilket gjorde hende til et forbillede mange steder i verden. Da hun vandt sølv i 1952, var det tilmed første gang, at en kvinde vandt en OL-medalje i ridning i konkurrence med mænd.

5. Lene Køppen, badminton (1953- )

Lene Køppen i færd med at besejre japaneren Saori Kondo i All England-finalen i 1979. (Foto: Bjarne Luthcke © Scanpix)

Ved det første officielle VM i badminton i Malmø i 1977 vandt hun både guld i damesingle og i mixeddouble, sammen med Steen Skovgaard. I 1980 blev det til VM-bronze i begge rækker. Vandt All England både i 1979 og 1980 samt EM i 1978 og 1982. Var uhyre populær på et tidspunkt, hvor badminton tilmed fyldte mere i det danske mediebillede end nogensinde før eller siden.

6. Camilla Martin, badminton (1974- )

Camilla Martin i færd med at besejre Ellen Angelina fra Indonesien på vejen mod VM-guldet i 1999. (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

Blev verdensmester i 1999 efter en dramatisk finale, hvor hun førte 10-3 mod kineseren Dai Yun i det tredje og afgørende sæt, som hun endte med at vinde 11-10 - efter at have overlevet en kinesisk matchbold. Ved OL nåede hun finalen i Sydney i 2000. Blev All England-vinder i 2002 og vandt tre EM-titler i single. Har nu i mange år været en populær tv-studievært hos Viasat. Dannet i flere år par med Danmarks bedste mandlige spiller, Peter Gade.

7. Camilla Andersen, håndbold (1973- )

Camilla Andersen fra kampen mod Norge ved OL i 2000. Det var Danmarks første kamp ved legene, og Norge vandt 19-17. Siden vandt danskerne alt og blev olympiske mestre for anden gang i træk. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Var med til at vinde VM-sølv i 1993 og derefter EM-guld i 1994 og 1996, VM-guld i 1997 samt OL-guld i 1996 og 2000. Vandt Champions League med Slagelse i 2004. Var en fantastisk playmaker, der fortsat er Danmarks mest scorende landsholdsspiller med 846 mål i 194 landskampe.

8. Jeanette Ottesen, svømning (1987- )

Jeanette Ottesen på podiet efter sejren i 50 meter butterfly ved VM på langbane i 2013. Til venstre ses kineseren Lu Ying, der vandt sølv, og bronzevinderen Ranomi Kromowidjojo fra Holland. (Foto: ALBERT GEA © Scanpix)

Vandt VM-guld i 100 meter fri i 2011 (kom på en delt førsteplads) og i 50 meter butterfly i 2013. Er Danmarks suverænt mest vindende svømmer i historien. Er nu oppe på 52 EM- og VM-medaljer i alt. Ved OL har hun enkelt medalje, i 4x100 meter medley i 2016.

9. Mette Jacobsen, svømning (1973- )

Mette Jacobsen i 100 meter butterfly under EM i Sevilla i 1997, hvor hun vandt guld på distancen. (Foto: Desmond Boylan © Scanpix)

Vandt 36 medaljer ved EM og VM. Størst succes havde hun ved EM på langbane i 1991, hvor det blev til tre guldmedaljer, og i 1995, hvor det blev til to guld, to sølv og en bronze. Deltog ved OL fem gange fra 1988 til 2004 og kom i finalen hver gang - dog uden at opnå en medalje.

10. Inge Sørensen, svømning (1924-2011)

Inge Sørensen fotograferet i 1937. Var 2. verdenskrig ikke kommet, havde hun formentlig vundet langt mere, end hun gjorde. (Foto: ukendt © Scanpix)

Vil altid blive husket som "lille henrivende Inge", som Gunnar "Nu" Hansen kaldte hende under OL i 1936, hvor hun blot 12 år gammel vandt bronze i 200 meter brystsvømning. To år senere vandt hun EM-guld i samme disciplin. Satte tre verdensrekorder i perioden 1937-1939.

11. Eva Fjellerup, moderne femkamp (1962- )

Eva Fjellerup havde indrettet en skydebane hjemme hos sig selv. (Foto: Jakob boserup © Scanpix)

Blev verdensmester 1990, 1991, 1993 og 1994 og er fortsat den eneste, der har vundet fire guldmedaljer i kvindernes VM-historie. I 1994 og 1995 var hun desuden med til at sikre Danmark VM-bronze i stafetkonkurrencen, lige som hun var med til at vinde bronze ved hold-VM i 1995. Hun havde desværre ikke muligheden for at vinde OL-guld, da sporten for kvindernes vedkommende først kom på OL-programmet i 2000, hvilket hun selv havde arbejdet aktivt for i de politiske kulisser. Hun deltog ved OL i 1996 i fægtning og sluttede på en 17. plads.

12. Karen Magrethe Harup, svømning (1924-2009)

Det danske 4x100 meter-hold ved OL i 1948. Fra venstre: Eva Johanne Riise, Karen Margrethe Harup, Greta Andersen og Fritze Nathansen. (Foto: Erik Fut Jensen © Scanpix)

Ved OL i London i 1948 vandt hun guld i 100 meter rygcrawl, sølv i 400 meter fri samt bronze i 4x100 meter fri, hvilket er flere medaljer end nogen anden dansk kvinde har vundet ved OL. Ved EM året inden, i Roquebrune-Cap-Martin i Frankrig, vandt hun guld på de samme tre distancer.

13. Lotte Friis, svømning (1988- )

Lotte Friis efter sejren på 1500 meter ved VM i 2011. (Foto: DAVID GRAY © Scanpix)

Vandt OL-bronze i 800 meter fri i 2008 i Beijing, og året efter opnåede hun sit hidtil største resultat, da hun vandt VM-guld på samme distance. I 2011 vandt hun VM-guld i 1500 meter fri, som ikke er på OL-programmet. I 2010 vandt hun EM-guld på begge distancer. Vandt i alt 22 VM- og EM-medaljer i perioden 2004-2013. Havde fra 2009 til 2013 verdensrekorden på 1500 meter på kortbane.

14. Pernille Harder, fodbold (1992- )

Pernille Harder scorede et enkelt mål i EM-finalen i 2017, hvor Danmark tabte 2-4 til Holland. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Har udviklet sig til Danmarks bedste spiller nogensinde og en af de seneste års allerbedste spillere i verden. I 2017 blev hun af UEFA kåret til årets spiller i Europa. I 2018 kårede den britiske avis The Guardian den målfarlige angriber til årets bedste spiller i verden, og i 2020 blev hun nummer et i alle kåringer bortset fra FIFA’s, hvor hun blev nummer to. Var med til at spille Danmark frem til EM-finalen i 2017 - og var også med til at vinde EM-bronze i 2013. Med Wolfsburg har hun vundet Bundesligaen fire gange og været i to Champions League-finaler. Skiftede sommeren 2020 til Chelsea og blev verdens dyreste kvindelige fodboldspiller.

