VM-bronze til Joachim B. Olsen

Joachim B. Olsen vandt bronze i kuglestød ved VM i atletik i Moskva. I anden runde stødte han kuglen ud på 21,16 meter, hvilket var 95 cm. fra guldet.

Joachim B. Olsen stødte 21,16 meter i VM-finalen og det var nok til bronze. (Foto: Michael Dalder © Scanpix)

Joachim B. Olsen vandt bronze i kuglestød ved VM i atletik i Moskva. I anden runde stødte han kuglen ud på 21,16 meter, hvilket var 95 cm. fra guldet.

Verdensranglistens nummer et, Reese Hoffa fra USA, indledte VM-finalen med et overbevisende stød på 21,41 meter, og andet stød røg kuglen ud på 22,11 meter, hvilket er det bedste stød i verden i år.

Også hviderusseren Andrei Mikhnehvic har fundet den rigtige havregrynskombination, for han valgte at lave sit længste stød i tre år, da han i anden runde stødte kuglen ud på 21,25 meter. Dermed overtog han andenpladsen fra den danske kuglestøder. I tredje stød øgede han til 21,37 meter, og det var rigeligt til at vinde sølvmedaljen.

Joachim B. Olsen stødte 21,35 meter i slutningen af februar, så han skulle have stødt nyt sæsonbedste for at overtage andenpladsen.

Den danske superatlet har tidligere vundet bronze ved OL i Athen 2004, VM indørs samme år, og han blev europamester indendørs sidste år i Madrid.

VM-finalen i kuglestød:

1. Reese Hoffa, USA, 22,11 meter 2. Andrej Mikhnevitj, Hviderusland, 21,37 3. Joachim Olsen, Danmark, 21,16 4. Pavel Sofin, Rusland, 20,68 5. Gheorghe Guset, Rumænien, 20,60 6. Manuel Martínez, Spanien, 20,43 7. Tomasz Majewski, Polen, 20,07 8. Anton Ljuboslavskij, Rusland, 19,93.

 

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53278549a11f9d1b2c78b9a6

Facebook
Twitter