Psykiske overgreb hører ikke til i toppen af dansk eliteidræt. Det kan alle blive enige om. Men hvordan vi så i fremtiden bedst undgår mistrivselssager som ’svømmesagen’, er der derimod voksende uenighed om.

Det kan DR Sporten berette, efter at have fået indsigt i såkaldte bekymringsbreve, som to af Danmarks største specialforbund har sendt til Danmarks Idrætsforbund, DIF.

Bekymringerne i brevene drejer sig blandt andet om et udspil fra Kulturministeriet til en ændring af eliteidrætsloven, og Team Danmarks trivselssikrende rolle i loven.

En del af udspillet til en ændret eliteidrætslov er, at Team Danmark skal etablere en uafhængig funktion med en særligt udpeget person, som kan være ansat i Team Danmark. En person, som atleter, trænere og andre kan henvende sig til, hvis de oplever uacceptabel adfærd i de elitetræningsmiljøer, som Team Danmark samarbejder med. Og den særligt udpegede person skal referere direkte til Team Danmarks bestyrelse.

At oprette en ny funktion, der skal sikre, at dansk eliteidræt drives socialt og sundhedsmæssigt forsvarligt, møder bred opbakning i de specialforbund, som udtaler sig til DR Sporten. Men flere af forbundene er alligevel bekymrede.

De mener nemlig, at det vil være en forkert og ”meget usund dobbeltrolle”, hvis sådan en funktion placeres i Team Danmark. Den bør derimod være uvildig og uafhængig i stil med Anti Doping Danmark, som tidligere var en del af Team Danmarks arbejde, men senere blev gjort til en selvstændig enhed, lyder det.

- Vil personen være uafhængig når denne indgår i et ansættelsesforhold i Team Danmark? spørges der i det ene bekymringsbrev.

- Skal der være en tilsynsmyndighed i relation til eliteidrætten i Danmark, så bør konstruktionen være en anden, end at placere den i Team Danmark, lyder det i et andet bekymringsbrev.

En bekymring, som bakkes op af formænd og direktører i flere af Danmarks største specialforbund. Blandt andre Anders Jacobsen, formand i Danmarks Gymnastik Forbund.

- Det svarer jo lidt til, hvis Fødevarestyrelsen selv var med til at drive en restaurant, som de også selv skulle holde tilsyn med. Det dur jo ikke.

Men forbundenes kritik af Team Danmarks rolle i udkastet til en ændret eliteidrætslov, afvises blankt af Team Danmark-direktør, Lone Hansen.

- Det giver ikke mening at sammenligne funktionen med Fødevarestyrelsen. Funktionen skal ikke føre udfarende kontrol som Fødevarestyrelsen gør i dag, skriver Lone Hansen.

- Hvis man kan tale om et ejerskab for dansk eliteidræt ligger det hos forbundene. Det er dem, der driver elitearbejdet, og det gør de fantastisk godt. At atleter eller trænere har mulighed for at gå til en uafhængig person i Team Danmark, som kan vejlede den enkelte og bidrage til, at der foregår diskussioner om, hvad der er sunde træningsmiljøer og acceptabel træneradfærd vil være helt naturligt.

Ifølge Christian Jacobsen, direktør i Dansk Kano & Kajak Forbund, giver udspillet til ændringen af eliteidrætsloven Team Danmark mulighed for at fralægge sig ansvaret og skubbe landstrænere og sportschefer foran sig, hvis der skulle opstå kritik fra atleter.

- Det gør jo, at der kun er én part der i princippet kan lave fejl: Det er specialforbundet og deres medarbejdere, fordi Team Danmark per definition bliver tilsynsmyndighed. Jeg synes simpelthen, der mangler proportionalitet i det apparat, man vil sætte op.

Risikerer at gøre ’umådelig skade’

Blandt andet på grund af Team Danmarks involvering i svømmesagen, hvor DR Sporten dokumenterede offentlige, nedladende vejninger og psykiske overgreb i dansk elitesvømning, undrer det også flere af specialforbundene, at Kulturministeriet ønsker at placere mere ansvar hos Team Danmark for at sikre atleters trivsel.

Tidligere i år udtalte kulturminister Joy Mogensen, at der i svømmesagen ”var tale om gentagne og alvorlige ledelsessvigt hos særligt Dansk Svømmeunion, men også hos Team Danmark gennem årene. Svigt over for danske børn og idrætsudøvere, som skal kunne stole på, at vi passer på dem.” Og også kammeradvokaten kritiserede Team Danmark for ledelsessvigt.

- Vi sparrer med forbundene om udviklingen af deres elitearbejde og samtidig skal vi sikre, at de offentlige midler, vi støtter med, bliver anvendt i overensstemmelse med aftalen og forvaltningsloven. Det er en opgave, som vi mener, vi har bevist, at vi kan håndtere, skriver Lone Hansen.

- Kammeradvokatens redegørelse viser, at Team Danmark svigtede sin rolle frem til 2014. Redegørelsen viser samtidig, at Team Danmark herefter har levet op til forpligtelserne i ’Lov om Eliteidræt’. Vi hilser det velkomment, at Kulturministeriet nu foreslår en tydeliggørelse af Team Danmarks opgaver.

Karsten Munkvad, formand i Dansk Atletik, kalder Team Danmarks tidligere udmeldinger om ændringen af eliteidrætsloven for alarmerende. Og direktør for Dansk Kano & Kajak Forbund, Christian Jacobsen, vurderer, at det ultimativt risikerer at ødelægge modellen for dansk eliteidræt, hvis lovændringen gennemføres i sin nuværende form.

- Hvis man etablerer det her inden for Team Danmark, skaber det en magt-ubalance, som er godt på vej til at fjerne ansvaret for elitearbejdet fra specialforbundet. Jeg opfatter i dag, at Team Danmark er til for at støtte elitearbejdet. Men med det her bliver det pludselig Team Danmark, der ikke bare understøtter, men nærmest ejer elitearbejdet.

- Det vil blive en slags nationalisering af dansk eliteidræt. Hvis specialforbundene oplever at blive fjernet fra indflydelse i elitearbejdet, gør man umådelig skade. Så man er også godt på vej til fundamentalt at ombygge vores idræts- og elitesystem. Jeg tror kun, de, der giver udtryk for, at det her er en god idé, er klar til at vedtage lovgivningen. De er ikke klar til konsekvenserne, der følger med.

Men ifølge Lone Hansen er Team Danmark både fuldt ud bekendt med og klar til konsekvenserne af en mulig lovændring.

- Der bliver ikke ændret på rollefordelingen i dansk idræt i forslaget til den nye ’Lov om Eliteidræt’. Team Danmark understøtter forbundenes elitearbejde med faglighed og økonomi. Forbundene er den væsentligste stakeholder i forhold til elitearbejdet, og det ændres der ikke ved. Dermed er der ikke tale om en øget nationalisering af eliteidrætten.

Ifølge Kulturministeriet er det hensigten, at lovforslaget skal fremsættes i Folketinget i efteråret 2020 med henblik på, at loven kan træde i kraft den 1. januar 2021.