15. Sara Slott Petersen, atletik (1987- )

Sara Slott Petersen med sølvmedaljen ved OL 2016, hvor hun kun blev slået af Dalilah Muhammad fra USA. (Foto: GONZALO FUENTES © Scanpix)

Karrieren kulminerede i 2016, hvor hun tidligt på sommeren blev europamester i 400 hækkeløb og dermed blev Danmarks første kvindelige udendørs-europamester i atletik. Senere på sommeren vandt hun sølv på distancen ved OL i Rio de Janeiro. I 2015 blev hun nummer fire ved VM. Er Danmarks største kvindelige atletiknavn nogensinde og er stadig aktiv.

16. Karin Mortensen, håndbold (1977- )

Karin Morten jubler under semifinalen mod Rusland ved EM i 2002, hvor Danmark vandt 22-18. (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

Var målvogter, da Danmark både vandt OL-guld i 2000 og 2004. Var desuden den helt store profil, da det blev til dansk guld ved EM på hjemmebane i 2002. Faktisk var hun så god, at hun siden nærmest har været synonym med den triumf. Var også med til at vinde EM-sølv i 2004. Er med 233 kampe nummer to på listen over flest optrædener på landsholdet.

17. Else Birkmose, håndbold (1931-1998)

Det danske landshold, der blev nummer fem ved VM 1957. Else Birkmose er nummer seks fra højre. (Foto: Kurt Nielsen © Scanpix)

Var Danmarks bedste kvindelige spiller nogensinde, inden "de jernhårde ladies" fik deres gennembrud i 1990erne. Var med til at vinde VM-sølv i 1962 - efter 5-8 mod Rumænien i finalen. Med sit klubhold HG vandt hun Europa Cuppen for mesterhold i 1965.

18. Anne Grete Törnblad, dressur (1951- )

Anne Grethe Tørnblad med sølvmedaljen under OL i Los Angeles. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)

Vandt OL-sølv i Los Angeles i 1984 på hesten Marzog. Guldet gik til tyskeren Reiner Klimke. Blev året efter verdensmester på samme hest. Var også udtaget til OL i 1980, men her boykottede alle ryttere fra den vestlige verden Legene i Moskva. Dansk fanebærer i 1988.

19. Anette Hoffmann, håndbold (1971- )

Anette Hoffmann sammen med Karen Brødsgaard under EM-semifinalen i 1998, hvor Danmark slog Østrig, men tabte til Norge i finalen (Foto: VAN NORDE SABROE © Scanpix)

Var som venstre fløj en af de bedste spillere i verden og en stor profil på det landshold, hvor hun var en del af sin den gyldne generation, der fik det store gennembrud med VM-sølv i 1993. Var med til at vinde EM i 1994 og 1996, VM i 1997 samt OL i 1996 og 2000.

20. Greta Andersen, svømning (1927- )

Greta Andersen får her overrakt sin guldmedalje efter sejren på 100 meter fri ved OL i London. (Foto: SCANPIX © Scanpix)

Vandt i 1948 guld i 100 meter fri, foran favoritten Ann Curtis fra USA, samt sølv i 4x100 meter fri. Hun var normalt bedst på 400 meter fri, men her mistede hun bevidstheden i det indledende heat, så hun måtte hjælpes op af bassinet. Vandt en bronze og en guld, på 4x100 meter fri, ved EM i 1947. Ved EM i 1950 vandt hun guld i 400 meter fri, sølv og bronze.

21. Karen Lachmann, fægtning (1916-1962)

Karen Lachmann fotograferet under OL i Melbourne i 1956. (Foto: ukendt © Scanpix)

Blev individuel verdensmester i fleuret i 1954 - Danmarks seneste guldmedalje i fægtning ved EM, VM eller OL. I fleuret var hun i 1947 og 1948 blevet holdverdensmester. Ved OL vandt hun sølv i 1948 og bronze i 1952, men deltog allerede ved legene i 1936, hvor det blev til en femteplads. Var en del af en stor kvindelig dansk fægtegeneration, som også talte navne som Kate Mahaut og Grete Olsen.

22. Rikke Møller Pedersen, svømning (1989- )

Rikke Møller Pedersen med sølvmedaljen efter finalen på 200 meter butterfly ved VM i 2013. Til venstre ses russeren Julija Efimova, der vandt guld. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Satte den eksisterende verdensrekord i 200 meter brystsvømning på langbane i 2013. I samme år vandt hun VM-sølv på distancen, hendes eneste medalje ved langbane-VM. Ved EM på langbane vandt hun tre guldmedaljer i 2014 - heraf to individuelle. Har vundet 29 medaljer ved kortbane-EM og -VM - heraf 12 af guld. Var med til at vinde OL-bronze i 4x100 meter medley i 2016.

23. Pernille Blume, svømning (1994- )

Pernille Blume med sine medaljer fra OL i Rio de Janeiro. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Vandt højst overraskende guld i 50 meter fri ved OL i Rio de Janeiro – Danmarks første OL-guld i svømning siden 1948. Ved samme OL var hun med til at sikre Danmark bronze i 4x100 meter medley. Har ved verdens- og europamesterskaber i alt vundet 23 medaljer – heraf ni af guld, alle i holdkap.

24. Janne Kolling, håndbold (1968-)

Janne Kolling efter en scoring under mod Østrig under OL i Sydney. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Var en lynhurtig fløj, der var en del af det mest populære kvindelige landshold, som Danmark nogensinde har haft. Var med til at vinde VM i 1997, EM 1994 og 1996 samt OL i 1996 og 2000. Har landskampsrekorden med 250 landskampe.

25. Else Jacobsen, svømning (1911-1965)

Else Jacobsen ses her i midten på vej hjem fra et svømmestævne i 1936. (Foto: NF © Scanpix)

Var Danmarks første store internationale svømmeprofil og den første danske svømmer til at sætte en verdensrekord, i 1927 i 200 meter brystsvømning. I alt satte hun seks verdensrekorder. Men ved OL i 1928 måtte hun nøjes med en fjerdeplads på 200 meter-distancen. Fire år senere havde hun den eksisterende verdensrekord på distancen, men blev lidt skuffende kun nummer tre.

26. Susanne Augustesen, fodbold (1956- )

Susanne Augustensen er født i Holbæk, hvor hun også indledte sin karriere. I 1974 skiftede hun til italiensk fodbold. (Foto: Poul Ainow © Scanpix)

Blot 15 år gammel scorede hun alle tre mål, da Danmark i 1971 vandt det uofficielle fodbold-VM for kvinder i Mexico ved at besejre værtsnationen 3-0. Blev siden professionel i Italien, hvor hun spillede for 12 forskellige klubber og hele otte gange blev topscorer i den bedste række.

27. Susanne Lindberg, cykling (1871-1934)

Konkurrerede mod mænd og vakte opsigt ved at blive nummer fem ud af 25 i DBCs Stjerneløb i 1895. Blev verdensberømt for at sætte verdenskord i 1.000 kilometer på tid i 1897 i tiden 54 timer og 18 minutter, hvilket var en forbedring af den eksisterende verdensrekord - sat af en mand på mere end tre timer.

28. Jenny Kammersgaard, svømning (1918-1997)

Jenny Kammersgaard er her i færd med at svømme fra Sjællands Odde til Grenå. (Foto: Unknown © Scanpix)

Blev berømt langt uden for landets grænser for sine præstationer som langdistancesvømmer og var herhjemme enorm populær. Især efter en 29 timers svømmetur i 1937 fra Sjællands Odde til Grenå. Var så populær, at den kendte komponist Aage Stentoft komponerede en Jenny Kammersgaard-vals.

