VIDEO Kommentatorer begejstret for Strisser Moll

Susanne Moll fra Østrig blev lidt af en darling for snowboard-kommentatorerne på DR3.

Østrigske Susanne Moll nåede ikke kvindernes finale i snowboard cross, selv om hun blev nærmest båret frem af begejstret kommentering fra Martin Kampmann og Peter Falktoft på DR3.

Moll styrtede kort efter starten i semifinalen og levede dermed ikke op til de store forventninger, d'herrer Kampmann og Falktoft havde til hende. Hun måtte nøjes med at kvalificere sig til b-finalen - og her valgte hun så at opgive på forhånd. Hun blev bare stående i startboksen, da de andre løbere stak afsted.

Herover kan du se "Strisser Molls" kvartfinale, hvor flere andre styrtede.

Facebook
Twitter