Top 50: De bedste i mesterligaens historie

Se DR Sportens Marco de los Reyes give sit bud på de 50 bedste spillere nogensinde i Euroa Cuppen for mesterhold/Champions League.

Argentinske Alfredo di Stefano topper listen. (Foto: Scanpix © Scanpix)

I 1955 blev den første kamp i Europa Cuppen for mesterhold spillet. I 1992 begyndte turneringen at ændre format og navnet blev ændret til Champions League.

Her forud for 2012/2013-sæsone bringer DR Sportens Marco de los Reyes et opdateret bud på de 50 bedste spillere i mesterholdsturneringens nu 57-årige historie.

1. Alfredo di Stefano, Argentina/Spanien & Real Madrid

Var den altdominerende skikkelse på det Real Madrid-mandskab, der vandt de fem første udgaver af turneringen fra 1955/56 til 1959/60. Var dirigent/strateg og afslutter i samme person. Scorede 49 mål i 58 kampe og var alle tiders topscorer, indtil Champions League-formatet med gruppespil begyndte, og antallet af kampe steg gevaldigt.

2. Paolo Maldini, Italien & AC Milan

Var i 20 år en af verdens bedste forsvarsspillere. Var oftest venstre back, men var i en periode også midterforsvarer. Vandt turneringen hele fem gange; i 1989, 1990, 1994, 2003 og 2007, hvor han sluttede året med at blive kåret til årets tredjebedste spiller i Europa. Finalist i 1993, 1995 og 2005.

3. Lionel Messi, Argentina & FC Barcelona

Var som fremstormende talent med undervejs, men gik glip af finalen, da Barca vandt turneringen i 2006. Blev derefter den store stjerne og verdens bedste spiller. Var med til at vinde turneringen i 2009 og 2011, hvor han begge gange kom på måltavlen i finalen. Scorede 12 mål i 2010/2011-sæsonen, og i den foregående sæson nåede han op på 14. Har scoret 51 mål i alt i turneringen.

4. Johan Cruyff, Holland & Ajax/FC Barcelona

Var stjernen og den altafgørende figur på Amsterdam-holdet, som nåede finalen i 1969 og derpå vandt den tre år i træk; 1971, 1972, hvor han scorede begge mål i finalen mod Inter, og 1973. Nåede semifinalen i 1974 med FC Barcelona, mens Ajax sank et par niveauer uden hans deltagelse.

Raul har efter Real Madrid og Schalke valgt at fortsætte i fodboldklubben Al-Sadd i Qatar, hvor han runder karrieren af med en to-årig aftale. (Foto: Fadi Al-Assaad © Scanpix)

5. Raul Gonzalez, Spanien & Real Madrid/Schalke 04

Var med til at vinde Champions League tre gange med den spanske storklub; 1998, 2000 og 2002. Skiftede siden til Schalke 04, hvor han var en af klubbens store profiler, da det i 2011 blev til en overraskende semifinaleplads i turneringen. Er med 71 må alle tiders mest scorende i turneringen.

6. Zinedine Zidane, Frankrig & Juventus/Real Madrid

Var først en stjerne hos Juventus, som han nåede to finaler med; i 1997 og 1998, og dernæst hos Real Madrid, som han vandt finalen med i 2002. Her scorede han et af turneringens bedste mål nogensinde, da han helflugtede bolden i mål til 1-1 mod Bayer Leverkusen, der blev slået 2-1.

7. Franz Beckenbauer, Vesttyskland & Bayern München

Kejseren var i rollen som anfører og libero den vigtigste spiller hos Bayern München, da sydtyskerne vandt finalen tre år i træk; 1974-1976. Det var i de år, han grundlagde sin position som alle tiders bedste forsvarsspiller. 

