Tre nye sportskanaler på vej

TV3/MTG præsenterer i dag tre nye sportskanaler for tv-folket. Kanalerne bliver lanceret i hhv. januar og februar.

Mere sport på tv.

Der er tre nye sportskanaler på vej til de danske tv-seere, og TV3 offentliggør om kort tid fødslen af TV3 Sport 1, TV3 Sport 2 og TV3 Sport Premier League, oplyser Modern Times Group (MTG). 

De nye kanaler kommer i kølvandet på mediekoncernen TV3/MTG's opkøb af TV2 Sport, der betyder at rettighederne til samtligte Champions League-kampe, fire ud af seks ugentlige superligakampe og ikke mindst fra efteråret Premier League-kampe, som bliver overtaget fra SBS Media.  

Fra TV2 Sport kommer rettigheder til håndbold- og tennisturneringer, heriblandt tennisturneringen WTA, golf, atletik, ishockey og ikke mindst bull riding.

- Vi er stolte over at kunne præsentere et helt

unikt
setup med indhold, som de fleste misunder os. Vi mener i al
beskedenhed
, at vi nu kan måle os med de store internationale sportsbroadcastere, og vi vil med ydmyghed, glæde, passion og masser af hårdt arbejde gøre alt for, at danskerne tager de nye kanaler og den nye indpakning til sig, siger sportschef i MTG, Peter Nørrelund ifølge sporten.dk.

TV3 Sport 1 og TV3 Sport 2 skal som udgangspunkt vise den sport, som TV2 Sport indtil nu har haft rettighederne til - tilsat den WTA-tennis, som man overtog rettighederne til ved årsskiftet.

TV3 Sport bliver lanceret den 7. januar, og den 5. februar følger så TV3 Sport 2.

Dermed har MTG/TV3 i alt fire rene sportskanaler - TV3 Sport 1+2, TV3 Sport Premier League, Viasat Golf. TV3 vil stadig sende både Champions League, boksning mm.

 

 

Facebook
Twitter