TOP 125 Se listen over alle tiders største danske sportsnavne

I aften kårer Danmarks Idrætsforbund det største navn af dem alle.

Allan Simonsen og Caroline Wozniacki hører begge til blandt de største sportsnavne i Danmark nogensinde. (Kurt Petersen og Liam Mcavoy © Scanpix. Grafik: Maria Eriksen Volthers)

Danmark har fostret mange store sportsnavne, og i forbindelse med at Danmarks Idrætsforbund i år fejrer sit 125-års jubilæum, udpegede de i juni de 125 største navne siden 1896.

Men hvem er den allerstørste? Det finder vi lørdag aften ud af, når DR Koncerthuset danner ramme om et jubilæumsshow, der sendes direkte på DR1 fra 21. Det er seernes stemmer, der afgør, hvem der løber med æren.

Herunder præsenterer vi alle 125 sportsnavne.

Tonny Ahm, badminton (1914-1993)

Danmarks bedste kvindelige badmintonspiller i tiden, inden VM begyndte i 1977. Inden da blev All England regnet som det uofficielle VM, og hun strøg til tops hele 11 gange i turneringen. To gange i single i 1950 og 1952, fem gange i damedouble og fire gange i mixed double.

Maja Alm, orienteringsløb (1988- )

Maja Alm, Ida Bobach og Emma Klingenberg jubler efter sejren ved VM i Skotland i 2015. Norge tog sølv, og Sverige fik bronze. (Foto: Kell Sønnichsen/DOF © Scanpix)

Danmarks suverænt mest vindende orienteringsløber nogensinde har vundet syv VM-titler samt ti VM-medaljer af sølv og tre af bronze. Det er sprintdistancen, der har været hendes favoritdistance, og det også her, hun har vundet sine fire individuelle guldmedaljer. De øvrige er kommet i stafet. I de senere år har Maja Alm primært brugt kræfterne i atletik som langdistanceløber.

Anja Andersen, håndbold (1968- )

Anja Andersen fra VM-semifinalen mod Rusland i 1997. (Foto: NORDE-SABROE © Scanpix)

På banen var hun i mere end ti år en af verdens bedste spillere, og både på og uden for var hun en markant og ofte kontroversiel personlighed. Hun var den store profil, da Danmark vandt sølv ved U-VM i 1987, og siden havde hun samme rolle, da de jernhårde ladies fik deres gennembrud i starten af 1990'erne. Danmark vandt guld ved VM i 1997, OL i 1996 samt EM i 1994 og 1998.

Camilla Andersen, håndbold (1973- )

Camilla Andersen kom på All Star-holdet ved VM i 1997. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Danmark)

Hun var i mange år en af verdens bedste playmakere og en af dem, der gjorde det danske landshold til et af klodens bedste. Danmark vandt VM-sølv i 1993, hvorefter hun var med til at vinde VM, EM to gange og dobbelt OL-guld. Andersen er alle tiders mest scorende landsholdsspiller med 846 mål.

Greta Andersen, svømning (1927- )

Greta Andersen får her overrakt sin guldmedalje efter sejren på 100 meter fri ved OL i London. (Foto: SCANPIX © Scanpix)

Ved OL i London i 1948 var hun favorit til at vinde guld i 400 meter fri, men på chokerende vis besvimede hun i det indledende heat. Greta Andersen blev heldigvis frisk igen og vandt efterfølgende guld på den mest prestigefulde distance, 100 meter fri. Det blev også til sølv i 4x100 meter fri. Ved EM i 1950 vandt hun guld i 400 meter fri, mens hun tre år tidligere var med til at vinde guld i 4x100 meter.

Morten Andersen, amerikansk fodbold (1960- )

Morten Andersen (med nummer 5) jubler efter en scoring for Atlanta Falcons i 2006. (Foto: TAMI CHAPPELL © Scanpix)

Danmarks i særklasse bedste og mest succesfulde udøver nogensinde i sportsgrenen. Spillede i NFL i en periode på 25 år for fem forskellige klubber. Med Atlanta Falcons nåede han i 1999 frem til Super Bowl, finalen i NFL, som Denver Broncos dog vandt. Morten Andersen var engang den mest scorede i NFL-historien.

Viktor Axelsen, badminton (1994- )

Viktor Axelsen lod tårerne få frit løb efter sejren i OL-finalen i Tokyo. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Har som eneste dansker vundet alle de store titler i badminton. Han blev verdensmester i 2017, og All England vandt han i 2020. Ved OL i 2016 vandt han en bronzemedalje, men strøg i 2021 helt til tops ved Legene i Tokyo og blev dermed den første danske badmintonspiller, der har vundet All England, VM og OL.

Susanne Augustesen, fodbold (1956- )

Susanne Augustesen er født i Holbæk, hvor hun også indledte sin karriere. I 1974 skiftede hun til italiensk fodbold. (Foto: Poul Ainow © Scanpix)

Blot 15 år gammel scorede hun alle tre mål, da Danmark i 1971 vandt det uofficielle fodbold-VM for kvinder i Mexico ved at besejre værtsnationen 3-0 i finalen. Hun blev siden professionel i Italien, hvor hun spillede for ni forskellige klubber - blandt andet for Lazio i tre omgange. Otte gange blev hun topscorer i den bedste række.

Valdemar Bandolowski, sejlsport (1946- )

Guldtrioen efter triumfen ved OL i 1976. Fra venstre ses Poul Richard Høj Jensen, Valdemar Bandolowski og Erik Hansen. (Foto: BENT K. RASMUSSEN © Scanpix Danmark)

Sammen med Poul Richard Høj Jensen og Erik Hansen vandt han OL-guld i Soling i både 1976 og 1980. Bandolowski har også vundet tre gange VM-guld i tre forskellige bådklasser. Ved OL i 1972 deltog han med Paul Elvstrøm, men måtte udgå grundet makkerens sygdom.

Jesper Bank, sejlsport (1957- )

Ved OL i Barcelona i 1992 vandt han guld i Soling sammen med gasterne Steen Secher og Jesper Seier, og ved OL i 2000 i Sydney gentog han triumfen - denne gang med Henrik Blakskjær og Thomas Jacobsen som gaster. Det blev til bronze i samme bådklasse ved OL i 1988. Jesper Bank er desuden flerfoldig verdens- og europamester i forskellige bådklasser.

Ole Berntsen, sejlsport (1915-1996)

Ole Berntsen fotograferet i dragen White Lady i 1963. (Foto: Børge Lassen © Scanpix Danmark)

Berntsen er en af Danmarks mest succesfulde sejlere ved OL og vandt i alt tre medaljer ved Legene. Bronze i 1948, sølv i 1956 og guld i 1964. Alle i Drage, hvor det også blev til VM-guld i 1959 og 1965 samt EM-guld i 1956 og 1962.

Else Birkmose, håndbold (1931-1998)

Her ses det danske landshold, der blev nummer fem ved VM 1957. Else Birkmose er nummer seks fra højre. (Foto: Kurt Nielsen © Scanpix)

Birkmose var Danmarks bedste kvindelige spiller nogensinde, inden de jernhårde ladies fik deres gennembrud i 1990'erne. Hun var med til at vinde VM-sølv i 1962 - efter 5-8 mod Rumænien i finalen. Med sit klubhold HG vandt hun Mesterholdenes Europa Cup i 1965 efter finalesejr over BP Kőbánya Spartacus fra Budapest. I 1956 var hun med på det danske landshold i basketball, der blev nummer 13 ved EM.

Thomas Bjørn, golf (1971- )

Thomas Bjørn har her netop slået Stewert Cink ved Ryder Cup i 2002, hvor Europa vandt over USA. (Foto: DARREN STAPLES © Scanpix Danmark)

Danmarks bedste golfspiller nogensinde har vundet 15 turneringer på Europa Touren - heriblandt Dubai Dessert Classic i 2001, hvor han henviste Tiger Woods til andenpladsen. Men hans største resultater er nok de tre andenpladser i de såkaldte Majors, de fire største golfturneringer. I 2000 blev han nummer to i British Open, en præstation han gentog i 2003, og i 2005 blev han så nummer to i PGA Championship.