8. Eusebio, Portugal & Benfica

Var for ung til at være med i 1961, hvor Benfica vandt sin første finale. Men var allerede året efter en stjerne på holdet, som genvandt pokalen med ”de store ører”.  Var igen med i finalen i 1963, 1965 og 1968, hvor Manchester United vandt efter forlænget spilletid. Scorede hele 47 mål i 64 kampe fra 1961 til 1974.

9. Ferenc Puskas, Ungarn/Spanien & Real Madrid

Kom til Real Madrid, da klubben havde vundet Europa Cuppen for mesterhold tre gange og var derpå med til at vinde turneringen de efterfølgende to gange. På grund af en skade gik han dog glip af finalen i 1959. Scorede så fire mål i finalen i 1960 mod Eintracht Frankfurt, der blev slået 7-3, og tre mål to år senere i finalen mod Benfica, der vandt 5-3. Blev tre gange topscorer i turneringen.

10. Marco van Basten, Holland & AC Milan

Var holdets bedste spiller, da turneringen blev vundet i 1989, hvor Real Madrid blev slået 5-0 i den ene semifinale, og Steaua Bucuresti blev slået 4-0 i finalen. Her scorede han to af målene. Var også med til at vinde turneringen i 1990. Var forrygende i gruppespillet i efteråret 1992, men blev knæskadet og kunne kun spille 1993-finalen på halv kraft. Den tabte AC Milan 0-1 til Olympique Marseille, og det var Marco van Bastens sidste kamp i karrieren.

11. Gerd Müller, Vesttyskland & Bayern München

Var verdens farligste angriber i de år, hvor han var med til at vinde turneringen tre gange i træk; fra 1973/74 til 1975/1976. Scorede 35 mål i 35 kampe og blev hele fire gange – flere gange end nogen anden - topscorer i turneringen.

12. Xavi, Spanien & FC Barcelona

Var med til at vinde turneringen i 2006, men havde dengang endnu ikke status som en af verdens bedste spillere. Men det havde han, da triumfen blev gentaget i 2009 og 2011. Er mere end nogen anden spiller symbolet på Barcas hurtige kombinationsspil. Har spillet 126 CL-kampe siden 1998.

13. Frank Rijkaard, Holland & AC Milan/Ajax

Var med til at vinde turneringen med AC Milan både i 1989 og i 1990, hvor han scorede det enlige mål, da Benfica blev slået i finalen. Var i 1995 med til at vinde turneringen med et Ajax. I finalen mod AC Milan lagde han op til kampens eneste mål, som Patrick Kluivert scorede.

14. Francisco Gento, Spanien & Real Madrid

Den fremragende og meget hurtige wing er den eneste, der har vundet turneringen seks gange. Han var med til at vinde de fem første udgaver og var siden med til at vinde turneringen i 1966. Var derudover med til at tabe to finaler. 

15. Michel Platini, Frankrig & Saint Etienne/Juventus

Var Europas i særklasse bedste fra 1983 til 1985, hvor Juventus to gange nåede finalen i Europa Cuppen for mesterhold. I 1983 tabte Juventus overraskende finalen med 0-1 til Hamburger SV, mens det i 1985 blev til 1-0 mod Liverpool. Michel Platini scorede kampens eneste mål på straffe, men finalen huskes nok mere som ”Heysel-katastrofen”, idet 39 Juventus-fans mistede livet inden kampen på grund af tilskueruroligheder.

Raul har efter Real Madrid og Schalke valgt at fortsætte i fodboldklubben Al-Sadd i Qatar, hvor han runder karrieren af med en to-årig aftale. (Foto: Scanpix © Scanpix)

16. Ruud Gullit, Holland & AC Milan 

Var sammen med Marco van Basten de største stjerner på det AC Milan-mandskab, der vandt turneringen i både 1989 og 1990. I 1989 scorede han to mål i finalen mod Steaua Bucuresti og et enkelt, da Real Madrid blev slået 5-0 i den ene semifinale.

