Som så mange gange før sidder Alexander over for sin læge på psykiatrisk afdeling. Det har stået skidt til i lang tid, men aldrig værre end i dag.
Han vejer 58 kilo og har ikke længere kræfterne til at sidde oprejst. Han knækker sammen i gråd. Anoreksien har udviklet sig til en depression.
Det er april 2018, og den muskuløse ishockeykrop på 84 kilo er på kort tid blevet forvandlet til et skelet i minimal polstring.
I flere omgange er han blevet tilbudt en indlæggelse, men han har alle gange takket nej. Der er styr på det, tænker han, og de skal ikke bestemme, hvad han skal spise.
Men på denne april-dag stiller lægen ham et ultimatum – spis noget mere, eller vi tvangsindlægger dig. Du risikerer at dø.
I dag, præcis et år senere og tilbage som normalvægtig, forstår 22-årige Alexander Lajmi stadig ikke, hvordan han på to år kom så langt ud – og hvordan ishockeydrømmen i USA blev startskuddet til hans livs nedtur.
Han vejer 58 kilo og har ikke længere kræfterne til at sidde oprejst. Han knækker sammen i gråd. Anoreksien har udviklet sig til en depression.
Det er april 2018, og den muskuløse ishockeykrop på 84 kilo er på kort tid blevet forvandlet til et skelet i minimal polstring.
I flere omgange er han blevet tilbudt en indlæggelse, men han har alle gange takket nej. Der er styr på det, tænker han, og de skal ikke bestemme, hvad han skal spise.
Men på denne april-dag stiller lægen ham et ultimatum – spis noget mere, eller vi tvangsindlægger dig. Du risikerer at dø.
I dag, præcis et år senere og tilbage som normalvægtig, forstår 22-årige Alexander Lajmi stadig ikke, hvordan han på to år kom så langt ud – og hvordan ishockeydrømmen i USA blev startskuddet til hans livs nedtur.
I sommeren 2016 er der ellers ikke mange negative tanker i hovedet på dengang 19-årige ishockeyspiller. Han er netop blevet færdig som student og har skrevet kontrakt med Californien-holdet Long Beach Bombers, et mandskab i de lavere amerikanske divisioner.
Forinden er gået nogle år, hvor han har været på ungdomskontrakt i Aalborg Pirates og fået flere kampe for førsteholdet i Metal Ligaen.
Da klubben ikke tilbyder ham en seniorkontrakt, dumper muligheden for et nordamerikansk eventyr i Californien ned for skøjterne af ham. Tilbuddet takker han ja til i håbet om, at det kan blive springet til noget større.
- Jeg har altid haft en drøm om at spille i USA, og jeg var i fantastisk form. Alt spillede bare på det tidspunkt, fortæller han.
Opholdet i USA bliver aldrig det, som Alexander havde forestillet sig, og allerede fra start viser han tegn på det, der senere udvikler sig til et livsfarligt anoreksi-forløb.
Forinden er gået nogle år, hvor han har været på ungdomskontrakt i Aalborg Pirates og fået flere kampe for førsteholdet i Metal Ligaen.
Da klubben ikke tilbyder ham en seniorkontrakt, dumper muligheden for et nordamerikansk eventyr i Californien ned for skøjterne af ham. Tilbuddet takker han ja til i håbet om, at det kan blive springet til noget større.
- Jeg har altid haft en drøm om at spille i USA, og jeg var i fantastisk form. Alt spillede bare på det tidspunkt, fortæller han.
Opholdet i USA bliver aldrig det, som Alexander havde forestillet sig, og allerede fra start viser han tegn på det, der senere udvikler sig til et livsfarligt anoreksi-forløb.
Det er især madkulturen omkring holdet, der går ham på. Mens holdkammeraterne bestiller burgere og pizzaer, når de er ude, vælger han salaten. Nærmest i protest.
Han bor med en af klubbens målmænd, som er overvægtig, og igen vælger Alexander at gå i den modsatte retning for ikke at ligne ham. Jagten er sat ind på den perfekte krop.
Han begynder at træne mere og mere. Mavebøjninger, armbøjninger, squats om morgenen. Derefter træning med ishockeyholdet formiddag og eftermiddag. Og til sidst en aftentur i fitness med løb og styrketræning halvanden time.