Helena Blach Lavrsen, curling (1963- )

Helena Blach Lavrsen (til højre) sammen med holdkammeraterne efter medaljeoverrækkelsen ved OL i 1998. Fra venstre ses desuden Jane Bidstrup, Trine Qvist, Dorthe Holm og Margit Pørtner. (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix)

Hun var med til at vinde VM i 1982 og EM i 1994, men den helt store triumf kom i 1998, hvor hun som skipper var med til at vinde sølv ved vinter-OL i Japan. Det er fortsat Danmarks eneste medalje ved Vinterlegene, og det var stærkt medvirkende til, at flertallet af danskere pludselig havde et glimrende kendskab til curling.

Pernille Blume, svømning (1994- )

Med det højst overraskende guld i 50 meter fri ved OL i Rio de Janeiro vandt hun Danmarks første OL-guld i svømning siden 1948. Ved samme OL var hun med til at sikre Danmark bronze i 4x100 meter medley. Vandt desuden OL-bronze i 50 meter fri i år. Har vundet ni gange guld ved EM og VM.

Tom Bogs, boksning (1944- )

Tom Bogs (til venstre) i sin VM-kamp mod argentineren Carlos Monzon i Idrætsparken. (Foto: WILLY HENRIKSEN © Scanpix)

Danmarks største boksenavn i 1960'erne og 1970'erne stoppede som amatør efter en OL-kvartfinale i 1964. Som professionel blev han europamester i letsværvægt i 1968, men rykkede kort tid efter ned i mellemvægt, hvor han allerede i 1969 også blev europamester. Hans mest berømte kamp var et opgør om VM-titlen i 1972 mod argentineren Carlos Monzon, som dog vandt. I 1973 blev Bogs igen europamester, men opgav hurtigt titlen på grund af vægtproblemer.

Johnny Bredahl, boksning (1968- )

Bredahl vandt bronze ved EM i 1987 og deltog ved OL i 1988. Som professionel havde bantamvægteren endnu større succes, end han blev spået som amatør. Han blev europamester i 1992, og i 2002 blev han Danmarks første verdensmester i et af de store og anerkendte bokseforbund, da han snuppede WBA-titlen fra Eydi Moya fra Venezuela.

Stephanie Fryland Clausen, udspring (1900-1981)

Stephanie Fryland Clausen var også en del af det gymnastikhold, som Danmark stillede med ved OL i 1920.

Danmarks første kvindelige OL-guldvinder nogensinde strøg til tops i tårnspring i 1920. Hun var ellers blot blevet nummer tre i den indledende runde, men avancerede overraskende to pladser i finalen og er i dag Hall of Fame-medlem i det internationale svømmeforbund.

Harald Christensen, brydning (1884-1959)

Bryderen var den største i den danske storhedstid i begyndelsen af århundredet. Han vandt guld ved VM i 1907 og to gange i 1911. Det blev også til EM-guld i både 1909 og 1911. I 1915 rejste han til USA, hvor han blev professionel under navnet Mike Howard. Efter karrieren blev han træner og underviser på et universitet i Iowa.

Jackie Christiansen, paraatletik (1977- )

Jackie Christiansen jubler under kuglestødskonkurrencen ved PL i Beijing i 2008. (Foto: DAVID GRAY © Scanpix Denmark)

PL-guldvinderen i kuglestød i 2004, 2008 og 2012 har desuden vundet guld ved både VM og EM tre gange. Han vandt også to sølvmedaljer ved PL i diskos.

Lars Christiansen, håndbold (1972- )

Fløjen brød igennem i starten af 1990'erne og var med til at vinde sølv ved U-VM i Egypten i 1992/1993. I 2003 blev han kåret til verdens næstbedste spiller, og i de efterfølgende år viste han klassen på landsholdet og var med til at vinde EM-guld i 2008, hvor han især huskes for at score på et afgørende straffekast mod Tyskland i semifinalen.

Thomas Ebert, roning (1973- )

Efter Eskild Ebbesen er han den, der har har spillet den største rolle i Guldfireren. Han var med til at vinde OL-guld i både 2004 og 2008 samt OL-bronze i 2000. Han var også med til at vinde hele fem VM-titler med båden.

Eskild Ebbesen, roning (1972- )

Eskild Ebbesen (helt til venstre), Stephan Mølvig, Thomas Ebert og Thor Kristensen med deres guldmedaljer efter OL-triumfen i Athen i 2004. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Danmark)

En af Danmarks mest succesfulde sportsmænd nogensinde var i 1996 med til at vinde OL-guld med letvægtsfireren, som siden har været kendt som Guldfireren på grund af de mange triumfer. Eskild Ebbesen og co. vandt godt nok kun bronze ved OL i 2000, men både i 2004 og 2008 blev det igen til guld, og i 2012 så til bronze på ny.

Thorvald Ellegaard, cykling (1877-1954)

Thorvald Ellegaard (i midten) var langt op i det 20. århundrede anset som alle tiders største danske sportsmand.

Danmarks bedste banerytter nogensinde fik folk til at strømme til, når han kørte på Ordrupbanen, for allerede som aktiv var han en levende legende. Han vandt som professionel sprinter sit første VM-guld i 1901 og gentog bedriften i 1902, 1903, 1906, 1908 og 1911. Ellegaard havde også stor succes i tandem-løb.

Preben Elkjær, fodbold (1957- )

Preben Elkjær scorer her Danmarks sejrsmål mod Skotland ved VM i Mexico i 1986. (Foto: ukendt © Scanpix Danmark)

Elkjær var Danmarks største stjerne i de succesrige år midt i 1980'erne. Her blev han nummer tre i kåringen af årets spiller i Europa, i 1985 blev han nummer to og i 1986, hvor han scorede fire mål ved VM, endte han på fjerdepladsen. I 1984 skiftede Preben Elkjær fra Lokeren i Belgien til Hellas Verona, som højst overraskende blev i italiensk mester i hans første sæson.

Lars Eller, ishockey (1989- )

En af alle tiders bedste danske ishockeyspillere scorede i 2018 det afgørende mål i den afgørende Stanley Cup-finale, da Washington Capitals slog Vegas Golden Knights. Eller har udsigt til at blive en af profilerne på det danske landshold, som næste år for første gang deltager ved vinter-OL.

Paul Elvstrøm, sejlsport (1928-2016)

Paul Elvstrøm i sin båd under OL i Rom i 1960. (Foto: MINI WOLFF © Scanpix)

Danmarks største sejler vandt fire gange OL-guld fra 1948 til 1960. Desuden var han favorit til at vinde OL-guld i Soling i 1972, men nerverne kunne ikke holde, og han måtte udgå. Med status som en af verdens bedste sejlere nogensinde blev han i 1996 kåret til alle tiders største danske sportsmand af Danmarks Idræts-Forbund.

Willy Falck Hansen, cykling (1906-1978)

Willy Falck Hansen (til venstre) fotograferet sammen Henry Hansen. (Foto: ukendt © Scanpix)

Den karismatisk rytter blev kaldt Spejderen og vandt guld på 1000 meter og bronze i sprint ved OL i 1928. Han vandt OL-sølv på tandem i 1924 sammen med Edmund Hansen og blev et par gange også verdensmester i sprint - en gang for amatører og en gang for professionelle. I 1934 vandt han den anden udgave af det københavnske 6-dagesløb med makkeren Viktor Rausch.

Eva Fjellerup, moderne femkamp (1962- )

Eva Fjellerup havde indrettet en skydebane hjemme hos sig selv. (Foto: Jakob boserup © Scanpix)

Den firedobbelte verdensmester er fortsat den eneste, der har vundet fire guldmedaljer i kvindernes VM-historie. I 1994 og 1995 var hun desuden med til at sikre Danmark VM-bronze i stafetkonkurrencen, ligesom hun var med til at vinde bronze ved hold-VM i 1995. Hun havde desværre ikke muligheden for at vinde OL-guld, da sporten for kvindernes vedkommende først kom på OL-programmet i 2000.