17. Cristiano Ronaldo, Portugal & Manchester United/Real Madrid

Havde i 2006 udviklede sig til en af verdens bedste spillere. Nåede semifinalerne i 2007 og vandt turneringen med ”de røde djævle” i 2008. Nåede med Real Madrid frem til semifinalerne i 2011 og 2012. Har scoret 39 mål i turneringen – heraf de 10 i denne sæson.

18. Andryi Shevchenko, Ukraine & Dinamo Kiev/AC Milan/Chelsea

Var som ung tæt på at komme i finalen med Dinamo Kiev i 1999, men tabte sammenlagt til  Bayern München i semifinalerne. Vandt turneringen i 2003 og nåede en finale i 2005 med AC Milan. Inklusive kval-runderne er han med 67 mål den næstmest scorende i turneringens historie. Ellers er han nede på 48 og en sjetteplads.

19. Clarence Seedorf, Holland & Ajax/Real Madrid/Inter/AC Milan

Er fortsat ene om at have vundet turneringen med tre forskellige klubber. I 1995 vandt han med Ajax, i 1998 med Real Madrid og i 2003 og 2007 med AC Milan, hvor han fortsat er en kreativ drivkraft på midtbanen. Er med 157 kampe den spiller, der har optrådt flest gange i turneringen.

20. Gianni Rivera, Italien & AC Milan

Il bambino d’oro, gulddrengen, var som ung en af profilerne, da AC Milan vandt mesterholdenes turnering for første gang i 1963. I 1969 skete det igen, og denne gang med Gianni Rivera som den helt store spiller.

21. Edwin van der Sar, Holland & Ajax/Juventus/Manchester United

Var som ung med til at vinde turneringen med Ajax i 1995, og året efter blev det til en finaleplads – tabte til Juventus efter straffesparkskonkurrence. I 2008 vandt han så turneringen med Manchester United, og både i 2009 og 2011 var han med til at tabe finalen til FC Barcelona.

22. Franco Baresi, Italien & AC Milan

Anfører og forsvarsdirigent hos AC Milan, da holdet vandt turneringen i 1989, 1990 og 1994. Etablerede sig i de år som en af alle tiders bedste liberoer.

23. Alessandro Mazzola, Italien & Internazionale

Inter var i 1960erne især kendt for sine defensive kvaliteter, men ikke mindst takket være Alessandro Mazzola var der også både slagkraft og kreativitet i angrebet. Var med til at vinde turneringen i 1964 og 1965. Var med til at tabte finalen i 1967 og 1972.

24. Deco, Portugal & FC Porto/FC Barcelona/Chelsea

Var den store profil, da FC Porto overraskende, men yderst fortjent vandt Champions League i 2004 med en finalesejr på 3-0 over AS Monaco. Var to år senere en bærende kraft, da FC Barcelona vandt turneringen. Var siden tæt på at komme i finalen med Chelsea.

25. Alessandro del Piero, Italien & Juventus 

Var et vidunderbarn, da han midt i 1990erne brød igennem som kreativ midtbanespiller på det Juve-mandskab, som tre år i træk nåede finalen; 1996, 1997 og 1998. Det blev dog kun til sejr det første år. Var i 2003 igen med til at tabe en finale. Er fortsat aktiv hos ”den gamle dame”, som Juventus populært bliver kaldt.

26. Andres Iniesta, Spanien & FC Barcelona

Scorede et af de vigtigste mål for Barca nogensinde, da han i slutminutterne sikrede klubben en sejr over Chelsea i semifinalen i 2009. Få uger senere vandt Iniesta og Co. finalen, og i 2011 strøg klubben på ny til tops. Var som indskifter med til at vinde finalen i 2006.

27. Samuel Eto’o, Cameroun & FC Barcelona/Inter

En af turneringens bedste spillere, da Barca snuppede pokalen i 2006, hvor han scorede det ene mål i 2-1-sejren over Arsenal i finalen. Scorede også et mål, da Manchester United blev slået i finalen i 2009. Var med i 2011, da det så blev Inters tur til at vinde turneringen. 

