VIDEO Skateboard-legende udbygger sin rekordliste

DR’s kommentatorer beatboxede i ren begejstring, da Bob Burnquist vandt big air-konkurrencen ved X-games.

Den 38-årige brasilianske skateboard-legende Bob Burnquist udbyggede natten til lørdag sin rekordliste ved X-games, da han vandt sin 29. medalje. Flere end nogen anden i historien.

Det var i disciplinen big air, at Burnquist scorede karakteren 93,33 og dermed vippede den forsvarende mester, kun 15-årige Tom Schaar, af tronen. Det var Burnquists ottende guldmedalje i big air ved X-games.

Konkurrencerne i Austin i Texas fortsætter natten til søndag med disciplinerne Moto X Speed og BMX Big Rir direkte på DR3 fra klokken to.

Facebook
Twitter
Emner: