VIDEO: Pensionerede Digby får flot afsked

Hesten Digby er efter dagens konkurrence med prinsesse Nathalie gået på pension. Se den flotte afsked her.

Det særlige ved dagens Kür-konkurrence var ikke blot, at den markerede afslutningen på EM i ridning i Herning. Det var nemlig også hesten Digbys sidste store mesterskab nogensinde. Digby er efter dagens konkurrence gået på pension.

Under hele EM har prinsesse Nathalie været tydeligt påvirket af enden på samarbejdet mellem de to trofaste parter. Også efter dagens ridt blev der fældet en tåre.

Tale til Digby

I en pause i programmet red prinsesse Nathalie og Digby en hyldestrunde på banen i Herning, hvor formanden for Dansk Ride Forbund holdte en fin tale til Digby:

- Da jeg så dig som en ung hest, var jeg ærligt talt ikke særlig imponeret. Men du har været heldig, at du har haft verdens bedste rytter og lærer. Du er blevet oplært på dine præmisser og når du var klar til det, og din rytter og lærer har vidst præcis, hvornår du var klar, sagde Ulf Helgstrand.

- Selvom du har besluttet at gå på pension fra det danske landshold, håber jeg stadig at se dig til mange stævner i fremtiden, sagde han.

Nathalie sluttede af med at garantere, at hun vender stærkt tilbage på nye unge heste.

Se den flotte afsked med hesten Digby øverst i artiklen. Klik på play.