Klimaudfordringer truer vinter-OL: Kun én ud af 21 værtsbyer er egnet som værter i fremtiden

Nyt multinationalt studie viser, at kun én tidligere OL-værtsby er egnet til igen at afholde vinterlegene.

(Foto: Wu Diansen Xinhua/Xinhua © Scanpix. Collage: Maria Eriksen Volthers)

Om præcis to uger bliver Beijings snekanoner taget i brug, når pisterne skal dækkes af sne under vinter-OL.

Men i fremtiden ser det ud til, at selvsamme snekanoner kommer på overarbejde, hvis altså man fortsat gør sig forhåbninger om at afholde sport, hvori sne indgår som en del af udførelsen.

Et multinationalt studie fra Waterloos Universitet i Canada estimerer nemlig, at på grund af klimaudfordringer er det kun én af de tidligere 21 værtsbyer for vinter-OL, der vil være egnet til at blive genvalgt som værtsby ved udgangen af dette århundrede.

Ifølge studiet, der er baseret på klimadata fra 1920 til og med i dag, er gennemsnitstemperaturen i de tidligere værtsbyer steget markant for februar måned, hvor legene normalt afholdes, de seneste år. Og det er netop det, der kommer til at få konsekvenser for, hvilke byer i fremtiden kan betragtes som egnede til at afholde vinter-OL, fortæller Robert Steiger, der er professor ved Innsbruck Universitet og har været med til at udforme undersøgelsen.

- Klimaforandringerne ændrer geografien for de olympiske vinterlege og vil desværre fjerne nogle værtsbyer, der er berømte for vintersport, siger Robert Steiger ifølge Waterloos Universitets hjemmeside.

Der er ikke meget sne at se på skisportscentret i Zhangiakou, hvor flere discipliner skal afvikles under vinter-OL i 2022. Billedet er taget i oktober, få dage før snekanonerne blev tændt (Photo by Wang Zirui / Costfoto/Sipa USA) (Foto: Wang Zirui / Costfoto © Wang Zirui / Costfoto)

Studiet viser, at værtsbyerne fra 1920'erne til 1950'erne i gennemsnit havde en temperatur på 0,4 grader celsius. Fra 1960'erne og frem til 1990'erne skete der en stigning til 3,1 grader, mens den gennemsnitlige temperatur for værtsbyerne i det 21. århundrede ligger på hele 6,3 grader.

Spørger man professoren fra Innsbruck, er det særligt europæiske byers drømme om at sikre sig OL-værtsskabet, der kan briste på grund af temperaturstigningerne.

- De fleste værtssteder i Europa forventes at være marginale eller ikke pålidelige allerede i 2050'erne. Selv i en fremtid med lave udledninger, siger Robert Steiger.

De seneste års udvikling med mindre sne og højere temperature i euroæpæiske bjergområder kan de fleste danske skisportsentutiaster nok godt nikke genkendende til. Det gælder også professor og videnskabelig leder ved Danmarks Nationale Center for Klimaforskning og DMI, Eigil Kaas.

- Vi ser jo en udvikling, hvor temperaturen stiger. De fleste ved også, at det er blevet sværere at finde skisportssteder særligt i de lavtliggende områder.

- Der er jo gletsjere i alperne, som ved Sölden i Østrig, der har trukket sig tilbage, siger Eigil Kaas.

Tidligere har europæiske byer som Innsbruck, Lillehammer, Oslo og Torino været værter for vinterlegene, og et lignende studie fra selvsamme universitet i 2018 viste, at 12 af de tidligere værtsbyer ville være egnede til igen at afholde legene.

Men bliver den globale opvarmning ikke markant formindsket, er vurderingen nu, at Sapporo i Japan er den eneste af de tidligere værtsbyer, der vil betragtes som egnet til at afholde legene, når vi når det nye århundrede.

For at andre af de tidligere værtsbyer igen skal kunne betragtes som egnede til at afholde vinter-OL, er det derfor essentielt, at man begrænser den globale opvarmning, som er målet i Paris-aftalen. Det fortæller professor i geografi og miljøhåndtering ved Waterloos universitet, Daniel Scott.

- At nå Paris-aftalens mål er afgørende for at redde snesport, som vi kender det, og sikre, at der er steder i hele verden, der kan være værter for de olympiske vinterlege, siger Daniel Scott ifølge Waterloos Universitets hjemmeside.

Hvis klimaaftalens mål for at reducere udledninger kan nås, springer antallet af tidligere værtsbyer, der er egnet til at afholde OL igen, til otte, vurderer rapporten fra Waterloo.

Kunstsne en løsning?

Med den globale opvarmnings indvirkning på vintersportststeder ser det ud til, at færre byer i fremtiden vil være egnede som værter for OL.

Netop at skulle afholde OL i et område, hvor sne er en sjældenhed, vil være ærgerligt, mener Kenneth Bøggild, der er generalsekretær for Danmarks Skiforbund. Det foralte han til DR Sporten i november.

- Det er et paradoks, at verdens største skisportskonkurrence finder sted, hvor der næsten ikke falder sne. Jeg har det meget svært med det, siger Kenneth Bøggild.

Sådan så det ud i Yanqings bjerge, da snekanoerne begyndte at køre i oktober. Hvide striber af sne i et ellers snefattigt bjerglandskab. (Foto: STRINGER © Stringer/ChinaImages)

Steder som bjergområderne ved Beijing får nærmest ingen naturlig sne, og er derfor afhængig af snekanonernes produktion. Vil man afholde vintersport sådanne steder, er snekanoner derfor en nødvendighed, og det ærgrer Kenneth Bøggild.

- Der er ingen tvivl om, at det er meget ressourcekrævende og miljøbelastende at producere kunst-sne. Og vi ser ind i en fremtid, hvor vintersporten er udfordret af klimaforandringerne og manglende frost og kulde. Derfor er det selvfølgelig problematisk, at sporten til dels selv er med til at forstærke den situation med produktionen af kunst-sne, siger Kenneth Bøggild.

Vinter-OL i Beijing afholdes fra d. 4.-22. februar 2022.