Alt imens skærer han ned på kalorier, vejer sin mad konstant og sigter mod at ramme en så lav fedtprocent, så de i forvejen tonede muskler bliver endnu mere markerede.
Pludselig er hans største idoler ikke længere NHL's bedste spillere, men de veltrænede bodybuildere, der løber rundt ved stranden, hvor han bor.
På sine ni måneder i USA udvikler Alexander en trimmet krop, som høster 'likes' og anerkendende kommentarer på Instagram. Men på isen er han ikke længere den samme spiller.
- Min krop er ikke længere bygget til at være ishockeyspiller. Jeg lever som lort. Det eneste, det handler om for mig, er at forbrænde kalorier, så jeg kan blive tynd og hakket.
Han bor med en af klubbens målmænd, som er overvægtig, og igen vælger Alexander at gå i den modsatte retning for ikke at ligne ham. Jagten er sat ind på den perfekte krop.
Han begynder at træne mere og mere. Mavebøjninger, armbøjninger, squats om morgenen. Derefter træning med ishockeyholdet formiddag og eftermiddag. Og til sidst en aftentur i fitness med løb og styrketræning halvanden time.
Alt imens skærer han ned på kalorier, vejer sin mad konstant og sigter mod at ramme en så lav fedtprocent, så de i forvejen tonede muskler bliver endnu mere markerede.
Pludselig er hans største idoler ikke længere NHL's bedste spillere, men de veltrænede bodybuildere, der løber rundt ved stranden, hvor han bor.
På sine ni måneder i USA udvikler Alexander en trimmet krop, som høster 'likes' og anerkendende kommentarer på Instagram. Men på isen er han ikke længere den samme spiller.
- Min krop er ikke længere bygget til at være ishockeyspiller. Jeg lever som lort. Det eneste, det handler om for mig, er at forbrænde kalorier, så jeg kan blive tynd og hakket.
Da Alexander kommer hjem til Danmark før sommeren 2017, vejer han 72 kilo.
Han er uden en professionel ishockeykontrakt og får lov til at træne med hos Aalborgs ishockeyhold, som han rejste fra et år forinden.
Men selvom han er tilbage i sine vanlige omgivelser i Danmark, er hans afhængighed af at være tynd ikke blevet mindre. Tværtimod.
Han fortsætter med at leve efter ekstreme kostplaner og henter en app på mobilen, der fortæller ham, hvad og præcist hvor meget han skal spise. Selv ketchup bliver vejet.
- Jeg straffer mig selv. Jeg tvinger mig til at træne for at få lov til at spise. Det handler faktisk om, at jeg skal have det så dårligt som muligt.
- Min familie kan godt se, at jeg er på et sidespor. Men jeg lytter ikke til dem. Når folk siger, jeg skal gøre noget, gør jeg det modsatte.
Alexanders vægt er dog så langt nede, at han i september 2017 går med til at starte i et forløb på Psykiatrisk Afdeling i Aalborg, hvor han senere får diagnosen anoreksi.
Han er uden en professionel ishockeykontrakt og får lov til at træne med hos Aalborgs ishockeyhold, som han rejste fra et år forinden.
Men selvom han er tilbage i sine vanlige omgivelser i Danmark, er hans afhængighed af at være tynd ikke blevet mindre. Tværtimod.
Han fortsætter med at leve efter ekstreme kostplaner og henter en app på mobilen, der fortæller ham, hvad og præcist hvor meget han skal spise. Selv ketchup bliver vejet.
- Jeg straffer mig selv. Jeg tvinger mig til at træne for at få lov til at spise. Det handler faktisk om, at jeg skal have det så dårligt som muligt.
- Min familie kan godt se, at jeg er på et sidespor. Men jeg lytter ikke til dem. Når folk siger, jeg skal gøre noget, gør jeg det modsatte.
Alexanders vægt er dog så langt nede, at han i september 2017 går med til at starte i et forløb på Psykiatrisk Afdeling i Aalborg, hvor han senere får diagnosen anoreksi.
