Der er lagt op til et slagsmål mellem giganter fra den tungeste vægtklasse i idrætspolitikken.

Det Internationale Antidopingagentur (Wada) har fredag sparket skøjterne væk under Den Internationale Olympiske Komité (IOC) og Den Internationale Sportsdomstols (Cas) beslutning i OL-atleten Kamila Valievas dopingsag.

I en pressemeddelelse lufter Wada sin utilfreds med, at den russiske kuntsskøjteløber fik lov til at fortsætte ved vinterlegene i Beijing, selvom hun blev suspenderet for en positiv dopingprøve fra december.

'Fejlfortolkningen' af kodekset kan i værste fald underminere sportens værdier og troværdighed, skriver Wada.

- Ved at lave denne dom, har Cas-panelet omskrevet kodekset, så obligatoriske suspensioner for beskyttede personer fremover må anses som en mulighed for at lave midlertidige suspensioner.

- Det er ikke det, der står i kodekset. Det er ikke, hvad der var intentionen, da kodekset blev skrevet, mener Wada.

Kamila Valieva er blot 15 år, og derfor vurderede Cas, at russeren har status af 'beskyttet person' i det internationale antidopingkodeks.

Vurderingen var, at hun ikke selv ville være i stand til at snyde med doping. Det var medvirkende til, at Cas lod skøjteløberen konkurrere videre.

Der er ikke noget mærkeligt i, at Cas er uenige idrætsorganisationer som Wada, forklarer Ulrik Wagner, lektor på Københavns Universitet og forsker i sport og antidoping politik.

Problemet er, at IOC og Wada efter alt at dømme arbejder på forskellige frekvenser, mener han.

- Hele ideen om harmoni og ens regelsæt går af fløjten. Der kommer en åbning for, at man kan twiste reglerne, siger Ulrik Wagner.

Hensigt om en strømligning af reglerne

Da Wada blev oprettet i 1999 var hensigten at skabe et ens regelsæt, så alle sager blev målt og vejet efter de samme forhold, mener han. Sagen med Valieva er et godt eksempel på det spil, som længe har kørt mellem Wada og IOC.

Da russiske atleter i 2015 havde forbrudt sig imod antidopingreglerne med systematisk og statsstøttet doping, lagde Wada op til udelukkelse i fire år. IOC var lunkne på ideen, og man kom frem til kompromisset om, at Rusland kunne stille op som Ruslands Olympiske Komité, forklarer Ulrik Wagner.

Den samme skøjtedans går igen i 2022. IOC-præsident Thomas Bach har afværget spørgsmål om Valievas dopingsag og i stedet kritiseret russerens trænerteam for at være for hårde i tonen efter russerens sidste gennemløb, der kostede hende medaljer.

- Da jeg efterfølgende så, hvordan hun blev modtaget af sit tætteste entourage. Det gav kuldegysninger.

- I stedet for at give hende trøst og hjælpe hende, kunne man se denne kølige atmosfære og distance, siger Thomas Bach.

Men sagen afslører også noget om, hvordan magtstrukturerne hænger sammen i toppen af den internationale idrætspolitik, vurderer Ulrik Wagner.

- Det illustrerer i hvor lille grad, Wada er uafhængigt af IOC og andre organisationer. Rotter IOC sig sammen med en stærk nation, kan de udmanøvrere Wada, som ikke kan sætte sin politik igennem, siger Ulrik Wagner.

Ifølge lektoren opvejer IOC konsekvenserne ved at slå hårdt ned på Rusland, der er en sportsmæssig gigant med stor indflydelse.

Ulrik Wagner frygter, at Valievas sag kan bane vej for lignende tilfælde i fremtiden. Han bruger den amerikanske sprinter Sha'Carri Richardson som eksempel. Hun blev udelukket fra sommerens OL i Tokyo, fordi hun havde spor af cannabis i systemet.

Efter Valieva fik grønt lys til at fortsætte, var Sha'Carri Richardson hurtig til at stille spørgsmålstegn ved beslutningen.

- Kan nogen give mig et godt svar på, hvad forskellen er på hendes og min situation?, skrev hun på Twitter.

Og den undren forstår Ulrik Wagner udmærket.

- Cannabis er ved gud ikke særligt præstationsfremmende, men hun kunne ikke være med. I Valievas tilfælde har du en atlet, som tester positiv for et stof på forbudslisten, der er af en anden kaliber. Hun får lov til at fortsætte på grund af teknikaliteter.

- Pointen med antidopingagtenturet Wada var, at der skulle være en harmonisering af sanktioner og testregimer, så man havde et ens regelsæt og en fairness, når det kom til, hvornår man må deltage, og hvornår man ikke må deltage. Det risikerer man at fjerne her, og i værste tilfælde kan det miskreditere legitimiteten af sport, siger Ulrik Wagner.