28. Jean Pierre Papin, Olympique Marseille/AC Milan/Bayern München

Blev hele tre gange topscorer i turneringen; fra 1989/90 til 1991/1992. I 1991 nåede han frem til finalen sammen med Olympique Marseille, som to år senere vandt turneringen, men dér spillede han nu for finalisterne fra AC Milan.

29. Thierry Henry, Frankrig & Juventus/Arsenal/FC Barcelona

Havde sin bedste Champions League-sæson i 2005/2006, hvor Arsenal overraskende nåede frem til finalen, som FC Barcelona dog vandt 2-1. Netop sammen med FC Barcelona vandt Thierry Henry turneringen i 2009, men uden at have samme niveau som få år tidligere.

30. Ciacinto Facchetti, Italien & Internazionale

Anfører og offensive venstre back på Inter-mandskaber, som med vægt på en stærk defensiv vandt turneringen i 1964 og 1965. Var tabende finalist i 1967 og 1972. En af historiens bedste forsvarsspillere.

31. Oliver Kahn, Tyskland & Bayern München

Var i mange år en af verdens bedste målmænd, og den status skyldtes ikke mindst mange store kampe i Champions League, hvor den tyske storklub nåede finalen i 1999, hvor det blev til nederlag til Manchester United, og igen 2001, hvor det blev sejr efter straffesparkskonkurrence mod Valencia.

32. Luis Suarez, Spanien & FC Barcelona/Internazionale

Det var i Barca, han etablerede sig som en af Europas bedste spillere, men det var først i Inter, at den spanske playmaker strøg til tops i mesterholdes Europa Cup. Det skete i både 1964 og 1965.

33. Ryan Gigss, Wales & Manchester United

Har i mere end 20 år været en stor profil hos ”de røde djævle”, som han vandt turneringen med i både 1999 og 2008. Har spillet 145 kampe i turneringen.

34. Raymond Kopa, Frankrig & Stade Reimes/Real Madrid

Var med til at spille sin franske klub frem til finalen i den første udgave af turneringen, 1955/56. Han skiftede derpå til vinderen af det år, Real Madrid, og her var han i en rolle som offensiv midtbanespiller/angriber med til at vinde turneringen de efterfølgende tre år.

35. Sepp Maier, Vesttyskland & Bayern München

Var med til at vinde Europa Cuppen for mesterhold tre år i træk med det sydtyske storhold. Især i 1975, hvor Leeds blev slået 2-0 i finalen, var den karismatiske keeper en meget værdifuld spiller for holdet.

36. Bobby Charlton, England & Manchester United

Det kreative omdrejningspunkt hos ”de røde djævle”, der i 1960erne satte et tydeligt præg på Europa Cuppen for mesterhold. Bedst huskes selvfølgelig den enlige triumf, da Benfica blev slået i finalen i 1968.

37. Ruud van Nistelrooy, Holland & PSV Eindhoven/Manchester United/Real Madrid

Det lykkedes ham aldrig at være med i en finale, men opnåede alligevel stor personlig succes, idet han fra 1998, hvor han debuterede i turneringen, til 2009, hvor han spillede sin sidste kamp, scorede 54 mål, og dermed er den næstmest scorende spiller i turneringens historie – hvis man ikke tæller kvalifikationskampe med.

38. Kenny Dalglish, Skotland & Liverpool

Kom til Liverpool i 1977 som afløser for Kevin Keegan, og var de efterfølgende år klubbens største stjerne. Var med til at vinde Europa Cuppen for mesterhold tre gange; i 1978, hvor han scorede det enlige mål i finalen mod Club Brugge, 1981 og 1984. 

