VIDEO: Servemaskine smasher danskerne mod volley-EM

Med 140 km/t. fyrer en servemaskine bolde afsted i landsholdslejren og ruster spillerne til EM.

En servemaskine smasher bolde afsted med 140 km/t. for at skærpe de danske landsholdsspillere frem mod EM på hjemmebane i september. I en måned er spillerne blevet tæsket igennem, og det giver bonus.

- Det er super fedt med sådan en maskine, der bare kan tyre ned på dig. Det kan vi ikke gøre selv uden at lide nogle fysiske kvaler dagen efter. Sådan en maskine giver rigtig god træning, siger landsholdsspiller Frederik Mikelsons til DR Sporten.

Træneren kan også med et smil se spillerne blive skarpere.

- Det løfter bundniveauet og gør os klar til det, vi kommer ud for til EM. Den kan skyde hårdere end mange server. Kan man holde presset på 140 km/t., så kan det være man gør det okay til 100, pointerer Martin Olafsen.

Se indslaget herover.

Facebook
Twitter