Wales inspireret af 1992: Vi kan lave en Danmark

I dag spiller Wales sin første kamp nogensinde ved et EM. DR besøgte deres base, hvor Danmark bliver nævnt nogle gange, og hvor Bale bare er Gareth fra Cardiff.

Gareth Bale til pressemøde. (Foto: DAMIEN MEYER © Scanpix)

”Gorau chwarae cyd chwarae.”

I forvejen har franskmændene det svært med engelsk, og nu skal de gode borgere i nordfranske Dinard trækkes med disse mærkelige bogstavs-sammensætninger.

Men de mener det, waliserne. Der er både fortid og nutid i sætningen, der er at finde ophængt på store plakater overalt ved waliserne træningsbane, pressecenter og hotel i Dinard.

Fortiden i form af det kymrisk-walisiske sprog, og nutiden i sætningens budskab, der rummer, hvorfor waliseren overhovedet er i Frankrig. ”Det bedste spil er holdspil”, betyder ovenstående motto for det walisiske landshold. ”Together. Stronger”, er det andet motto og hashtag, som waliserne har taget med sig på deres historiske EM-færd i Frankrig.

Hvor alle taler om Gareth Bale. Men ikke waliserne selv. I Dinard insisterer trænere, spillere og eksperter på, at det er sammenholdet og fællesskabet, der har ført dem til Frankrig, og som skal bringe dem succes ved EM.

De taler om Bales ydmyghed, om friheden i lejren, om alt det sjove spillerne laver, deres gåture i Dinard, cafébesøg ved stranden og deres golfspil. Frihed under ansvar uden faste sengetider og med lovning på besøg af familie. Fællesskabet er så stærkt, at på trods af mulighed for individuelle værelser til spillerne har flere af dem alligevel valgt at bo sammen to og to.

Når man befinder sig på Wales’ base i Dinard, bringer det minder frem. Især hvis man er dansker. Humøret, friheden, og den afslappede stemning uden den kvælende følelse af pres ligner det, som en flok danske ferieramte spillere havde med i bagagen i Sverige i 1992.

Og da DR besøger Dinard, bliver Danmark og 1992 nævnt tre gange af waliserne. Først af den walisiske pressemedarbejder, så af en af spillerne og endelig af en ekspert og tidligere landsholdsspiller. Danmark er et eksempel til efterfølgelse for waliserne.

Gareth fra Cardiff

Han virker ret afslappet. Uberørt af det store pres. Gareth Bale står roligt og taler med sin gamle ven og den tidligere walisiske landsholdsspiller Danny Gabbidon og griner, mens franske skolebørn går forbi, fordi de skal ind i gymnastiksalen. Den ligger i samme bygning, hvor Gareth Bale lige har afholdt en pressekonference.

Her var der live-omstilling via Skype til hans gamle skole i Cardiff, hvor to elever og rektoren fik lov til at stille spørgsmål, og senere gik Bale altså ud foran bygningen, mens almindelige Dinard-borgere passerede ham for at træne i bygningen. Sikkerheden er dér, men den er nærmest usynlig.

- På det walisiske landshold er han bare Gareth fra Cardiff. Nede på jorden, med på alt sjov og talende med alle. Med Gareth gælder det, at hvad du ser er, er det, du får, siger Danny Gabbidon, da DR fanger ham efter hans samtale med Bale.

- Det er et udtryk for det sammenhold, der har bragt holdet til EM for første gang nogensinde. Det er holdet, der er superstjernen, alle er lige, hvilket er tydeligt, når man ser dem træne og hænge ud sammen på hotellet, eller gå ture inde i Dinard, siger Gabbidon, der har spillet i klubber som West Ham og QPR og i dag er ekspert på Talksport.

Da han hører, at DR’s udsendte er fra Danmark, udbryder han:

- Danmark, absolut. Det, som Wales skal kigge på, er, hvad Danmark gjorde i 1992, hvad Grækenland gjorde, og hvad Leicester har gjort i denne sæson. Det har alle været hold, der har fløjet under radaren, været outsidere, men som har fået succes og har vist, at alt er muligt, siger Gabbidon, der har spillet 49 landskampe for Wales.

Danny Gabbidon til pressemøde i den walisiske landsholdslejr. (© (c) DR)

Wales i mørket

”Bienvenue de Pays de Galles”.

Sådan lyder Dinards velkomst til waliserne på bannere over hele byen. Og det vil være svært for waliserne ikke at føle sig velkomne i en af Bretagnes smukkeste byer, hvor skummende bølger og dramatiske klipper konkurrerer med blide strande.

Placeret ikke langt fra den britiske kyst har Dinard været et yndet feriemål for velhavende briter i den såkaldte ’belle époque’, i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, og byen lever fuldt ud op til betegnelsen som ”Nordens Cannes”.

(© (c) DR)

- Efter at vi havde spillet mod Sverige (testkamp, red.) og tabt, ankom vi til Dinard om natten, og alle var lidt nedtrykte. Men morgenen efter gik vi en tur, og spillerne var fuldstændigt overrasket over, hvor vildt og smukt her er, og hvor afslappede indbyggerne er, siger en af pressemedarbejderne for det walisiske forbund og nævner uopfordret Danmarks måde at håndtere 1992 på som en stor inspiration for waliserne.