29. Susanne Munk Lauritsen, håndbold (1967- )

Susanne Munk Lauritsen vogtede det danske mål i 171 landskampe fra 1987 til 200. (Foto: Ernst van norde © Scanpix)

Var i mange år Danmarks bedste målvogter og en af de store profiler, da det blev til OL-guld i Atlanta i 1996. Især i finalens forlængede spilletid var hun forrygende. Var også med til at vinde sølv ved VM i 1993, bronze ved VM i 1997 samt EM-guld i både 1994 og 1998 samt EM-sølv i 1998. Vandt EHF Cuppen med Viborg i 1994 og 1999. Huskes under efternavnet Lauritsen, men blev i 1994 gift med den daværende landstræner, Ulrik Wilbek og hedder Wilbek til efternavn i stedet for.

30. Helena Blach Lavrsen, curling (1963- )

Helena Blach Lavrsen (til højre) sammen med holdkammeraterne efter medaljeoverrækkelsen ved OL i 1998. Fra venstre ses desuden Jane Bidstrup, Trine Qvist, Dorthe Holm og Margit Pørtner (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix)

Skipper på det danske hold, der vandt sølv ved OL i den japanske by Nagano i 1998. Tabte finalen 5-7 til Canada. Det er fortsat Danmarks eneste medalje ved vinter-OL. Vandt VM-guld helt tilbage i 1982 og EM-guld i 1994. Vandt i alt otte EM- og VM-medaljer. Guldet ved VM i 1982 var iøvrigt Danmarks første VM-medalje nogensinde - inklusive mændenes turneringer.

31. Lone Smidt Nielsen, fodbold (1961- )

Lone Smidt Nielsen ses her i 1997, hvor hun var assisterende landstræner. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Det danske landsholds store stjerne fra slutningen af 1970erne og ti år frem. Blev i den periode også regnet som en af verdens bedste spillere. Var med til at vinde det uofficielle EM i 1979 samt bronze ved det første officielle EM i 1984. Blev af DBU kåret til alle tiders bedste kvindelige danske spiller i 2015. Hed Hansen til efternavn i begyndelsen af karrieren.

32. Tonny Ahm, badminton (1914-1993)

Danmarks bedste kvindelige badmintonspiller i tiden, inden VM begyndte i 1977. Inden da blev All England regnet som det uofficielle VM, og hun strøg til tops hele 11 gange i turneringen: to gange i single, i 1950 og 1952, fem gange i damedouble og fire gange i mixeddouble. Hed Olsen til efternavn i begyndelsen af karrieren.

33. Stefanie Fryland-Clausen, udspring (1900-1981)

Blev i 1920 Danmarks første kvindelige OL-guldvinder nogensinde, da hun strøg til tops i tårnspring. Var ellers blot blevet nummer tre i den indledende runde, men avancerede overraskende to pladser i finalen. Stoppede karrieren allerede samme år.

34. Kristine Roug, sejlsport (1975- )

Kristine Roug havde en flot, men forholdsvis kort karriere. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Vandt OL-guld i europajolle i 1996 og blev dermed Danmarks første kvindelige medaljevinder i en olympisk sejlsportskonkurrence. Blev hele tre gange verdensmester i samme bådklasse, i 1994, 1995 og 2000, mens det til sølv og bronze i henholdsvis 1997 og 1998. Blev desuden verdensmester i laser-radial i 1997. Stoppede karrieren efter en 10. plads i europajolle ved OL i Sydney i 2000.

35. Maja Alm, orienteringsløb (1988- )

Maja Alm, Ida Bobach og Emma Klingenberg jubler efter sejren ved VM i Skotland i 2015. Norge tog sølv, og Sverige fik bronze. (Foto: Kell Sønnichsen/DOF © Scanpix)

Danmarks i særklasse mest vindende orienteringsløber nogensinde. Har vundet syv VM-titler samt syv VM-medaljer af sølv og to af bronze. Det er sprintdistancen, der har været hendes favoritdistance, og det også her, hun har vundet sine fire individuelle guldmedaljer – i perioden 2015-2018. De øvrige er kommet i stafet. I de senere år har Maja Alm brugt kræfterne inden for atletikken – som langdistanceløber.

36. Connie Hansen, kørestolsrace (1964- )

Det er svært at forestille sig, at nogen dansker kommer til at vinde flere PL-medaljer end Connie Hansen. Blandt andet fordi der siden 1990erne er blevet færre medaljer at kæmpe om ved legene. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)

Når det handler om handicapidræt, er hun Danmarks største navn nogensinde. I kørestolsrace vandt hun fordelt på de paralympiske lege i 1984, 1988 og 1992 i alt ni guldmedaljer, fire af sølv og en af bronze. Størst succes havde hun ved legene i 1988, hvor det blev guld på 400, 800, 1.500 og 5.000 meter samt maraton. Kørestolsrace var seks gange fra 1984 til 2004 opvisningsdisciplin ved OL, og Connie Hansen vandt sølv i 1988 og guld i 1992.

37. Renata Pytelewska Nielsen, atletik (1966- )

Renate Pytelewska Nielsen stillede op for Århus 1900. Her ses hun ved Copenhagen Games i 1992. (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

Tilhørte i flere år verdenseliten i længdespring. Vandt guld ved indendørs-EM i 1996. To år forinden havde hun vundet bronze i samme disciplin ved udendørs-VM. Ved udendørs-EM i 1994 blev hun nummer fire. Hendes personlige rekord var 6,96 meter. Havde også international klasse i trespring, hvor hun i 1993 deltog ved VM - uden at komme i finalen. Født i Polen, men kom til Danmark som teenager.

38. Ellen Osiier, fægtning (1890-1962)

Ellen Osiier er her i færd med at blive interviewet af DR's Gunnar 'Nu' Hansen i forbindelse med OL i 1960.

Vandt OL-guld i fleuret i Paris i 1924. Her strøg hun til tops efter hele 16 sejre og ikke et eneste nederlag. Det var første gang, at kvindelige fægtere kunne deltage ved OL. Var gift med fægteren Ivan Osiier, der deltog ved OL syv gange og vandt sølv i 1912. Hed inden da Thomsen til efternavn.

39. Karen Hoff, kajak (1929-2000)

Karen Hoff er fortsat eneste danske kvinde, som har vundet OL-guld i kano og kajak. (Foto: Erik Fut Jensen © Scanpix)

Vandt guld i enerkajak i London i 1948, hvor de kvindelige kajakroere for første gang var med på OL-programmet. Senere samme år vandt hun VM-guld i toerkajak sammen med Bodil Svendsen. I 1950, ved VM i København, blev det til sølv i enerkajak.