Niels Fredborg, cykling (1946- )

Niels Fredborg (til venstre) og Ole Ritter fotograferet sammen i 1980. (Foto: Erik Holmberg © Scanpix)

Fredborg vandt tre gange VM-guld på 1000 meter, men blev mest kendt for sine OL-medaljer på samme distance. Sølv i 1968, guld i 1972 og bronze i 1976. Desuden vandt han VM-sølv i sprint i 1968.

Christian Frederiksen, kano (1965- )

Christian Frederiksen (til venstre) og Arne Nielsson efter sølvtriumfen ved OL i 1988. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)

Udover sølv på 1000 meter fik han ved OL i 1992 også en femteplads på 500 meter. Han stillede op i enerkano ved OL i 1996, og ved Legene i 2000 stillede han op i både ener- og toerkano, men denne gang for Norge.

Lotte Friis, svømning (1988- )

Her ses Lotte Friis i finalen på 800 meter ved kortbane-EM i 2013 i Herning, hvor hun vandt sølv. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Friis vandt OL-bronze i 800 meter fri i 2008 i Beijing, og året efter opnåede hun sit hidtil største resultat, da hun vandt VM på samme distance. I 2011 vandt hun VM i 1500 meter fri, som ikke er på OL-programmet. I 2010 vandt hun EM-guld på begge distancer, og i alt blev det til 22 VM- og EM-medaljer i perioden 2004-2013. I fire år havde hun verdensrekorden på 1500 meter på kortbane.

Dan Frost, cykling (1961- )

Frost vandt guld i pointløbet ved OL i Seoul i 1988 og var med på holdet i 4 kilometer forfølgelsesløb, der nåede kvartfinalerne ved samme OL. I Colorado Springs i USA vandt han i 1986 VM-guld i pointløb.

Morten Frost, badminton (1958- )

Morten Frost under All England-finalen i 1980, hvor han slog Prakash Padukone. (Foto: Knud Henrichsen © Scanpix Denmark)

Af mange blev han set som 1980'ernes bedste mandlige badmintonspiller i verden. Han vandt dog aldrig VM, hvor hans bedste resultater var sølv i både 1985 og 1987. Til gengæld vandt han All England hele fire gange og blev desuden europamester i 1984 og 1986.

Peter Gade, badminton (1976- )

Peter Gade efter sejren i All England-finalen i 1999. (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

Gade slog sig i slutningen af 1990'erne fast på den internationale scene og vandt All England i 1999 samt bronze ved VM samme år. Trods mange store resultater havde han de efterfølgende år svært ved at leve op til manges forventninger, hvilket især skyldtes skader. Han vandt i alt fem VM-medaljer i herresingle - fire af bronze.

Erik Gundersen, speedway (1959- )

Tre gange blev han individuel verdensmester i 1984, 1985 og 1988. Fem gange blev han parverdensmester, og syv gange var han med til at gøre Danmark til holdverdensmester. En alvorlig ulykke satte en stopper for karrieren i 1989.

Connie Hansen, kørestolsrace (1964- )

Det er svært at forestille sig, at nogen dansker kommer til at vinde flere PL-medaljer end Connie Hansen, da der er blevet færre medaljer at kæmpe om. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)

Når det handler om handicapidræt, er hun Danmarks største navn nogensinde. I kørestolsrace vandt hun i alt ni guldmedaljer, fire af sølv og en af bronze. Størst succes havde hun ved Legene i 1998, hvor det blev til guld på 400, 800, 1500 og 5000 meter samt på maratondistancen. Kørestolsrace var seks gange opvisningsdisciplin ved OL, og Connie Hansen vandt sølv i 1988 og guld i 1992.

Erik Hansen, kajak (1939-2014)

Erik Hansen fotograferet til træning i 1960. (Foto: NF © Scanpix)

Hansen vandt OL-guld i 1000 meter enerkajak i Rom i 1960. Tre år senere vandt han VM-guld og i både 1963 og 1965 blev det til EM-guld. Derudover blev det til adskillige bronze- og sølvmedaljer i henholdsvis stafet og individuelt.

Henry Hansen, cykling (1902-1985)

Efter sin aktive karriere havde Henry Hansen forskellige lederposter i dansk cykling. Blandt andet var han formand for DCU i perioden 1967-1971.

Landevejsrytteren vandt OL-guld i 1928 i Amsterdam og VM-guld i København i 1931. Begge gange var der tale om enkeltstart. I 1928 kom Henry Hansen i mål hele otte minutter før sølvvinderen Frank W. Southall fra Storbritannien, hvilket fik briterne og italienerne til at tro, at han havde snydt ved at køre en kortere rute. Ved VM i 1931 kom han i mål seks minutter før den italienske sølvvinder.

John Hansen, fodbold (1924-1990)

Den hovedstødsstærke angriber fik sit store gennembrud i Frem og var den store målskytte på det danske landshold, der fik bronze ved Legene i 1948. Han blev solgt til Juventus, hvor succesen fortsatte, for her blev han topscorer i Serie A.

Jørgen Hansen, boksning (1943-2018)

Jørgen "Gamle" Hansen efter sit EM-titelforsvar mod briten Joey Singleton i 1980. (Foto: Henning Thempler © Scanpix Denmark)

Populariteten steg med alderen, og han var faktisk også bedst, da han nærmede sig de 40. Gamle Hansen var europamester i weltervægt i flere omgange, og to gange besejrede han den langt yngre danske rival Hans-Henrik Palm.

Mikkel Hansen, håndbold (1987- )

Danmarks bedste mandlige håndboldspiller nogensinde har været med til at vinde EM i 2012, VM i 2019 og 2021 samt OL i 2016. I 2021 var han med til at vinde OL-sølv, og ved samme lejlighed blev han den mest scorende spiller i OL-historien. Tre gange er han blevet kåret til verdens bedste spiller.

Niels Hansen Ditlev Larsen, skydning (1889-1969)

Niels Hansen Ditlev Larsen var i mange år våbenfabrikant samtidig med sin karriere som international topskytte. (Foto: Eduard Christoffersen © WikiMedia Commons)

Skytten vandt flere OL-medaljer og i 1912 de første to af bronze i 300 meter fri gevær helmatch samt i holdkonkurrencen. Otte år senere blev det til sølv og guld i de samme discipliner, og i 1924 blev det igen til bronze på 600 meter.

Pernille Harder, fodbold (1992- )

Danmarks bedste spiller nogensinde er også en af de seneste års allerbedste i hele verden. I både 2018 og 2020 blev hun af UEFA kåret til årets spiller i Europa, og i 2020 blev hun kåret til verdens næstbedste af FIFA. Hun var med Danmark i EM-finalen i 2017 og bronzevinder ved EM i 2013. Med Wolfsburg vandt hun Bundesligaen fire gange og nåede to Champions League-finaler inden skiftet til Chelsea, som hun nåede frem til en Champions League-finale med i år.

Karen Margrete Harup, svømning (1924-2009)

Det danske 4x100 meter-hold ved OL i 1948. Fra venstre: Eva Johanne Riise, Karen Margrethe Harup, Greta Andersen og Fritze Nathansen. (Foto: Erik Fut Jensen © Scanpix)

Ved de Olympiske Lege i London i 1948 vandt hun guld i 100 meter rygcrawl, sølv i 400 meter fri samt bronze i 4x100 meter fri, hvilket er flere medaljer end nogen anden dansk kvinde har vundet ved et OL. Ved EM året inden, i Roquebrune-Cap-Martin i Frankrig, vandt hun guld på de samme distancer.

