VIDEO Kommentatorer i ekstase over Shaun White-lookalike

En japansk snowboarder blev offer for en yderst smigrende sammenligning, da DR3 i nat viste Snowboard Superpipe.

Hvad gør man, når X Games allerstørste stjerne i sidste øjeblik melder afbud til konkurrencen? Man finder da bare en snowboarder, der ligner ham, og kalder ham ved samme navn.

Det ser ud til at være mantraet for DR3's X Games-kommentatorer, der i ærgrelse over Shaun Whites afbud til X Games i nat udråbte snowboarderen Shuhei Sato til den japanske udgave af Shaun White.

Som du kan se i videoen ovenfor, mødte Shuhei Sato op til Snowboard Superpipe-kvalifikationen med det samme lange, røde hår, der er karateristisk for den seksdobbelte vinder af X Games' Superpipes-konkurrence, Shaun White.

Shaun White har ligesom flere snowboardere valgt at skippe X Games for at hellige sig forberedelserne til Vinter OL i Sochi om 2 uger, og det har efterladt et stort hul i SuperPipe-konkurrencen. Desværre kunne Shuhei Sato ikke fylde hullet efter Shaun White og måtte forlade konkurrencen med en beskeden pointscore på 63.00 point.

Konkurrencen blev vundet af schweiziske Iouri Podladtchikov - også kaldet iPod - der nu må anses som storfavorit til finalen, som vi viser direkte på DR3 natten til mandag klokken 03.00.

Facebook
Twitter