39. Steven Gerrard, England & Liverpool

Liverpools energiske omdrejningspunkt i mange år var især på toppen, da ”the Reds” sensationelt vandt finalen i 2005, hvor de efter 0-3 mod AC Milan ved pausen alligevel endte med at vinde – efter straffesparkskonkurrence. Vat tabende finalist i 2007, hvor AC Milan fik revanche.

40. Didier Drogba, Elfenbenskysten & Olympique Marsielle/Chelsea

Var med i turneringen fra 2003 og frem til sidste års finale, som han var med til at vinde. Scorede 39 mål i turneringen, og var med et mål i både semifinalerne mod FC Barcelona og finalen mod Bayern München stærkt medvirkende til, at Chelsea vandt turneringen for første gang. Scorede også på det afgørende spark i straffesparkskonkurrencen i finalen.

41. Roberto Carlos, Brasilien & Inter/Real Madrid

Var fra midten af 1990erne og 10 år frem en af verdens bedste forsvarsspillere, og hans offensive kvaliteter på venstre back-pladsen var stærkt medvirkende til, at Real Madrid vandt Champions League tre gange; i 1998, 2000 og 2002.

42. Kaka, Brasilien & AC Milan

Hans niveau var helt fantastisk, da Milano-klubben vandt turneringen i 2007 efter finalesejr mod Liverpool. Det år var han uden tvivl verdens bedste spiller. Har som Real Madrid-spiller leveret ret svingende præstationer.

43. Jari Litmanen, Finland & Ajax

Var Ajax’ bedste mand, da det unge og særdeles talentfulde mandskab helt fortjent vandt turneringen i 1995. Blev året efter topscorer i turneringen og scorede også i finalen mod Juventus, der efter 1-1 i den ordinære spilletid vandt efter straffesparkskonkurrence.

44. Filippo Inzaghi, Italien & Juventus/AC Milan

Har scoret 50 mål i alt i turneringen og er nummer seks på alle tiders topscorerlisten. Mange af dem meget vigtige mål – som eksempelvis de to mål i 2-1-sejren over Liverpool i finalen i 2007.

45. Kevin Keegan, England & Liverpool/Hamburger SV

Var den store stjerne, da Liverpool for første gang vandt turneringen med en finalesejr på 3-1 over Borussia Mönchengladbach (Allan Simonsen scorede Borussias mål på et flot langskud). Var med Hamburger SV favorit til at vinde finalen i 1980, men tabte 0-1 til Nottingham Forest.

46. Luis Figo, Portugal & FC Barcelona/Real Madrid/Inter

Spillede mange gode kampe for Barca, som i hans tid dog ikke nåede frem til finalen. Var derimod med til at vinde turneringen som Real Madrid-spiller i 2002.

47. Ronaldinho, Brasilien & FC Barcelona/AC Milan

Var i to år frem til sidst på foråret 2006 verdens i særklasse bedste spiller, og det var ikke mindst hans præstationer, der gjorde, at Barca helt fortjent vandt turneringen i sæsonen 2005/2006. Var de efterfølgende sæsoner meget svingende i mesterligaen.

48. Paul Scholes, England og Manchester United

Var en af profilerne på det United-mandskab, der med Peter Schmeichel på mål vandt Champions League i 1999. Var igen med til at vinde turneringen i 2008, hvor han scorede det eneste mål i de to kampe, da FC Barcelona blev slået i semifinalerne. Har spillet hele 128 kampe CL-kampe.

49. George Best, Nordirland & Manchester United

Turneringens helt store stjerne, da Manchester United strøg til tops i 1968. George Best scorede det ene af målene i 4-1-sejren – efter forlænget spilletid – over Benfica i finalen.

50. Carles Puyol, Spanien & FC Barcelona

Anfører for Barcas mandskab siden 2004. Har vundet turneringen tre gange; 2006, 2009 og 2011, hvor han på grund af skadesproblemer først kom på banen i slutningen af finalen, hvor Manchester United blev slået 3-1.

 

Læg gerne en kommentar herunder!

Facebook
Twitter