40. Katrine Fruelund, håndbold (1978- )

Katrine Fruelund i aktion mod Angola under OL i Athen i 2004. Danmark vandt kampen 38-22. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Var bedre end nogensinde, da Danmark vandt OL-guld i Athen i 2004, hvor hun var turneringens klart bedste spiller. Scorede i finalen jele 15 mål, men Danmark vandt også først efter to gange forlænget spilletid og straffekastkonkurrence. Var også med til at vinde OL-guld i Sydney i 2000 og EM-guld på hjemmebane i 2002. Vandt EHF Cuppen med Viborg i 2004 og Randers i 2010.

41. Grethe Olsen, fægtning (1912-2010)

Grethe Olsen uddannede sig sideløbende med sin karriere som fægter til læge. (Foto: Walther Månsson © Scanpix)

De kvindelige fægtere var i årene omkring 2. verdenskrig næsten lige så store og populære herhjemme, som de bedste kvindelige håndboldspillere var det i 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne. Karen Lachmann var den bedste, men ikke langt efter kom Grete Olsen, der var på toppen i rigtig mange år. Hun var med til at vinde guld ved hold-VM i 1947 og 1948 samt sølv i 1950. Før krigen var hun med til at vinde guld ved hold-EM og bronze ved hold-VM, i henholdsvis 1932 og 1937.

42. Kamilla Rytter Juhl, badminton (1983- )

Kamilla Rytter Juhl (øverst) and Christinna Pedersen under All England-finalen i 2018. (Foto: Peter Cziborra © Scanpix)

Blev verdensmester i mixeddouble med Thomas Laybourn i 2009. Året forinden var hun blevet europamester i damedouble med Lene Frier. I 2016 opnåede hun sit bedste resultat i damedouble, da hun sammen med Christinna Pedersen vandt OL-sølv i Rio de Janeiro. De to, som blev gift i 2020, blev europamestre i damedouble hele fire gange, og i 2018 vandt de All England.

43. Sofie Castenschiold, tennis (1882-1979)

Vandt sølv i damesingle ved De Olympiske Lege i 1912 i Stockholm, hvilket fortsat er Danmarks eneste OL-medalje i tennis. Hun var desuden den første danske kvinde til at vinde en OL-medalje. Ifølge eget udsagn havde hun haft bedre chancer for at vinde finalen mod en brite, hvis hun ikke havde spillet bridge mod den svenske konge aftenen forinden. Men hun mente ikke, hun kunne afslå hans tilbud. Hun følte sig også generet af tobaksrøgen i hallen. Ved Wimbledon nåede hun en kvartfinale i 1910.

44. Anne-Margrethe Laxholm, sportsdans (1951- )

Anne-Margrethe og Hans-Henrik Laxholm efter den første VM-triumf. (Foto: Ole Buntzen © Scanpix)

Var sammen med sin mand, Hans-Henrik Laxholm, de første danskere til at vinde medaljer i sportsdans ved EM og VM. I 1977 vandt de EM-bronze for amatører og i 1979 blev det til guld. Samme år og året efter vandt de VM-guld for amatører. I 1985 blev det så til EM-guld for professionelle. I alt vandt de 12 EM- og VM-medaljer, alle i standarddans. I de seneste mange år har hun især været kendt som dommer i Vild med dans.

45. Susanne Nielsson, svømning (1960- )

Susanne Nielsson med sin bronzemedalje fra VM i Berlin. (Foto: ERIK JEPSEN © Scanpix)

Var på toppen, da de østtyske svømmere, hvis succeser først og fremmest skyldtes landets systematiske brug af doping. Vandt sølv ved EM i Jönköping i 1977 og bronze ved VM i Berlin i 1978 i favoritdisciplinen 200 meter brystsvømning. Ved OL i Moskva i 1980 blev det til en fjerdeplads på samme distance, men til gengæld bronze i 100 meter brystsvømning.

46. Lily Carlstedt, atletik (1926-2002)

Lily Carlstedt ved OL i London, hvor hun med et kast på 42,08 meter vandt bronze. Kaisa Parviainen fra Finland vandt sølv med 43,79. Herma Bauma fra Østrig vandt guld med 45,57. (Foto: SCANPIX © Scanpix)

Spydkaster, der opnåede sine bedste resultater ved OL, hvor hun med en bronzemedalje i 1948 blev første danske kvinde til at vinde en OL-medalje i atletik. Det blev til en femteplads i 1952 - efter at have sat OL-rekord undervejs. Ved EM blev hendes bedste resultat en sjetteplads i 1950. Skiftede i løbet af karrieren efternavn til Kelsby.

47. Annemarie Nielsen, håndbold (1941- )

Annemarie Nielsen bliver interviewet kort tid før VM i 1971, hvor Danmark blev nummer seks.

Ofte blot kaldet "Søs". Spillede 133 landskampe i træk fra 1960 til 173 og spillede i alt 180 landskampe. Var med til at vinde VM-sølv i 1962 og blev topscorer ved VM i 1965, hvor Danmark sluttede på femtepladsen. Vandt fra 1959 til 1978 hele ti danske mesterskaber med FIF, som i 1963 nåede frem til finalen i Europa Cuppen for mesterhold.

48. Lilli Andersen, svømning (1914-1988)

Havde både succes i de traditionelle konkurrencer og som langdistancesvømmer. Det var her, hun fik sit kælenavn og blev danmarksberømt, da hun i 1937 svømmede over Storbælt, fra Halsskov til Knudshoved, på syv timer og 49 minutter. Ved EM i 1934 blev hun nummer tre i 400 meter fri, og året forinden satte hun europarekord på distancen. I Danmark troede man i første omgang, at der var tale om verdensrekord, men en amerikansk svømmer var kommet hende i forkøbet.

49. Mette Bloch Jensen, roning (1966- )

Mette Bloch Jensen stoppede i første omgang karrieren i 1994, men havde et kortvarigt comeback i 1998. (Foto: ARNE POULSEN © Scanpix)

Blev Danmarks første kvindelige verdensmester i roning. Vandt VM-guld i letvægtssinglesculler i 1990 og 1992, mens det i 1991 og 1993 blev til VM-bronze. Først i 1996 kom letvægtsroning på det olympiske program - dog ikke singlesculleren. Har siden skrevet flere bøger - blandt andet 'Tør du bliver en vinder?'.

50. Tine Baun, badminton (1977- )

All England 2013 var Tine Bauns sidste turnering. I finalen slog hun Intanon Ratchanok fra Thailand. (Foto: Sportxpress © Scanpix)

Hendes største triumfer er sejrene ved i All England i 2008, 2010 og 2013. Ingen anden dansk kvinde har mere end to triumfer i single. Vandt bronze ved VM i 2010. Ved EM vandt hun guld i 2010 og 2012. Hed Rasmussen i starten af karrieren. Havde i årene forinden stået i skyggen af Camilla Martin, og her havde de færreste regnet med, at hun ville blive en af verdens bedste.

51. Christinna Pedersen, badminton (1986- )

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen på medaljeskamlen ved OL i 2016. (Foto: Ruben Sprich © Scanpix)

Danmarks eneste badmintonspiller med to OL-medaljer. I 2012 i London vandt hun bronze i mixeddouble sammen med Joachim Fischer. Sammen vandt de to også bronze ved VM to gange og EM-guld to gange. I 2016 blev det til sølv med Kamilla Rytter Juhl ved OL i London, hvor de tabte tredje og afgørende sæt 19-21 til de japanske guldvindere. De to blev desuden europamestre hele fire gange, og i 2018 vandt de All England.

