Kronprinsen var på tribunen i Beijing i 2008, men i år boykotter Danmark legene: 'OL afspejler altid verdenssituationen'

For 14 år siden var Kina vært for sommer-OL - dengang uden diplomatiske boykots.

Kronprins Frederik var i Beijing i 2008, hvor der også var mulighed for at få snakket med et par af atleterne. (Foto: OLEG POPOV © Scanpix Denmark)

Det var dengang, letvægtsfireren vandt guld for tredje gang.

Det var dengang, Martin Kirketerp og Jonas Warrer hev guldmedaljerne hjem efter en dramatisk sejlads, hvor de måtte låne en kroatisk båd undervejs.

Det var i 2008, det var OL, og præcis som i år var det Beijing, der var værtsby.

tribunerne i den kinesiske hovedstad fandt man blandt andre det danske kronprinsepar og den daværende kulturminister, Brian Mikkelsen.

Det danske kronprinsepar var til stede i Beijing i 2008 og hilser her på den daværende amerikanske præsident George Bush. (Foto: Eric Gaillard)

Også den amerikanske præsident George Bush, den tyske indenrigs- og sportsminister Wolfgang Schläube og den franske præsident Nicolas Sarkozy var nogle af dem, der kippede med deres respektive flag til de olympiske lege.

Sådan er situationen bestemt ikke denne gang, hvor flere lande - inklusiv Danmark - har besluttet sig for at boykotte legene diplomatisk.

Det betyder dog ikke, at Vestens forhold til Kina i 2008 var fuldstændig gnidningsfrit.

Inden OL havde der været snak om at boykotte legene fra officiel dansk side på grund af uroligheder i Tibet.

Men det skete altså ikke.

Henrik Liniger, kommentator på DR Sporten, har dækket de olympiske lege fem gange, heriblandt legene i Beijing i 2008.

Han husker det ikke, som om snakken om boykot fyldte synderligt meget op til legene i Kina. Den snak, der var, blev relativt hurtigt lukket ned.

- Mange syntes, at det var meget naturligt, at Kina kom på det olympiske landkort som et af verdens største lande, siger han.

Ikke det ultimative kort

Og nu er Kina altså centrum for endnu et OL. Men denne gang uden officielle danske repræsentanter på sidelinjen.

Det blev officielt den 14. januar, da udenrigsminister Jeppe Kofod sagde til DR, at regeringen ville støtte de danske atleter, men havde valgt 'ikke at deltage med støtten i Beijing'.

En beslutning, der mødte opbakning i Folketinget. Blandt andet hos oppositionspartiet Venstre.

- Jeg synes, det er det helt rigtige. Som det er nu, hvor USA og en række af vores venner laver en diplomatisk boykot, så er det kun godt, at vi også gør det, sagde partiets udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

Danmark er blot et af de lande, der har boykottet legene fra diplomatisk side. Det samme har lande som USA, Storbritannien, Australien og Canada.

Boykottene sker i protest mod Kinas undertrykkelse af demokrati- og løsrivelsesbevægelser i Taiwan og Hongkong samt behandlingen af det muslimske mindretal af uighurer i Xinjang-provinsen.

Og de diplomatiske boykot er en stor symbolsk handling, mener Henrik Liniger.

- Ethvert værtsland vil helst byde hele verden velkommen. Det ligger i den olympiske bevægelse, at hele verden skal samles på tværs af de politiske skel, der nu måtte være.

Selvom de diplomatiske boykot fra flere af verdens lande er en stor symbolsk handling, påvirker den ikke atleterne.

For der er trods alt ingen lande, der har spillet det, som Henrik Liniger kalder 'det ultimative kort'. Nemlig at blive helt væk.

- Det ville være det største statement og dybest set en erklæring af, at man slet ikke vil have noget med det at gøre, siger han.

Der blev ikke sparet på effekterne, da Beijing senest var vært for OL. (Foto: Joe Chan)

Det ultimative kort er blevet spillet før.

Blandt andet i 1980, da Moskva var vært, og mere end 60 lande boykottede legene fuldstændig i protest mod den sovjetiske invasion af Afghanistan året før.

Fire år senere sagde Sovjetunionen og 13 øvrige lande så tak for sidst, da de valgte at droppe legene i amerikanske Los Angeles.

Større krav stilles

Og det er nok meget naturligt, at den verdenspolitiske situation ikke kan adskilles 100 procent fra en begivenhed så stor som de olympiske lege.

- Det, man skal huske på, er, at de olympiske lege altid afspejler verdenssituationen. De afspejler altid et værtsland, der vil forsøge at fortælle det bedste om sig selv, siger Henrik Liniger.

Beijing er den første by, der opnår at være vært for både et sommer- og vinter-OL. (Foto: Thomas Peter © Ritzau Scanpix)

Sådan var det også i 2008. Men dengang var der altså rød-hvide farver på tribunerne - også fra officiel side. Så hvad er der sket siden dengang?

Fra sportspolitisk side er man blevet mere opmærksomme på, hvad man lægger navn - og flag - til, lyder det fra Henrik Liniger.

- Siden OL i 2008 er der kommet større fokus på, hvilke lande der får tildelt værtskaberne, og hvilke krav vi stiller til de dem. Det gælder ikke kun Beijing og dette OL, men også det kommende VM i fodbold i Qatar. Det er jo blevet mere og mere kontroversielt, siden de fik tildelt værtskabet. Det sportspolitiske miljø er et andet i dag, end det var i 2008, siger han.

Åbningsceremonien kan ses på DR1 fredag klokken 15.45. Denne gang uden officielle repræsentanter på tribunerne.