Lis Hartel, dressur (1921-2009)

Lis Hartel på Jubilee efter sølvmedaljen er kommet i hus ved OL i Helsinki i 1952. (Foto: Walther Månsson © Scanpix)

OL-søvvinderen fra både 1952 og 1956 red på hesten Jubilee. I 1954 blev hun uofficiel verdensmester – det første officielle verdensmesterskab blev først afviklet i 1966. Hun blev ramt af polio midt i 1940'erne, men blev et levende symbol på, at man kunne overvinde sygdommen. Og samtidig blev hun et forbillede for mange handicappede ved at vise, at man sagtens kunne dyrke idræt og endda få succes.

Karen Hoff, kajak (1929-2000)

Første gang kajak for kvinder var på OL-programmet vandt Karen Hoff guld. (Foto: Erik Fut Jensen © Scanpix)

Hoff vandt guld i enerkajak i London i 1948, hvor de kvindelige kajakroere for første gang var med på OL-programmet. Senere samme år vandt hun VM-guld i toerkajak sammen med Bodil Svendsen. I 1950 ved VM i København blev det til sølv i enerkajak.

Anette Hoffmann, håndbold (1971- )

Anette Hoffmann sammen med Karen Brødsgaard under EM-semifinalen i 1998, hvor Danmark slog Østrig, inden de tabte til Norge i finalen (Foto: VAN NORDE SABROE © Scanpix)

Fløjspilleren var en af de bedste spillere i verden og en stor profil på det landshold, hvor hun var en del af den gyldne generation, der fik det store gennembrud med VM-sølv i 1993. De vandt EM i 1994 og 1996, VM i 1997 samt OL i 1996 og 2000.

Erik Holst, håndbold (1938-)

På billedet ses det danske VM-hold, der sikrede sig sølvmedaljer ved VM i Sverige i 1967. Erik Holst er nummer to fra venstre i forreste række. (Foto: ukendt © NF)

AGF-målvogteren blev Danmarks store helt, da det i 1967 lykkedes at slå Sovjetunionen 17-12 i semifinalen ved VM i Sverige. I finalen tabte Erik Holst og co. til Tjekkoslovakiet med 11-14. Det var første gang, de danske håndboldherrer var fremme i en VM-finale, og først i 2011 skete det igen.

Niels Holst-Sørensen, atletik (1922- )

Ved EM i 1946 vandt han sølv på 800 meter og guld på 400 meter. Ved OL i 1948 blev han nummer otte på 800 meter, og han havde formentlig haft større chancer for at vinde en OL-medalje, hvis Legene i 1944 ikke var blevet aflyst.

Ragnhild Hveger, svømning (1920-2011 )

Ragnhild Hveger i færd med at skrive autografer under OL i 1936. (Foto: Unknown © Scanpix)

Vandt OL-sølv i 1936 og vandt tre guldmedaljer ved EM i 1938 i 100, 400 og 4x100 meter fri. Det var ved den lejlighed, hun fik tilnavnet Den Gyldne Torpedo, og hun satte i perioden 1936-1942 42 individuelle verdensrekorder samt to i holdkap. Den mest berømte, sat i 400 meter fri i 1940, holdt i hele 16 år. I USA findes The International Swimming Hall of Fame, og i portrættet af Ragnhild Hveger står der om hende: ”Ragnhild Hveger regnes af mange europæere som den mest ekstraordinære svømmer, der nogensinde har været.”

Kasper Hvidt, håndbold (1976- )

Kasper Hvidt jubler efter en redning mod Island under OL i 2008. (Foto: Marcelo Del Pozo © Scanpix)

Allerede som helt ung viste han høj klasse som målvogter, så det var ingen overraskelse, at han udviklede sig til en af verdens bedste målmænd. Han var allerbedst, da Danmark vandt EM i Norge i 2008. Hvidt stoppede på landsholdet i 2010.

Poul Richardt Høj Jensen, sejlsport (1944- )

Sammen med Valdemar Bandolowski og Erik Hansen var han med til at vinde guld i Soling ved både OL i 1976 og 1980. I 1968 var han reserve og med i en enkelt sejlads i Flying Dutchmann. I 1972 stillede han op i Drage-klassen og blev nummer syv.

Poul-Erik Høyer, badminton (1965- )

Poul-Erik Høyer under finalen ved Danish Open i 1999, hvor han besejrede Wong Choong Hann fra Malaysia i to sæt. (Foto: Palle hedemann © Scanpix Danmark)

Vandt guld i herresingle ved OL i Atlanta i 1996, og fra det OL huskes det især, at han rev sin trøje i stykke efter sejren i semifinalen. To gange vandt han All England, og ved EM vandt han tre guldmedaljer, mens han ved VM vandt tre bronzemedaljer. I dag fungerer han som præsident for det internationale badmintonforbund.

Else Jacobsen, svømning (1911-1965)

Else Jacobsen ses her i midten på vej hjem fra et svømmestævne i 1936. (Foto: NF © Scanpix)

Danmarks første store internationale svømmeprofil var den første til at sætte en verdensrekord i 1927 i 200 meter brystsvømning. I alt satte hun seks verdensrekorder. Men ved OL i 1928 måtte hun nøjes med en fjerdeplads på 200 meter-distancen. Fire år senere havde hun den eksisterende verdensrekord på distancen, men blev lidt skuffende kun nummer tre.

Mette Jacobsen, svømning (1973- )

Mette Jacobsen i 100 meter butterfly under EM i Sevilla i 1997, hvor hun vandt guld på distancen. (Foto: Desmond Boylan © Scanpix)

Svømmeren har vundet hele 35 VM- og EM-medaljer. Hendes største mesterskaber var langbane-EM i 1991 og 1995. Her vandt hun samlet fem guldmedaljer, to af sølv og to af bronze.

Søren Marinus Jensen, brydning (1879-1965)

Søren Marinus Jensen var et af de største danske sportsnavne i begyndelsen af 1900-tallet.

S. M. Jensen vandt guld i sværvægt i over 100 kilo-klassen ved jubilæums-OL i 1906. Han vandt bronze i samme vægtklasse ved OL i 1908 og 1912 samt VM-guld i 1905 og VM-bronze i 1910.

Viggo Jensen, vægtløftning/skydning (1874-1930)

En af Danmarks tre deltagere ved de første Olympiske Lege i 1896 blev vores første guldmedaljør, da han strøg til tops i vægtløftning i 2-arms stød. Han vandt desuden sølv i 1-arms stød. Viggo Jensen stillede også op i atletik og skydning, hvor det blev til bronze. Altmuligtmanden var også aktiv roer og udvandrede til USA.

Pauli Jørgensen, fodbold (1905-1993)

Pauli Jørgensen (til venstre) bliver interviewet Gunnar "Nu" Hansen - alle tiders mest kendte danske sportsjournalist. (Foto: Unknown)

En af Danmarks mest populære fodboldspillere i historien debuterede på landsholdet, da han var 19 år og spillede sin sidste kamp i nationaldragten, da han var 34. I alt spillede han 47 landskampe, og i dem scorede han 44 mål. I 1930 scorede Pauli Jørgensen tre mål i både 6-1-sejren over Sverige og 6-3-sejren over Tyskland. For Boldklubben Frem scorede han 288 mål i 297 kampe. Fire gange var han med til at vinde DM med klubben.

Mikkel Kessler, boksning (1979- )

Mikkel Kessler (til venstre) i gang med at besejre Markus Beyer i en kamp om VM-bælterne hos WBA og WBC i Parken. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Danmarks bedste og mest succesfulde bokser i nyere tid blev WBA-verdensmester i supermellemvægt i 2004 og erobrede to år senere også VM-bæltet hos WBC. Han var på toppen af sin karriere, da han i 2007 led sit første nederlag og blev besejret af waliseren Joe Calzaghe, men efterfølgende blev han igen både WBA- og WBC-verdensmester.

Wilson Kipketer, atletik (1972- )

Wilson Kipketer i aktion 17. maj 1997 på Østerbro Stadion. (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix)

Af mange anses danskkenyaneren som verdens bedste 800 meterløber nogensinde. Han vandt VM-guld på distancen tre gange. 1997 var hans helt store år, hvor han først tangerede verdensrekorden på distancen og dernæst forbedrede den to gange. Kipketer fik malaria i 1998, hvilket betød, at han aldrig nåede samme høje niveau igen. I 1996 havde han med sikkerhed vundet guld ved OL, men den kenyansk-fødte løber havde endnu ikke fået dansk statsborgerskab og måtte derfor ikke stille op for Danmark.