52. Trine Hansen, roning (1973- )

Trine Hansen efter sejren i det indledende heat ved OL i 1996. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Roede primært singlesculler, hvor højdepunkterne var VM-guldet i 1994 og bronzemedaljen ved OL i Atlanta og dernæst VM-sølv i 1997 og VM-bronze i 1993. Ved OL i 1992 havde hun været en del af dobbeltfireren, der blev nummer otte, hvorefter hun skiftede til singlesculleren. Blev nummer fem ved VM i 1998 og stoppede karrieren året efter.

53. Fritze Nathansen, svømning (1925-2005)

Karrieren toppede under EM i 1947, hvor hun både vandt guld på den mest prestigefulde distance, 100 meter fri, samt i 4x100 meter fri. Ved OL året efter var hun med til at vinde sølv i 4x100 meter fri.

54. Loa Olafsson, atletik (1958- )

Loa Olafsson interviewes i 1980.

Et af de største danske atletiktalenter nogensinde. Vandt EM-sølv for juniorer på 1.500 meter i 1975, og i 1978 satte hun uofficielle verdensrekorder på både 5.000 og 10.000 meter, som hos kvinderne dengang ikke var anerkendt af det internationale atletik-forbund. Vandt i 1977 det berømte nytårsløb i Sao Paolo. Blev derefter ramt af alvorlige skader og stoppede karrieren allerede som 20-årig.

55. Tonje Kjærgaard, håndbold (1975- )

Tonje Kjærgaard jubler med den ene af sine to guldmedaljer fra OL. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

I mange år en af verdens bedste stregspillere. Var med til at vinde OL-guld i både 1996 og 2000 samt VM-guld i 1997 og EM-guld i 1994 og 1996. Var desuden med til at vinde VM-bronze i 19975og EM-sølv i 1998. Vandt tre europæiske turneringer med sin klub Ikast-Bording.

56. Mie Østergaard Nielsen, svømning (1996 -)

Mie Østergaard Nielsen med en guldmedalje efter sin sejr i 100 meter ryg ved kortbane-EM i Herning i 2013. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Både i 2014 og 2016 vandt hun på 100 meter ryg ved EM på langbane, og på den distance blev det også til bronze ved VM på langbane i 2015. Vandt i alt 22 VM- og EM-medaljer - heraf ni af guld. Var desuden med til at vinde bronze ved OL i 2016 i 4x100 meter medley. Stoppede karrieren allerede i 2020.

57. Anne Dorthe Tanderup, håndbold (1972- )

Anne Dorthe Tanderup (i midten) jubler efter en scoring mod Kina under VM i 1997. (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

En af de allermest populære "jernhårde ladies" og i høj grad ansigtet på alle succeserne i 1990'erne - fra sølv ved VM i 1993 over guldmedaljerne ved EM i 1994 og 1996 samt OL i 1996 til den suveræne VM-triumf i 1997, hvorefter hun stoppede karrieren på grund af en knæskade. Var venstre back - lige som Anja Andersen.

58. Nadia Nadim, fodbold (1988- )

Nadia Nadim jubler efter sin scoring på straffespark i EM-finalen mod Holland i 2017, hvor Danmark tabte 2-4. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Født i Afghanistan og kom som flygtning til Danmark ni år gammel sammen med sin mor og sine søstre. Har nu i mere end ti år været en af Danmarkst allerbedste fodboldspillere. Debuterede på landsholdet i 2009 og var med til at vinde EM-bronze i 2013 og EM-sølv i 2017. Har spillet for mange store klubber i både Europa og USA.

59. Anne-Marie Rindom, sejlsport (1991- )

Anne-Marie Rindom jubler sin tredjeplads ved OL i Rio de Janeiro i 2016. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

De seneste års stærkeste danske sejler. Vandt VM-guld i europajolle tilbage i 2009, og 2015 og 2019 blev det til guld i laser radial, en bådklasse, som hun også vandt OL-bronze i ved legene i 2016. Hun har desuden to VM-bronze i den klasse, hvor det også blevet til guld og to gange sølv ved EM. Blev i 2019 kåret til årets kvindelig sejler i verden af det internationale sejlsportsforbund.

60. Iben Tinning, golf (1974- )

Iben Tinning med trofæet efter sejren i Omega Dubai Ladies Masters. (Foto: Str © Scanpix)

Blev i 2002 den første dansker til at vinde en turnering på kvindernes Europa Tour. Hun vandt yderligere en turnering samme år, og i 2005 blev det til hele tre sejre på touren, og hun endte det år tilmed som vinder af Order of Merit, hvilket vil sige, at hun blev nummer et på tourens pengeliste. I 2010 stoppede hun karrieren efter sin sjette Europa Tour-sejr, i sæsonfinalen Omega Dubai Ladies Masters. Tre gange var hun på Europas hold - mod USA - i Solheim Cup.

61. Amalie Dideriksen, cykling (1996- )

Amalie Dideriksen på podiet efter VM-triumfen i Qatar i 2016. (Foto: IBRAHEM ALOMARI © Scanpix)

Højdepunktet har hidtil været VM-guldet i landevejscykling fra 2016. Året efter blev det til VM-bronze. Forinden havde hun to gange vundet VM-guld i samme disciplin for juniorer. Er to gange blevet europamester i disciplinen Madison. Har i alt vundet seks EM- og VM-medaljer på bane.

62. Annelise Damm Olesen, atletik (1942)

De danske atleter linet up ved siden af Costa Ricas deltagere under indmarchen på det olympiske stadion i München ved åbningsceremonien i 1972. Annelise Damm-Olesen ses lige bag Danmark-skiltet. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)

Vandt overraskende EM-sølv på 800 meter i 1969. Ved samme EM spillede hun også en stor rolle, da Danmark blev nummer fem i finalen på 4x400 meter. Deltog to gange ved OL på 800 meter - i 1968 og 1972 - hvor det blev til henholdsvis exit efter de indledende heats og en semifinale.

63. Inge Beeken, udspring (1921-1987)

Her er Inge Beeken 18 år. Billedet stammer fra en optagelse fra 1939, som DR har i sit arkiv.

Udspringer, der vandt EM-guld i tårnspring i London i 1938 og havde haft gode chancer for at vinde medaljer ved OL, hvis legene ikke var blevet aflyst i 1940 og 1944 på grund af krigen. Stillede op ved OL i 1948, hvor det blev til en ottendeplads. Ved EM i 1947 blev hun ligeledes nummer otte, og ved EM 1950 blev det til en femteplads i både tårnspring og fra 3 meter-vippen.

64. Johanne Jørgensen, cykling (1870-?)

Var en af cykelsportens kvindelige pionerer. Fra 1890 til 1892 konkurrerede hun mod mænd på Ordrupbanen, og i 1891 og 1892 kørte hun også mod det modsatte køn på landevejen. Slog desuden de mandlige rekorder i 6 og 12 timers løb, hvilket gjorde hende berømt langt udover de danske grænser.