Ude hos sine gamle ishockeydrenge er han blevet et spøgelse i omklædningsrummet. Han mærker, hvordan stemningen tager et dyk, når han træder ind i rummet.
På isen kan han knap nok løfte pucken, og selv i tacklingerne trækker de kontakthungrende medspillere sig, af frygt for at den spinkle krop knækker sammen.
For første gang i sin ishockeykarriere føler Alexander sig udenfor på et hold.
- Folk ser lige igennem mig. Når de spørger mig om, hvad der er galt, og jeg siger, jeg har fået anoreksi, står de ofte og spørger: 'Kan drenge godt få det?'. Jeg føler mig til tider som en pige.
Heller ikke i sin behandling går det bedre for Alexander. Ved hvert besøg hos sin læge bliver han vejet, og han får det som mål at veje mindre fra gang til gang – fordi de ønsker, at han skal tage på.
De anbefaler flere gange, at han skal indlægges. Men han siger nej.
Vennerne trækker sig fra ham, og familien har han ikke lyttet til det seneste år. For i sit eget spejlbillede kan han ikke se, at der er noget galt.
På isen kan han knap nok løfte pucken, og selv i tacklingerne trækker de kontakthungrende medspillere sig, af frygt for at den spinkle krop knækker sammen.
For første gang i sin ishockeykarriere føler Alexander sig udenfor på et hold.
- Folk ser lige igennem mig. Når de spørger mig om, hvad der er galt, og jeg siger, jeg har fået anoreksi, står de ofte og spørger: 'Kan drenge godt få det?'. Jeg føler mig til tider som en pige.
Heller ikke i sin behandling går det bedre for Alexander. Ved hvert besøg hos sin læge bliver han vejet, og han får det som mål at veje mindre fra gang til gang – fordi de ønsker, at han skal tage på.
De anbefaler flere gange, at han skal indlægges. Men han siger nej.
Vennerne trækker sig fra ham, og familien har han ikke lyttet til det seneste år. For i sit eget spejlbillede kan han ikke se, at der er noget galt.
Det er først i april 2018, da han med en kampvægt på 58 kilo, hans laveste vægt under anoreksi-forløbet, får at vide, at en tvangsindlæggelse er det næste skridt, hvis ikke han begynder at tage på.
Der går det op fra ham, hvor langt han er ude.
Der går det op fra ham, hvor langt han er ude.
Han tager stadig antidepressivt medicin, men er igen blevet normalvægtig, og selvom muskelmassen er mindre end tidligere, er jagten på den perfekte krop ikke noget, han kigger tilbage på med gode minder.
- Jeg gjorde alt for at se godt ud. Det er fedt at gøre det i to måneder, men på lang sigt er det hverken sundt eller sjovt. Du kan ikke være fri og gøre, hvad du vil. Du er bundet til hele tiden at skulle tænke på kost.
Alexanders idoler er igen blev NHL-spillere, og ikke bodybuildere. Men selvom tankerne om en professionel ishockeykarriere lever, ved han godt, at anoreksi-forløbet har sat sine spor.
- Hockeydrømmen sidder stadig i mig, men det er stadig svært med kosten, fordi man skal spise utroligt meget som hockeyspiller. Men jeg vil prøve at gøre alt for komme på toppen igen og blive den, jeg var.
Se dokumentaren "Svømmestjerner - Under Overfladen"
- Jeg gjorde alt for at se godt ud. Det er fedt at gøre det i to måneder, men på lang sigt er det hverken sundt eller sjovt. Du kan ikke være fri og gøre, hvad du vil. Du er bundet til hele tiden at skulle tænke på kost.
Alexanders idoler er igen blev NHL-spillere, og ikke bodybuildere. Men selvom tankerne om en professionel ishockeykarriere lever, ved han godt, at anoreksi-forløbet har sat sine spor.
- Hockeydrømmen sidder stadig i mig, men det er stadig svært med kosten, fordi man skal spise utroligt meget som hockeyspiller. Men jeg vil prøve at gøre alt for komme på toppen igen og blive den, jeg var.
Se dokumentaren "Svømmestjerner - Under Overfladen"
Fortæl os din historie
Skriv ind til os på minhistorie@dr.dk