Han peger på at Wales’ forbund har sørget for at installere fiber-bredbånd ved basen, det første af sin slags i hele området, og at waliserne har moderniseret og lagt ny græs på træningsanlægget i Dinard. På spiller-hotellet har man opsat en kæmpe, gulv-til-loft touch-skærm, hvor der løbende tikker hilsner ind til holdet fra fans og fra familie på hashtagget #togetherstronger.

(© (c) DR)

I håndteringen af dette første EM for Wales har forbundet haft den tidligere europa- og verdensmester Thierry Henry som konsulent. Det har professionaliseret tilgangen til slutrunden, hvilket er en stor kontrast til tidligere, hvor walisisk landsholdfodbold befandt sig i en uigennembrydelig tåge.

Et forbund uden linje for landsholdene, dårlige hoteller, paniske rejser, dårlige forhold. I 2011 var Wales placeret som nummer 117 på Fifa’s rangliste, men landstræner Gary Speed havde trods alt fået revitaliseret holdet ved at vinde tre ud af fire kvalifikationskampe til EM 2012.

Men samme år begik Gary Speed selvmord, hvilket slyngede spillerne og landsholdet fra tåge til komplet mørke. Senere det år spillede Wales for kun 2000 tilskuere mod Bosnien og tabte 0-2. Efter kampen kunne angriber Craig Bellamy ikke holde facaden længere.

- Vi skal forsøge at komme ud af dette. Jeg er den værste af alle, sorgen sidder konstant i mig. Jeg forsøger at glemme, men kan ikke. Men vi bliver nødt til at komme ud af det, sagde han i omklædningsrummet til sine holdkammerater ifølge britiske medier.

En måned efter tabte Wales 1-6 til Serbien, og dér ramte Wales bunden, har den nuværende landstræner Chris Coleman slået fast. Ifølge assistenttræner Osian Roberts var omklædningsrummet efter dén kamp som en kirkegård, fansene udenfor buede, og spillerne var i tårer.

- Jeg sagde til Coleman, at når vi ser tilbage en dag, vil dette nederlag være det bedste, der er sket. Der skal katastrofer til som disse, for at vi skal indse, at vi må komme videre. Vende ryggen til fortiden. Vi skal videre.

Og det kom Wales. Forbundet iværksatte en ny struktur, hvor alle landshold spiller samme system, hvor man satte talentudviklingen og talentidenfikationen i system, hvor trænere blev uddannet gennem forbundet, og hvor man professionaliserede alle strukturer i walisisk fodbold.

Disse tiltag har lagt sig oven i en nuværende trup, der har spillet sammen i lang tid, og hvor individualister som Gareth Bale og Aaron Ramsey tilfører holdet den nødvendige kvalitet, der har ført Wales til Frankrig.

- Det er historisk og unikt, at vi er til EM. Hele nationen følger med og er stolte. Men det må ikke blive noget, der kun sker denne ene gang. Vi skal bruge det til at inspirere de unge i Wales og som et afsæt til at skabe en bedre fodboldkultur i Wales, påpegede Gareth Bale på pressemødet i Dinard.

Efterligne Danmark

- Vi ses, lads. Nu skal vi træne et system, I ikke må se.

Det er backen Neil Taylor, der grinende henvender sig til pressen ved træningsbanen i Dinard. Efter 15 minutters træning skal pressen forlade banen, mens Coleman og spillerne forbereder sig til kampen i aften mod Slovakiet.

- Der er ikke rigtigt nogen forventninger til holdet. Men naturligvis vil et avancement fra gruppen være en succes. Det skal komme fra en holdpræstation, men naturligvis også fra Bale og især Ramsey, som jeg tror bliver en vigtig spiller her, siger Danny Gabbidon.

Mens forventningerne er lave i befolkningen og hos pressen, har de walisiske spillere større ambitioner. En kamp ad gangen og helst nå så langt som muligt. Ligesom Danmark i 1992. Det fortæller forsvarer James Chester til DR.

- Det er historisk, at vi er med. Alle kigger på os, alle er stolte i Wales. Vi kender vores styrker, og hvis vi giver os 110 procent, kan vi ikke gøre mere. Men vi vil gerne nå langt, og hvis vi kan efterligne hvad Danmark gjorde i 1992, ville det være fantastisk, siger Chester.

I dag vil landstræner Chris Coleman tage sin jakke på, inden kampen mod Slovakiet i Bordeaux, Wales’ første EM-kamp nogensinde. Den katastrofale aften i Serbien havde han taget den samme jakke af, fordi det var varmt i Beograd. Det gik galt.

Det gør han ikke igen. For siden den kamp har Coleman haft samme jakke på uden at vaske den og er gået fra succes til succes. Så ligegyldig, hvor varmt det bliver i Frankrig, forbliver jakken på Coleman.