Holte tager første stik om DM-guldet i volleyball

Holte IF's kvinder vandt den første af fem finalekampe mod Brøndby VK.

Holte løb med sejren på hjemmebane og fik dermed den perfekte start på finaleserien. (© dr)

I en tætspillet affære var det Holte IF, der løb med en sejr på 3-1 i sæt, da kvinderne åbnede finaleserien i DM i volleyball.

Modstanderen Brøndby VK må ærgre sig noget over nederlaget, der kom efter nogle tætte sæt.

Første sæt tog Holte sig af med en sejr på 26-24, mens Brøndby kom godt tilbage i andet sæt, som de vandt med 25-23.

Herfra kørte Holte dog sejren i land hjem ved at vinde de næste to sæt med henholdsvis 25-19 og 25-21.

Der spilles bedst af fem kampe i finalen, og næste kamp spilles den 11. april i Brøndby.