VIDEO Stina Troest løber flot VM-semifinale

Stina Troest missede VM-finalen i 400 meter hæk. Se hendes semifinale her.

I den sidste af dagens tre semifinaler i 400 meter hæk for kvinder var Stina Troest til start, men som forventet kunne hun ikke følge med de hurtigste.

Troest løb sig ind på en femteplads i sin semifinale i tiden 56,13 sekunder, hvilket er omkring et halvt sekund fra hendes personlige rekord.

Den forsvarende verdensmester, tjekken Zuzana Hejnová, var helt suveræn over for Troest og co. Selvom Hejnová slappede gevaldigt af på de sidste 15-20 meter, var hun hurtigst af alle med tiden 54,24 sekunder.

/Ritzau/