Finn Kobberø, badminton (1936-2009)

En af Danmarks bedste badmintonspillere nogensinde var unik, og han mestrede både single og double. Han vandt i alt 15 All England-titler i double - heraf syv i herredouble. I herresingle nåede han tre gange frem til finalen, i 1956, 1958 og 1961, men tabte hver gang.

Janne Kolling, håndbold (1968-)

Den lynurtige fløj var en del af det mest populære kvindelige landshold, som Danmark nogensinde har haft. De vandt VM i 1997, EM 1994 og 1996 samt OL i 1996 og 2000. Kolling har stadig rekorden med 250 landskampe.

Erland Kops, badminton (1937-2017)

Finn Kobberø (til venstre) og Erland Kops mødtes to gange i herresinglefinalen ved All England-mesterskaberne. Begge gange vandt Erland Kops. (Foto: United Press Photo © Scanpix Danmark)

Kops vandt All England syv gange i perioden 1958-1967. Kun indoneseren Rudy Hartono har flere titler i herresingle - otte i perioden 1968-1976. Erland Kops nåede desuden finalen i 1957 og vandt fem DM-titler fra 1961 til 1967. Teknisk set var Erland Kops ikke det største talent, men han trænede mere end de fleste og havde en vilje, der var helt speciel.

Tom Kristensen, motorsport (1967- )

Tom Kristensen efter sejren i Le Mans i 2008. (Foto: REGIS DUVIGNAU © Scanpix)

Danmarks mest succesfulde racerkører nogensinde er en levende legende ved detberømte 24 timersløb i Le Mans. Hele ni gange vandt han løbet fra 1997 til 2013, hvilket gør ham til den klart mest vindende i det legendariske løbs historie. 12 timersløbet i Sebring i USA vandt han seks gange.

Abraham Kurland, brydning (1912-1999)

I græsk-romersk brydning vandt han sølv i letvægt ved OL i Los Angeles i 1932. Han vandt ellers alle sine kampe, men på grund af datidens regler gik guldet til en finsk bryder, der havde færre fejlpoint. Han var dog endnu bedre fire år senere, men fordi han var jøde, ønskede han ikke at deltage ved Legene i Berlin. I 1935 fik han sølv ved EM.

Lene Køppen, badminton (1953- )

Lene Køppen ifærd med at besejre japaneren Saori Kondo i All England-finalen i 1979. (Foto: Bjarne Luthcke © Scanpix)

Fra starten af 1970'erne og godt ti år frem var Køppen Danmarks suverænt bedste kvindelige badmintonspiller. Ved det første officielle verdensmesterskab i Malmø 1977 vandt hun guld i både single og mixeddouble sammen med Steen Skovgaard. Hun blev All England-mester i damesingle i 1979 og 1980.

Karen Lachmann, fægtning (1916-1962)

Karen Lachmann fotograferet under OL i Melbourne i 1956. (Foto: ukendt © Scanpix)

Ved VM i 1954 vandt hun Danmarks seneste guldmedalje i fægtning ved et EM, VM eller OL. I fleuret blev hun i 1947 og 1948 holdverdensmester. Ved OL vandt hun sølv i London i 1948 og bronze i Melbourne i 1952.

Niklas Landin, håndbold (1988- )

Niklas Landin med mesterskabspokalen i hænderne, efter at Danmark i 2021 havde genvundet VM-titlen. (Foto: Mohamed Abd El Ghany © Ritzau Scanpix)

Verdens bedste håndboldspiller i 2019 har status som Danmarks bedste målmand nogensinde. Han var med til at vinde EM i 2012, OL i 2016 samt VM i 2019 og 2021. Ved EM i 2014, VM i 2011 og 2013 samt OL i 2021 var han med til at vinde sølv. Med sin tyske klub, THW Kiel, vandt han Champions League i 2020.

Knud Larsen, boksning (1903-1979)

Blev i 1929 Danmarks første europamester i professionel boksning, da han vandt titlen i fjervægt ved at besejre italieneren Luigi Quadrini i København. Efter et enkelt vellykket titelforsvar fik han frataget titlen, da han i stedet for en ny EM-kamp mødte verdensmesteren Panama Al Brown, som han tabte til. I Barcelona senere i 1929 mødte han spanieren José Girones i en kamp om den ledige EM-titel, men tabte igen.

Brian Laudrup, fodbold (1969- )

Brian Laudrup (til venstre) og Flemming Povlsen jubler arm i arm efter finalesejren over Tyskland ved EM 1992. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Som 19-årig debuterede han på landsholdet, og fire år senere var han en af de store stjerner ved EM-slutrunden, som Danmark vandt. Da Danmark seks år senere nåede kvartfinalerne ved VM i Frankrig, sprudlede han også. Her tabte Danmark 2-3 til Brasilien, og efterfølgende annoncerede han overraskende, at det var hans sidste kamp i rødt og hvidt. Han spillede for mange klubber, men havde størst succes i skotske Glasgow Rangers.

Michael Laudrup, fodbold (1964- )

Michael Laudrup scorer her til 3-1 i kampen mod Sovjetunionen, der blev slået 4-2 i Idrætsparken i 1985. (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

Generelt anses han som Danmarks største fodboldspiller nogensinde med blandt andet 104 kampe på landsholdet. Som klubspiller havde han sin storhedstid i FC Barcelona, som han fire år i træk var med til at gøre til spansk mester. I 1992 var han med til at sikre Barca klubbens første sejr i Europa Cuppen for mesterhold.

Anne-Margrethe Laxholm, sportsdans (1951- )

Anne-Margrethe og Hans-Henrik Laxholm efter den første VM-triumf. (Foto: Ole Buntzen © Scanpix)

Med ægtemanden Hans-Henrik Laxholm var hun første dansker til at vinde medaljer i sportsdans ved EM og VM. I 1977 vandt de EM-bronze for amatører, og i 1979 blev det til guld. Samme år og året efter vandt de VM-guld for amatører. I 1985 blev det så til EM-guld for professionelle.

Hans-Henrik Laxholm, sportsdans (1951- )

Dannede par med sin hustru, Anne-Margrethe Laxholm. I alt vandt de 12 EM- og VM-medaljer i standarddans. De vandt EM-guld og VM-guld som amatører samt EM-guld som professionelle. De to blev blev gift i 1973 og er det fortsat.

Thomas Lund, badminton (1969- )

Thomas Lund (til venstre) og Jon Holst-Christensen spillede i flere år sammen. (Foto: Jakob boserup © Scanpix)

1990'ernes mest succesfulde danske badmintonspiller vandt VM-guld i mixeddoble to gange. I 1993 med svenske Cathrin Bengtsson og i 1995 med sin hustru, Marlene Thomsen. I både 1991 og 1995 vandt han VM-sølv i herredouble med Jon Holst-Christensen. Efter karrieren var han direktør i Danmarks Badminton Forbund og har nu i mange år været direktør i det internationale badmintonforbund.

Knud Lundberg, fodbold (1920-2002)

Knud Lundberg hilser på Ferenc Puskas forud for en landskamp mod Ungarn i Idrætsparken. (Foto: POUL PETERSEN © Scanpix)

En unik personlighed i sportens verden kom på landsholdet i fodbold, håndbold og basketball. Han uddannede sig desuden til læge, skrev adskillige bøger om sundhed og fodbold og var i mange år sportsjournalist på dagbladene Information og Aktuelt. Men det var som fodboldspiller, han primært blev kendt. Han vandt flere DM-titler med AB og var i 1948 med til at vinde OL-bronze med landsholdet, som han i de år var anfører for.

Lars Jørgen Madsen, skydning (1871-1925)

Skytten vandt hele fem OL-medaljer, hvilket ikke er overgået af nogen dansker. I 1900 vandt han guld i disciplinen armégevær. I 1912 vandt han sølv i helmatch og bronze i helmatch for hold. Og i 1920 blev det til guld i 300 meter stående for hold og sølv i den individuelle konkurrence. Han blev verdensmester tre gange i perioden 1899-1908 og vandt i alt 13 VM-medaljer fra 1899 til 1924.

Camilla Martin, badminton (1974- )

Camilla Martin i færd med at besejre Ellen Angelina fra Indonesien på vejen mod VM-guldet i 1999. (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

Den populære spiller opnåede sit største resultat, da hun vandt guld ved VM i Brøndby Hallen i 1999. Året efter vandt hun sølv ved OL i Sydney, og i 2002 strøg hun til tops i All England. Hun var i flere år kæreste med Peter Gade, hvilket gav en del opmærksomhed i de danske medier.

Michael Maze, bordtennis (1981- )

Michael Maze i kvartfinalen mod Dimitri Ovtcharov fra Tyskland ved OL i 2012. En kamp, som han tabte. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Danmarks ubestridt bedste bordtennisspiller blev Europamester i 2008 og var i 2005 ankermand på det danske hold, der i Aarhus højst overraskende vandt guld i holdturneringen. Han har vundet VM-bronze i single i 2005 samt OL-bronze i 2004 i herredouble med Finn Tugwell. I 2004 vandt han også den prestigefyldte Europa Top 12-turnering.

Niels Middelboe, fodbold (1887-1976)

Han er den eneste danske fodboldspiller, som har deltaget ved tre Olympiske Lege. Han scorede syv mål i sine 15 landskampe, men det er især hans otte år i Chelsea, hvor han spillede som amatør, der gjorde ham berømt. Desuden var han en succesfuld atletikudøver, der havde den danske rekord i trespring på 13,67 meter fra 1911 til 1921.

Karin Mortensen, håndbold (1977- )

Karin Mortensen jubler under semifinalen mod Rusland ved EM i 2002, hvor Danmark vandt 22-18. (Foto: Palle hedemann © Scanpix)

Målvogteren vandt både OL-guld i 2000 og 2004. Hun var desuden den helt store profil, da det blev til dansk guld ved EM på hjemmebane i 2002. Faktisk var hun så god, at hun siden nærmest har været synonym med den triumf. Hun var også med til at vinde EM-sølv i 2004, og er med 233 kampe nummer to på listen over flest optrædener på kvindelandsholdet.

Leif Mortensen, cykling (1946- )

Han vandt OL-sølv på landevej i 1968, VM-guld hos amatørerne i 1969 samt VM-sølv hos de professionelle i 1970. Sjettepladsen fra Tour de France i 1971 var den bedste danske placering, hvis man ser bort fra Bjarne Riis og Michael Rasmussen, der begge har indrømmet brug af doping, frem til Jonas Vingegaards andenplads i 2021. I 1970 vandt han enkelstartsløbet for par Trofeo Baracchi sammen med Luis Ocana.

Rikke Møller Pedersen, svømning (1989- )

Rikke Møller Pedersen (til højre) med sølvmedaljen efter finalen på 200 meter butterfly ved VM i 2013. Til venstre ses russeren Julija Efimova, der vandt guld. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Havde verdensrekorden i 200 meter brystsvømning på langbane fra 2013 til 2021, sat i semifinalen ved VM, hvor hun endte med at vinde sølv på distancen, hendes eneste medalje ved langbane-VM. Ved EM på langbane vandt hun tre guldmedaljer i 2014 - heraf to individuelle. Det er blevet til 29 medaljer ved kortbane-EM og -VM - heraf 12 af guld.

Anders Peter Nielsen, skydning (1867-1950)

Vandt tre sølvmedaljer, i tre forskellige discipliner, ved OL i 1900 i Paris. 20 år senere blev det til guld i 300 meter for hold. Her var han 53 år, hvilket fortsat gør ham til Danmarks ældste medaljevinder nogensinde.

Gunnar Nielsen, atletik (1928-1985)

Gunnar Nielsen ser her under et løb i 1955. (Foto: Olaf Ibsen © Scanpix Denmark)

I 1955 var han medindehaver af verdensrekorden på 1500 meter. og vandt EM-sølv på distancen i 1954. Dengang blev der løbet på flere forskellige distancer end i dag, og på 880 yards satte han verdensrekord i 1954, og året efter satte han indendørsverdensrekord på en mile. På grund af sygdom og skader var han ikke på toppen under OL 1956 og gik dermed glip af chancen for en OL-medalje.

Hans Nielsen, boksning ( 1899-1967)

Vandt OL-guld i 1924 og er fortsat eneste dansker, der er strøget til tops ved en olympisk bokseturnering. Han var også med ved OL i 1920 og 1928, hvor han første tabte i semifinalen og derpå bronzekampen, som man siden er gået bort fra.

Hans Nielsen, speedway (1959- )

Hans Nielsens 25 års-jubilæumsløb på Brovst Speedway Center i 1998 blev vundet af ham selv. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Med 20 år på toppen og 22-VM-titler er han Danmarks mest vindende speedwaykører nogensinde. Fire gange, i 1986, 1987, 1989 og 1995, vandt han den individuelle VM-titel, mens det blev til syv verdensmesterskaber for par og hele 11 for hold.

Harald Nielsen, fodbold (1941-2015)

Som 18-årig var han med til at vinde sølv ved OL i 1960 i Rom, hvor han fik tilnavnet Guld-Harald, fordi han forinden havde meldt ud, at Danmark kunne vinde. Han spillede for Frederikshavn og skiftede efter OL til Bologna, hvor han udviklede sig til en af Serie A's bedste angribere. To gange blev han topscorer i Italien.

Holger Nielsen, fægtning/skydning (1866-1955)

Holger Nielsen fra sin tid som aktiv sportsmand. (Foto: ukendt © Scanpix)

Holger Nielsen er især kendt som håndboldens fader, idet han var den første, som udarbejdede regler for, hvordan håndbold skal spilles. Det var i 1906. Allerede ti år forinden var han en af blot tre danskere, som deltog ved det første moderne OL i 1986. Holger Nielsen dyrkede mange forskellige sportsgrene, men ved OL stillede han op i atletik, fægtning, hvor han vandt bronze, og skydning, hvor det både blev til sølv og bronze.

Kay Werner Nielsen, cykling (1921-2014)

Han var alle tiders største danske 6-dagesstjerne og ekstrem populær i 1950'erne. Fra 1951 til 1961 vandt han 14 seksdagesløb. Tre af dem med Evan Klamer og otte med Palle Lykke. I 1950'erne vandt han desuden en sølv- og to bronzemedaljer ved VM i 5 kilometer forfølgelsesløb.

Kurt Nielsen, tennis (1930-2011)

Kurt Nielsen fotograferet i 1953. (Foto: Børge Lassen © Scanpix Denmark)

Frederik Løchtes farfar nåede to gange Wimbledon-finalen i herresingle som useedet. To gange var han fremme ved kvartfinalerne ved French Open og en enkelt gang ved US Open. Her opnåede han også sin eneste Grand Slam-titel, idet han sammen med Althea Gibson vandt mixeddoublerækken i 1957.

Arne Nielsson, kano (1962- )

Den danske kanoroer vandt adskillige verdensmesterskaber sammen med Christian Frederiksen på 10.000 meter-distancen. På de 1000 meter ved OL i Barcelona i 1992 vandt duoen en sølvmedalje.

Lasse Norman Hansen, cykling (1992- )

Lasse Norman Hansen på medaljepodiet med guld om halsen efter OL-sejren i 2012. (Foto: Cathal Mcnaughton © Scanpix Denmark)

Banerytteren er en af Danmarks mest succesrige OL-atlteter nogensinde med fem OL-medaljer på CV'et. To af guld, en af sølv og to af bronze. I 2012 vandt han guld i omnium. I Rio i 2016 blev det til bronze i holdforfølgelsesløb og omnium. I 2021 vandt han guld i parløb og sølv i holdforfølgelsesløbet.

