Video: De kvindelige skatere er tilbage ved X Games

Efter fravær i München er de kvindelige skatere med igen, når X Games LA begynder i aften.

De kvindelige skatere fik ikke lov at være med ved X Games München.

Men de er tilbage, når X Games LA begynder i aften dansk tid.

Fra klokken 23.00 kan Leticia Bufoni og de øvrige kvindelige street-skatere således opleves direkte på DR3.

I playeren ovenfor kan du se, hvordan det så ud, da brasilianske Bufoni vandt guld ved X Games Brazil tilbage i april. Det var den seneste gang, de kvindelige streetskatere var med ved X Games. I Barcelona var parkskaterne inviteret, men nu er streetskaterne altså tilbage.

Senere på natten sender DR3 Skateboard Big Air, Moto X Best Whip og Moto X Freestyle. Det er fra klokken 03.00-06.00.

Facebook
Twitter