65. Dorte O. Jensen sejlsport (1972- )

Dorte O. Jensen ses her mellem Helle Jespersen (til venstre) og Christina Otzen, efter de havde vundet bronze ved OL i Athen i 2004. (Foto: Peter andrews © Scanpix)

Vandt OL-bronze i yngling i 2004. Hun var skipper, mens Helle Jespersen og Christina Otzen udgjorde den øvrige del af besætningen. Har desuden vundet adskillige verdensmesterskaber. I 1993 i den olympiske bådklasse europajolle samt i 1999, 2000, 2001 og 2006 i matchrace. I 1991 blev det desuden til VM-bronze i europajolle.

66. Elsebeth Brehm, tennis (1901-1995)

Et fænomen i dansk idræt, idet hun havde succes i mange forskellige sportsgrene. Ved OL stillede hun op i både gymnastik - som en del af det danske hold i 1920 - og i tennis, hvor hun var med i 1920 og 1924. I 1921 opnåede hun sine mest iøjnefaldende resultater, idet hun blev verdensmester i tennis indendørs i single, i damedouble med Ebba Meyer og mixeddouble med Erik Tegner. Det internationale tennisforbund afholdt verdensmesterskaberne i i 1913 og igen (efter 1. verdenskrig) fra 1919 til 1923. Men det blev aldrig den store succes, og 1921, hvor det blev spillet i K.B. Hallen, stillede kun danske spillere op i de tre rækker, hun vandt.

67. Bodil Svendsen, kajak (1916- )

Havde en meget lang karriere, hvor hun kunne have vundet endnu mere, hvis 2. verdenskrigen ikke var kommet. Hun blev slåedes bronzevinder ved VM i 1938 i både enerkajak og toerkajak - sammen med Ruth Lange, og 10 år senere blev hun verdensmester sammen med Karen Hoff i toerkajak. Blev nummer fem i enerkajak ved OL i 1952 og var også tæt på at komme med til OL i 1956.

68. Kirsten Thorndahl, badminton (1928-2007)

Vandt hele 11 All England-titler fra 1947 til 1961, hvor turneringen havde status som det uofficielle verdensmesterskab. I 1948 blev hun den første til at vinde alle tre trækker samme år. Det var eneste år, hun strøg til tops i single, mens det blev til fem sejre i både dame- og mixeddouble.

69. Rikke Solberg, håndbold (1971- )

Rikke Solberg (til venstre) sammen med Maybritt Nielsen (i midten) og Gitte Madsen. Fotografiet er taget i til et pressemøde forud for en landskamp i Thisted i 1995. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Var sammen med Anja Andersen de helt store profiler, da de "jernhårde ladies" fik såvel deres internationale som folkelige gennembrud med sølv ved VM i Norge i 1993. Rikke Solberg var under den slutrunden så stort et navn, at TV2 fik han fløjet hjem til programmet Eleva2eren to dage inden finalen. Senere sang bandet TV2, "når Rikke Solberg sætter sig på hele sendefladen", som et synligt bevis på, hvor meget hun og de andre spillere fyldte i de år. I 1994 var hun med til at vinde EM-guld og VM-bronze i 1995, men en knæskade forhindrede hende i at være med i efterfølgende landsholdtriumfer.

70. Anne Iversen, atletik (1923-2015)

Ved EM i 1946 i Oslo blev hun den første danske kvinde til at vinde en medalje ved et stort mesterskab. Det blev til bronze i højdespring med et spring på 1,57 meter, og ved det EM blev hun desuden nummer fire i 80 meter hæk og nummer fem i længdespring. Ved EM i Bruxelles i 1950 kom hun på fjerdepladsen i højdespring.

71. Kate Mahaut, fægtning (1908-1988 )

Var med til at vinde VM-guld i fleuret for hold i både 1947 og 1948. Var desuden med til at vinde VM-sølv i 1950 og VM-bronze i 1951. Hun var gift med franskmanden Leonce Mahaut, der i 1899 kom til Danmark for at undervise i fægtning.

72. Marlene Thomsen, badminton (1971- )

Marlene Thomsen og Jens Eriksen i færd med at vinde Danish Open i 1997. (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

Blev verdensmester i mixeddouble 1995 med Thomas Lund, som hun er gift, og i 1997 vandt hun VM-sølv med Jens Eriksen. Sammen med Thomas Lund vandt hun i 1995 desuden All England. I damedouble har hun vundet EM-guld to gange; med Lisbeth Stuer-Lauridsen i 1996 og Rikke Olsen i 1997.

73. Birte Ove-Petersen, svømning (1923-?)

Leverede fantastiske præstationer ved EM i London i 1938. Hun vandt bronze i 100 meter rygcrawl, sølv i 100 meter fri, hvor hun kun blev slået af Ragnhild Hveger samt guld i 4x100 meter fri, hvor hun sammen med netop Ranghild Hveger, Eva Arndt og Gunvor Kraft vandt guld og satte en verdensrekord, der holdt i 14 år. Kunne have vundet meget mere, hvis ikke 2. verdenskrig var kommet.

74. Ulla Strand, badminton (1943-2007)

Ulla Strand vandt 21 danske og 19 nordiske mesterskaber. (Foto: Per Pejstrup © Scanpix)

Sikrede sig hele ti All England-titler. Vandt mixeddoublen syv gange - fire gange med Finn Kobberø og tre gange med Svend Pri. Vandt damedouble to gange med søsteren Karin Jørgensen og en gang med hollænderen Imre Rietveld. I single nåede hun frem til en enkelt finale, i 1965, som hun tabte. Badminton var demonstrationssport ved OL i 1972, og her blev hun sammen med Svend Pri nummer to i mixeddouble.

75. Nina Hansen, atletik (1942- )

Nina Hansen var et af 1960'ernes største kvindelige sportsnavne i Danmark. Billedet her er fra et indslag i DR fra 1968.

En fantastisk allrounder på niveauet lige under de bedste i verden. Hendes bedste placeringer ved de store mesterskaber var en ottendeplads i femkamp ved EM i 1962 og en niendeplads i samme disciplin ved OL 1964. Fra 1961 til 1964 forbedrede hun den danske rekord i længdespring fra 5,61 til 6,27 meter og var i hele perioden mindre end en halv meter fra verdensrekorden. Vandt seks nordiske mesterskaber, som fyldte en del dengang. Skiftede i løbet af karrieren efternavn til Fahnø.

76. Louise Ørnstedt, svømning (1985- )

Louise Ørnstedt efter sin sejr i 100 meter rygcrawl ved ungdoms-OL i Esbjerg i 1999. (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

Et af Danmarks allerstørste svømmetalenter nogensinde. Der var nærmest tale om et 100-årstalent, da hun brød igennem i slutningen af 1990'erne. Som senior vandt hun otte medaljer ved EM og VM. De bedst resultater var to guldmedaljer ved kortbane-EM i henholdsvis 2004 og 2005 samt sølvet ved langbane-VM i 2003 i 100 meter ryg. Manglende motivation og især skader betød, at hun stoppede karrieren tidligt - og ikke nåede de højder, som mange havde forudset.

77. Marie Ussing, badminton (1924 )

Første dansker vinder i damesingle i All England-turneringen. Det var i 1947, og hun gentog præstationen i 1953. Selv om All England dengang havde status som et uofficielt VM, var verdenseliten endnu ikke så bred. Begge år nåede hun også frem til finalen i damedouble.