Joachim B. Olsen, atletik (1977- )

Før sin politiske karrirere vandt Joachim B. Olsen adskillige medaljer ved de store mesterskaber. Størst var OL-sølvet fra 2004 og guldmedaljen ved indendørs-EM i 2005. Kuglestøderen popularitet nåede nye højder, da han i 2008 vandt ”Vild med dans” på TV2. Stoppede karrieren på grund af en skade i 2009.

Ole Olsen, speedway (1946- )

Ole Olsen poserer på sin speedwaymotorcykel. Billedet er taget i 1974. (Foto: STEEN JACOBSEN © Scanpix Denmark)

Den danske speedwaylegende vandt det individuelle VM i 1971, 1975 og 1978 samt VM på langbane i 1973. Blev par-verdensmester med Hans Nielsen og tre gange verdensmester for hold; 1978, 1981 og 1983. Var med sine talegaver og sportslige succeser manden, der gjorde speedway populær i Danmark.

Morten Olsen, fodbold (1950- )

Morten Olsen var anfører for det stærke VM-hold i 1986. (Foto: Bent K Rasmussen © Scanpix)

Den tidligere landstræner havde sit helt store gennembrud i 80'erne som libero på det danske landshold og i belgiske Anderlecht. På det tidspunkt var han oppe i 30'erne, men i løbet af de efterfølgende år opnåede han en status som en af alle tiders bedste liberoer. I 1983 var han med til at vinde UEFA Cuppen med sin belgiske klub.

Richard Olsen, roning (1911-1956)

Var en del af ”Sorøs toer” uden styrmand, som vandt sølv ved OL i Berlin i 1936. Havde formentlig også vundet medalje i fireren, men en af Sorø-roerne kunne ikke få fri, og så kom den båd ikke til OL. Olsen vandt desuden syv EM-medaljer i forskellige både - heraf to af guld.

Svend Olsen, vægtløftning (1908-1980)

Svend Olsen (til venstre) sammen med den tjekkoslovakiske vægtløfter Jaroslav Skobla, der snuppede OL-guldet i 1932 for næsen af danskeren. (Foto: HOLGER DAMGAARD)

I 1932 vandt Svend Olsen sølv i letsværvægtsklassen ved OL i Los Angeles, selvom han i mange danskeres øjne var guldfavorit. Han havde tidligere på året sat verdensrekord, men vejede alt for meget ved ankomsten til Los Angeles og løftede fem kilo mindre end den franske guldvinder. Blev europamester i 1931.

Ellen Osiier, fægtning (1890-1962)

Ellen Osiier er her i færd med at blive interviewet af DR's Gunnar 'Nu' Hansen i forbindelse med OL i 1960.

Den danske fægter vandt guld i fleuret ved OL i Paris i 1924. Her strøg hun til tops efter hele 16 sejre og ikke et eneste nederlag undervejs. Ellen var gift med Ivan Osiier.

Ivan Osiier, fægtning (1888-1965)

Som konen var Ivan Osiier også fægter og den bedste og mest berømte af slagsen i dansk idrætshistorie. Han deltog ved syv OL fra 1908 til 1948 med sølv i kårdefægtning i 1912 som bedste resultat. Fordi han var jøde, stillede han ikke op ved OL i Berlin i 1936.

Jeanette Ottesen, svømning (1987- )

Jeanette Ottesen på podiet efter sejren i 50 meter butterfly ved VM på langbane i 2013. Til venstre ses kineseren Lu Ying, der vandt sølv, og til højre bronzevinderen Ranomi Kromowidjojo fra Holland. (Foto: ALBERT GEA © Scanpix)

Vandt VM-guld i 100 meter fri i 2011 og i 50 meter butterfly i 2013. Er Danmarks mest vindende svømmer i historien med 52 EM- og VM-medaljer i alt. Ottesen har vundet en OL-medalje - bronze i 4x100 meter medley i 2016.

Camilla Pedersen, triatlon (1983- )

Camilla Pedersen blev kåret til "årets sportsnavn 2014" ved DR's traditionsrige sportsshow. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Triatleten var i flere år en af verdens bedste på de lange distancer. Hun vandt blandt andet EM-guld på langdistance i 2011 og på ironman-distancen i 2013. Det altoverskyggende højdepunkt var VM-guldet på langdistance i 2014 - især fordi triumfen kom i hus, blot et år efter hun styrtede under cykeltræningen og pådrog sig kraniebrud, en brækket hofte og havde livstruende indre blødninger.

Jess Pedersen, brydning (1878-1946)

Jess Pedersen opnåede status som en af verdens bedste professionelle brydere. Han kæmpede sig til VM-titler i 1903 og 1908 og turnerede rundt i fire verdensdele. Bryderen slog sig ned i Frankrig og blev siden fransk statsborger.

Mads Pedersen, cykling (1995- )

Mads Pedersen efter sejren på anden etape af Post Danmark Rundt 2021. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

I 2019 blev han Danmarks første mandlige professionelle verdensmester i landevejscykling. Han spurtede sig til guldet i York i Storbritannien. Af øvrige resultater har Pedersen vundet Gent-Wewelgem i 2020 og endte som toer i Flandern Rundt i 2018.

Nicki Pedersen speedway (1977- )

Dette årtusindes største danske speedwaykører fik sit store gennembrud på et tidspunkt, hvor speedwaysporten især mediemæssigt var nede i en bølgedal i Danmark. Men primært på grund af hans bedrifter fik sporten herhjemme igen en del opmærksomhed. Han blev verdensmester i 2003, 2007 og 2008 og var desuden med til at vinde hold-VM i 2006, 2008, 2012 og 2014.

Jørgen Petersen, håndbold (1944-2011)

I 2006 kårede Ekstra Bladet Jørgen Petersen til Danmarks bedste mandlige håndboldspiller nogensinde. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix Nordfoto)

Med sin klub HG vandt Jørgen Petersen DM fem gange i træk fra 1966 til 1970. Petersen spillede 68 landskampe for Danmark og scorede 268 mål, men han var ikke med til at vinde sølv ved VM i 1967, idet han på det tidspunkt boykottede landsholdet i utilfredshed over, at forbundet året forinden havde udelukket nogle spillere som straf for en druktur i forbindelse med en landskamp i Sovjet. En druktur, han selv havde været med på, men ikke var blevet straffet for.

Thyge Petersen, boksning (1902-1964)

Efter den succesfulde amatørkarriere blev Thyge Petersen professionel uden den store succes.

OL-sølvmedaljen fra 1924 gjorde Thyge Petersen til et af de største navne, dansk amatørboksning har fostret. Danskeren vandt sine fire første kampe i letsværvægtsklassen i 1924 i Paris, men han tabte finalen til briten Harry Mitchell. Desuden vandt han europamesterskabet i 1925 og 1930.

John Petersson, parasvømning (1970- )

Den danske parasvømmer John Petersson vandt hele 15 medaljer ved de paralympiske lege fra 1984 til 2000 - heraf seks af guld. Petersson vandt desuden fire guldmedaljer ved VM, to ved EM og blev populært kaldt for "Piskeriset".

Flemming Povlsen, fodbold (1966- )

Flemming Povlsen løfter pokalen efter den danske EM-sejr i 1992. (Foto: Palle hedemann © Scanpix Danmark)

Flemming Povlsen var i mange år en af Danmarks bedste og mest populære spillere. Angriberen spillede flere år med stor succes for Borussia Dortmund og var en af hovedkræfterne bag Danmarks EM-triumf i 1992.

Rasmus Quist, roning (1980- )

Udgjorde sammen med Mads Rasmussen Danmarks mest succesfulde roduo nogensinde. De to blev verdensmester i letvægtsdobbeltsculler i 2006 og 2007, mens det ved OL blev til bronze i 2008 og guld i 2012.

