VIDEO: 13-årige Anders skal spille med Maze

Selvom han bare er 13 år gammel, så er han allerede på landsholdet, hvor han træner med spillere som Michael Maze og Allan Bentsen. Anders Lind er Danmarks største bordtennistalent.

Når Danmark til oktober er vært for EM i bordtennis bliver det med en lille purk på holdkortet ved siden af så rutinerede navne som Michael Maze Allan Bentsen, der er 31 år ældre end yngstemanden.

Anders Lind hedder det 13-årige stortalent, der er blevet udtaget til den danske EM-trup, og som skal svinge battet med de bedste, når det går løs i Herning.

Michael Maze, der i landsholdslejren træner med Anders Lind, kan sagtens se, hvorfor han sin alder til trods er gnubber skuldre med nogle af landets største bordtennisprofiler.

- Han har den der specielle evne til at se og udvikle ting, som ikke alle kan se, og det er en kæmpe gave. Han virker til at læse bordtennis, siger Michael Maze.

Se indslaget om stortalentet ovenover.

Facebook
Twitter