78. Mette Vestergaard, håndbold (1975- )

Mette Vestergaard jubler efter en scoring mod Frankrig i semifinalen ved EM i 2002. (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

Var ikke med fra begyndelsen af den gyldne epoke i 1990erne, men fik sin debut på landsholdet i 1995. Var dog ikke med ved OL i 1996, men herfra var hun stort set med til alle triumferne inklusive OL-guld i 2000 og 2004 samt EM-guld i 1996 og 2002. Allerbedst var hun nok ved VM i 2001, hvor Danmark blev nummer fire. Regnes af mange som Danmarks bedste højre back nogensinde.

79. Aase Schiøtt Jacobsen, badminton (1925-2005)

Vandt damesinglerækken i 1949 og 1951 og blev dermed den første dansker til at vinde rækken to gange. I 1949 slog hun Aase Svendsen i finalen, og to år senere besejrede hun Tonny Ahm. De danske præstationer ved All England fik også dengang stor opmærksomhed, da badminton var en af de få sportsgrene, hvor Danmark generelt havde stor international succes.

80. Lene Rantala, håndbold (1968- )

Lene Rantala jubler under kampen mellem Danmark og Ukraine ved EM i 2002, hvor hun for tredje gang var med til at vinde EM-guld. (Foto: Ernst van norde © Scanpix)

Målvogter med en helt unik position i dansk og international håndbold, fordi hun var på toppen i mere end 20 år. Var med til at vinde VM-sølv i 1993 og var den eneste med hele vejen frem til og med EM-triumfen i 2002. Undervejs blev det også til guld ved EM i 1994 og 1996, VM i 1997 samt OL i 1996 og 2000. Spillede for den norske klub Larvik helt frem til 2014, og her var hun med at vinde Champions League i 2011.

81. Tove Søby, kajak (1933- )

Tove Søby ses her ved en reception på Københavns Rådhus efter OL i 1956. Til venstre ses daværende formand for Danmarks Olympiske Komite, Poul Ingholt, mens sejleren Paul Elvstrøm, der havde vundet sin tredje OL-guldmedalje, står i midten. (Foto: Walther Månsson © Scanpix)

Havde en kort, men succesfuld karriere. Ved VM i 1954 vandt hun bronze i enerkajak, og ved OL i 1956 - som hun havde kvalificeret til efter en jævnbyrdig kamp mod Bodil Svendsen - vandt hun igen bronze. Stoppede karrieren efter legene, som det år foregik i Melbourne.

82. Kirsten Larsen, badminton (1962- )

Kirsten Larsen ses her sammen med Erland Kops (i midten) og Morten Frost, der vandt All England i herresingle henholdsvis syv og fire gange. (Foto: Geert Bardrum © Scanpix)

Havde status som Lene Køppens arvtager, men nåede langt fra samme højder. Men opnåede at vinde den prestigefulde All England. Det skete i 1987, hvor hun i semifinalen slog den topseedede kineser Li Lingwei i semifinaen og derpå kineseren Qian Ping, som blev skadet allerede i første sæt og måtte opgive at spille finalen færdig. Året efter blev hun europamester i single. Blev europamester for hold tre gange.

83. Camilla Pedersen, triatlon (1983- )

Camilla Pedersen blev kåret til "årets sportsnavn 2014" ved DR's traditionsrige sportsshow. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Var i flere år en af verdens bedste på de lange distancer. Vandt blandt andet EM-guld på langdistance i 2011, VM-sølv på samme distance i 2012 og 2103 samt EM-guld på den endnu længere iron man-distance i 2013. Men det altoverskyggende højdepunkt har været VM-guldet på langdistance i 2014 - især fordi triumfen kom i hus, blot et år efter hun styrtede under cykeltræningen og pådrog pådrog sig kraniebrud, brækkede hoften og havde livstruende indre blødninger.

84. Pernille Svarre, moderne femkamp (1961- )

Pernille Svarre vandt lidt skuffende kun syv ud af 23 kampe i fægtning ved OL i 2000. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Vandt i 1984 individuelt VM-sølv i Hørsholm. 16 år senere vandt blev hun verdensmester. Samme år fik kvinderne i denne sport deres OL-debut, og her blev det blot til en 19. plads. I 1994 og 1995 var hun med til at sikre Danmark VM-bronze i stafetkonkurrencen samt bronze ved hold-VM i 1995. I 1988 vandt hun bronze ved EM i triatlon. Hun kæmpede en hård kamp med Eva Fjellerup om at være Danmarks bedste og blev dansk mester hele 12 gange. 11 gange fra 1980 til 2001 samt i 2014.

85. Trine Elvstrøm, sejlsport (1962- )

Paul og Trine Elvstrøm under OL i 1984, hvor de var uhyre tæt på at vinde bronze. På det tidspunkt var Paul Elvstrøm 56 år. (Foto: Scanpix © Scanpix)

Huskes især for OL i 1984 og 1988, hvor hun deltog sammen sin far, Paul Elvstrøm, der vandt hele fire OL-guldmedaljer fra 1948 ti 1960. De stillede op i Tornado og blev henholdsvis nummer fire og 15. I 1983 og 1983 havde de vundet EM-guld i samme bådklasse.

86. Anita Christensen, boksning (1971- )

Anita Christensen (til venstre) blev europamester, da hun besejrede Kristina Krek fra Østrig i november 2000. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Hun blev Danmarks første kvindelige verdensmester i professionel boksning, og dermed vil hun altid have en særlig status. Det skete tilmed på et tidspunkt, hvor mange fortsat ikke var vant til at se kvinder i en boksering. Hun debuterede som professionel i 2000 og blev med det samme europamester. I 2004, ved et stort stævne i Aarhus, sikrede hun sig VM-titlerne i WIBA- og WIBF-regi ved at besejre Ada Velez fra Puerto Rico. Hun stoppede karrieren 2012.

87. Tania Kehlet, sportsdans (1983- )

Tania Kehlet ses her fra en optræden i Vild med Dans i 2013. (Foto: Betina Garcia © Scanpix)

Vandt sammen med sin italienske partner, Emanuel Valeri, alt, hvad der var værd at vinde. De to blev først både europa- og verdensmestre for amatører i standarddans og dernæst europa- og verdensmestre for professionelle, også i standarddans. I alt vandt de fra 2009 til 2016 12 EM- og VM-medaljer.

88. Toni Røseler, håndbold (1940 -)

Toni Røseler ses her fra et tv-interview i 1964.

En af de store profiler på det danske landshold, der vandt VM-sølv i 1962. Året efter var hun med til at spille sin klub, FIF, frem til finalen i Europa Cuppen for mesterhold. Blev i 1963 gift med Gert Andersen, der spillede på herrelandsholdet, og de to er forældre til Camilla Andersen, der er nummer syv på denne liste.