Kjeld Rasmussen, skydning (1954- )

Kjeld Rasmussen øverst på medaljepodiet ved OL i Moskva i 1980. Lars-Göran Carlsson fra Sverige vandt sølv, mens Robert Castrillo fra Cuba fik bronze. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)

Skytten Kjeld Rasmussen blev guldvinder i skeetskydning ved OL i Moskva i 1980 efter en omskydning, hvor danskeren ramte samtlige 250 duer, han skød efter. I 1975 vandt han EM-guld i den individuelle konkurrence samt VM-bronze for hold.

Mads Rasmussen, roning (1981- )

Mads Rasmussen og Rasmus Quist på podiet efter deres sejr ved OL i London i 2012. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

Sammen med Rasmus Quist udgjorde han Danmarks mest succesfulde roduo nogensinde. I 2006 og 2007 blev de verdensmestre i letvægtsdobbeltsculler, mens det ved OL blev til bronze i 2008 og guld i 2012.

Ole Ritter, cykling (1941- )

Ole Ritter i Mexico i færd med slå timerekorden i 1968. (Foto: PEDERSEN PEER © Ritzau Scanpix)

I mange år var Ole Ritter en uhyre populær rytter. Som amatør vandt han VM-sølv i 1962 på landevej. Den præstation, han huskes bedst for, er dog timerekorden på bane, som han slog under OL i Mexico City i 1968. Ritter blev desuden nummer syv i Giro d’Italia i 1973.

Peter Rosenmeier, parabordtennis (1984- )

Den danske parabordtennisspiller har vundet to PL-guldmedaljer i herresingle. Den første i 2008 i Beijing og den seneste i 2016 i Rio. I 2021 blev det til PL-sølv, mens det i 2004 og 2012 blev det til PL-bronze. Han er to gange blevet verdensmester i herresingle og europamester en enkelt gang.

Peter Schmeichel, fodbold (1963- )

Måske en af Peter Schmeichels vigtigste redninger, da han tager Marco van Bastens straffespark i EM-semifinalen. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

The Great Dane er en af alle tiders bedste fodboldmålmænd. Den danske keeper spillede med stor succes i Manchester United, hvor han vandt det engelske mesterskab fem gange samt Champions League i sin sidste sæson. På landsholdet kulminerede succesen allerede med EM-triumfen i 1992, hvor han var en af de bedste spillere. I både 1992 og 1993 blev han kåret som verdens bedste målmand.

Edwin Schrader, cykling (1876-1923)

Som banerytter herhjemme var Edwin Schrader længe kendt som den evige toer, fordi han i korte løb som regel blev slået. I 1896 ved VM i sprint i for amatører vandt han sølv, og året efter blev han Danmarks første verdensmester i samme disciplin.

Allan Simonsen, fodbold (1952- )

Allan Simonsen ses her i aktion for Borussia Mönchengladbach i november 1977. (Foto: ERIK JEPSEN © Scanpix Danmark)

Den lille store danskers karriere kulminerede, da han i 1977 som første og hidtil eneste dansker blev kåret som Europas bedste fodboldspiller. Det var især hans flotte langskudsmål i finalen for Europacuppen for Mesterhold, hvor hans klub Borussia Mönchengladbach dog tabte 1-3 til Liverpool, der bidrog til kåringen. I 1983, hvor han var med til at kvalificere Danmark til EM-slutrunden året efter, blev han nummer tre i samme kåring.

Sara Slott Petersen, atletik (1987- )

Sara Slotts karriere kulminerede i 2016, hvor hun tidligt på sommeren blev europamester i 400 hækkeløb og dermed blev Danmarks første kvindelige udendørs-europamester i atletik. Senere på sommeren vandt hun sølv på distancen ved OL i Rio de Janeiro, der gør hende til Danmarks største kvindelige atletiknavn nogensinde.

Lone Smidt Nielsen, fodbold (1961- )

Lone Smidt Nielsen ses her i 1997, hvor hun var assisterende landstræner. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Lone Smidt Nielsen var det danske landsholds store stjerne fra slutningen af 1970erne og ti år frem. I den periode blev hun også regnet som en af verdens bedste spillere. Hun var med til at vinde det uofficielle EM i 1979 samt bronze ved det første officielle EM i 1984. Blev af DBU kåret til alle tiders bedste kvindelige danske spiller i 2015.

Cristine Storm Lassen (tidligere Kristine Roug), sejlsport (1975- )

I 1996 blev Cristine Storm Lassen Danmarks første kvindelige medaljevinder i en olympisk sejlsportskonkurrence, da hun vandt OL-guld i europajolle. Hele tre gange blev hun verdensmester i samme bådklasse, mens hun en enkelt gang blev verdensmester i laser-radial i 1997.

Inge Sørensen, svømning (1924-2011)

Inge Sørensen fotograferet i 1937. (Foto: ukendt © Scanpix)

Bedre kendt som ”lille henrivende Inge”, som Danmarks Radios Gunnar ”Nu” Hansen kaldte hende under OL i Berlin i 1936. Her vandt hun bronze i 200 meter brystsvømning i en alder af blot 12 år. I samme disciplin vandt hun EM-guld to år senere og satte i alt tre verdensrekorder i perioden fra 1937 til 1939.

Einar Tang-Holbek, bueskydning (1911-2000)

Einar Tang-Holbek er alle tiders mest succesrige danske bueskytte. (Foto: Børge Lassen © Scanpix Danmark)

Einar Tang-Holbek regnes som alle tider bedste danske bueskytte. I 1946 blev han verdensmester i den disciplin, som senere kom på OL-programmet. Ifølge Danmarks Idrætsforbund vandt han reelt otte verdensmesterskaber - heraf fem for hold.

Anne Grete Törnblad, dressur (1951- )

På hesten Marzog vandt Anne Grete Törnblad OL-sølv i Los Angeles i 1984. Guldet gik til tyskeren Reiner Klimke. Året efter blev Tørnblad verdensmester på samme hest. Ved OL i Seoul i 1988 var hun fanebærer for den danske delegation.

Jesper Tørring, atletik (1947- )

Jesper Tørring i aktion i 1975 - året efter han vandt EM-guld. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)

Som allround-atlet magtede Jesper Tørring et hav af discipliner. I 1972 deltog han ved OL i 1972 i længdespring og 110 meter hæk, men karrieren toppede, da han som højdespringer under EM i Rom i 1974 vandt EM-guld med et spring 2,25 meter. Han var en af de første danskere til at springe med ryggen først.

Caroline Wozniacki, tennis (1990- )

Caroline Wozniacki under US Open i 2014, hvor hun for anden gang nåede frem til finalen. (Foto: Shannon Stapleton © Scanpix)

I 2018 lykkedes det endelig for Caroline Wozniacki at vinde en grand slam-turnering med en finalesejr over rumænske Simone Halep. Forinden det havde "Miss Sunshine" været i to US Open-finaler, hvor det blev til nederlag til henholdsvis Kim Clijsters og Serena Williams. I sin karriere vandt den danske tennisdronning 30 WTA-titler og indtog i alt førstepladsen på verdensranglisten i 71 uger. Det placerer hende på 10. pladsen over de spillere, der har ligget nummer et i flest uger.

Opdatering: Michael Laudrup endte med at blive kåret som det største danske sportsnavn siden 1896. Forinden havde en jury udpeget de otte finalister, som seerne kunne stemme på. De otte var udover Michael Laudrup Paul Elvstrøm, Ragnhild Hveger, Peter Schmeichel, Wilson Kipketer, Eskild Ebbesen, Caroline Wozniacki og Viktor Axelsen.

Rettelser: Teksten om Leif Mortensen er opdateret med, at Jonas Vingegaard blev nummer to i Tour de France i 2021. Teksten om Rikke Møller Pedersen er opdateret med, at hun havde verdensrekorden frem til 2021. Der var tidligere en fejl i oplysningerne om Erik Holst. Han er født i 1938 (19. august) og er 83 i år i dag. Desuden optrådte Jon Dahl Tomasson i første omgang fejlagtigt på listen i stedet for skytten Anders Peter Nielsen.

FacebookTwitter