VIDEO: Sjove, skøre og uheldige OL-klip

Udstyr, der går i stykker. Følelser, der får frit løb. Kroppe, der ikke gør, som de skal. OL giver altid en perlerække af skæve situationer.

Liu Xiang skvatter i den allerførste hæk under mændenes 110 meter hækkeløb. (Foto: Gabriel Bouys © Scanpix)

Man kan være nok så velforberedt, men det er svært at tage højde for udstyr, der går i stykker. Det må cubanske Lazaro Borges erkende, da hans stang knækker i flere stykker under et stangspring. Se det her

Euforien var til at tage og føle på, da Robert Harting vandt sin guldmedalje i diskoskast. Se den 126 kilo tunge tysker tog sig en runde på løbebanen, hvor der var stillet klar til hækkeløb.

Det lykkedes ikke for den hårdt prøvede kinesiske atletikikon, Liu Xiang, at rejse sig efter skuffelsen ved OL i Beijing; tværtimod skvattede den 29-årige hækkeløber i den allerførste hæk, og det uheld kan du se i dette klip. 

Félix Sánchez fra Den Dominikanske Republik havde noget mere succes med sit 400 meter hækkeløb. Faktisk så meget, at han vandt guld. Men minderne om den afdøde bedstemoder gjorde det meget svært for Sánchez at gennemføre medaljeoverrækkelsen, som han hulkede sig igennem.

Også vores egen Lasse Norman måtte en tur i brædderne under en af omnium-disciplinerne. Men det lod han sig nu ikke mærke med og endte da også med at vinde hele konkurrencen.

Den amerikaneren synkronudspringer Kristian Ipsen, der faktisk er delvist dansk, og hans makker Troy Dumaisblev efter deres bronzemedalje udsat for Anders Lund Madsens noget specielle interviewteknik. Se interviewet her

Håndbold er en kontaktsport, der kan give gevaldige knubs. Men i herrerhåndboldkampen mellem Danmark og Spanien kom spanske Julen Aguinagalde og danske Michael Knudsen ud i en noget nær en kærlig judo-kamp, som du kan se her

Mændenes 50 km kapgang blev vundet af russeren Sergey Kirdyapkin i tiden 3.35.59, hvilket er olympisk rekord. Efter de 50 kilometers kapgang var der forståeligt nok udsolgt hos en lang række af deltagerne, der kollapsede i målområdet og måtte bæres væk.Se det her

Når man har sikret sig bronze, kan man godt lade 49'er være 49'er for en aften og gå ud og fejre det ned en ordentlig brandert. Det er i al fald, hvad Peter Lang og Allan Nørregaard har tænkt sig at gøre i dette klip

Til sidst et lille medley af pudsige situationer:

Facebook
Twitter