89. Mona Nørgaard, orienteringsløb (1948- )

Mona Nørgaard jubler efter VM-sejren i 1974. (Foto: NF © Scanpix)

Blev individuel verdensmester i 1974, hvor mesterskaberne foregik i Silkeborg Skovene. En i mange år helt unik præstation, idet der var tale om Danmarks eneste guld ved VM fra mesterskabernes start i 1966 og frem til 1993, hvor Allan Mogensen vandt guld. Hendes mand, Flemming Nørgaard, var landstræner.

90. Sandra Toft, håndbold (1989- )

Sandra Toft ses her under EM i 2020, hvor Danmark undervejs lignede et hold, der var på vej mod medaljer, men som endte på fjerdepladsen. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Danmarks bedste og vigtigste landsholdsspiller de seneste ti år. Har været med til at sikre fjerdepladser ved VM i 2011 samt EM i 2016 og 2020. Ved de to sidstnævnte slutrunder blev hun begge gange kåret til turneringens bedste keeper. Handball-Planet.com kårede hende til verdens bedste målvogter i 2019.

91. Emma Aastrand-Jørgensen, Kajak (1996- )

Emma Aastrand Jørgensen i aktion under OL i Rio de Janeiro i 2016. (Foto: MURAD SEZER © Scanpix)

Vandt OL-sølv i enerkajak i 2016. To år forinden havde hun vundet VM-guld i toerkajak sammen med Henriette Engel. Har i alt vundet otte medaljer ved EM og VM. I 2019 vandt hun guld og sølv ved European Games i enerkajak på henholdsvis 200 og 500 meter.

92. Ulla Barding, fægtning (1912-2000)

Var8en del af alle de store holdtriumferne i 1930'erne og 1940'erne. I 1932 vandt Danmark således guld ved EM og i 1947 og 1948 guld ved VM. Derudover var hun med til at vinde VM-sølv i 1950 og VM-bronze i 1951 og 1937.

93. Inge Schmidt Nielsen, atletik (1915-1995)

Var i perioden før 2. verdenskrig - som desværre kom i vejen for hendes karriere - Danmarks i særklasse største kvindelige atletikudøver. I sine favoritdiscipliner højdespring, længdespring og 80 meter hæk var hun uovervindelig i Danmark, og det blev også til flere gode resultater ved EM med en 7. plads i henholdsvis trespring i 1934 og i længdespring i 1938 som de bedste. Skiftede i løbet af karrieren efternavn til Harder.

94. Kirsten Wilbek, håndbold/basketball (1928- )

Truppen til VM i 1957. Birgitte Wilbek er nummer syv fra venstre. (Foto: Kurt Nielsen © Scanpix)

Var først og fremmest en af de bedste danske håndboldspillere i 1950'erne, hvor hun var med til at sikre Danmark en femteplads ved den første VM-slutrunde i 1957. I mellemrunden spillede Danmark uafgjort mod de senere finalister fra Ungarn, men tabte til Jugoslavien, der vandt bronze. Spillede i FIF, hvor hun desuden var med til at starte en basketball-afdeling, og hun kom med på det danske basketballlandshold, der deltog ved EM i 1954 og 1956, hvor det i alt kun blev til en enkelt sejr. Er mor til Ulrik Wilbek - hed oprindeligt Harms til efternavn.

95. Dorthe Rasmussen, atletik (1960- )

Dorthe Ramussen blev junior-europamester på 3.000 meter i 1977. Tre år tidligere blev hun blot 14 år gammel dansk seniormester på samme distance. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Langdistanceløber, som havde stor succes i 1980’erne og begyndelse af 1990’erne. I 1983 satte hun verdensrekord i 25 kilometerløb på landevej, og i 1992 var hun med til at vinde sølv ved VM i maratonstafet, hvor fire løber til sammen skulle løbe de godt 42 kilometer. Har stadig den danske rekord på maratondistancen. Den stammer fra 1989, hvor hun blev nummer fire i London Marathon.

96. Tonni Petersen, svømning/atletik (1922-2015)

Satte verdensrekord på 1000 meter yards i 1938 og var bedst på de lange distancer, som på hendes tid ikke var med på programmet ved de internationale mesterskaber. Samme år fik hun også stor opmærksomhed for at sætte en ny rekord på en distance på godt fem kilometer i Berlins kanaler. Stod lidt i skyggen af Ragnhild Hveger og gik glip af OL i 1940 og 1944, der blev aflyst på af 2. verdenskrig. Skiftede i stedet for til atletikken og satte to danske rekorder i spydkast, i 1942 og 1944.

97. Tine Scheuer-Larsen, tennis (1966- )

Tine Scheuer-Larsen (til højre) ses her sammen med Caroline Wozniacki i forbindelse med en opvisningskamp på Københavns Hovedbanegård i 2009. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Opnåede de bedste resultater i double, hvor hun vandt syv WTA-turneringer og med en 14. plads i 1988 opnåede sin højeste placering på verdensranglisten. I single blev hendes bedste placering en 34. plads. Her nåede hun frem til en WTA-finale, i Charleston i 1986, hvor hun tabte til Elise Burgin fra USA.

98. Katrine S. Pedersen, fodbold (1977- )

Katrine S. Pedersen i duel med tyskeren Lena Lotzen under en landskamp i 2013. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Var blandt de tre nominerede, da DBU i 2015 kårede århundredets bedste kvindelige fodboldspiller. De andre var Susanne Augustesen og Lone Smidt Nielsen, der løb med titlen. Spillede 210 landskampe i perioden 1994-2013, hvilket er flere, end nogen anden har spillet. Var i mange år anfører og var med til at vinde EM-bronze i 2013.

99. Maja Jager, bueskydning (1991- )

Maja Jager i aktion under OL i 2012, hvor hun sluttede som nummer 35. (Foto: SUHAIB SALEM © Scanpix)

Blev overraskende individuel verdensmester i 2013 i recurve-disciplinen, som også er på OL-programmet. Ved samme VM var hun med til at sikre Danmark bronze i holdkonkurrencen. Ved EM har hun vundet to sølvmedaljer; individuelt i 2018 og i holdkonkurrencen i 2014. Ved European Games vandt hun sølv i 2015 i den individuelle konkurrence og bronze for hold fire år senere.

100. Clara Tauson, tennis (2002- )

Clara Tauson efter finalesejren i Lyon Open, hvor hun besejrede Vikorija Golubic fra Schweiz. (Foto: ALEXANDRE HERGOTT © Scanpix)

Danmarks nye tennisstjerne. Har deltaget i to Grand Slam-turneringer, French Open i 2020 og Australian Open i 2021. I marts 2021 vandt hun sit første WTA-titel, da hun strøg til tops i Lyon Open. En sejr, der bragte hende ind i top 100 på verdensranglisten.

Særlig omtale:

Hildegard "Hilde" Krahwinkel, tennis (1908-1981)

Var i mange år en af verdens bedste tennisspillere med sejre i French Open i 1935, 1936 og 1937 samt Wimbledon i 1931 og 1936. Hun blev født i Tyskland, men i 1933 blev hun gift med den danske tennisspiller Svend Sperling og optrådte efterfølgende som Hilde Sperling. Herfra var hun dansk statsborger og repræsenterede også Danmark. Men i historisk sammenhæng har hun både i Danmark og Tyskland primært status som tysker, og derfor er hun ikke med på denne liste.

Facebook
Twitter