Mirakel-blod, kloning og moderkage: 6 måder videnskaben flytter sportens grænser

Den øgede konkurrence og optimeringen af forholdene for topidrættens superstjerner gør det sværere at bryde rekorder og skabe revolutionerende sportsresultater. Derfor er superatleterne kreative, når de skal forsøge at rykke grænserne for, hvad der er muligt i sport.

Mirakel-blod, kloning og moderkage: 6 måder videnskaben flytter sportens grænser

Den øgede konkurrence og optimeringen af forholdene for topidrættens superstjerner gør det sværere at bryde rekorder og skabe revolutionerende sportsresultater. Derfor er superatleterne kreative, når de skal forsøge at rykke grænserne for, hvad der er muligt i sport.

  • 29. nov. 2018
Scroll for at læse

Mystisk mirakel-blod


Den amerikanske basketball-legende Kobe Bryants karriere var tæt på at slutte, alt for tidligt på grund af alvorlige knæskader. Allerede i 2003 blev han opereret første gang, og da han i 2010 blev knæskadet igen, var mange nervøse for, at den profilerede spiller var færdig. Det blev dog ikke tilfældet for LA Lakers-spilleren, der i alt blev mester fem gange og fortsatte sin karriere frem til 2016.

Det skyldes blandt andet hans brug af behandlingsmetoden regenokine, der er en terapeutisk behandlingsform, hvor patienten får fjernet en del af sit blod for derefter at få det opkvalificeret med forskellige proteiner og stoffer, der modvirker betændelsestilstande. Et stykke tid efter bliver den opkvalificerede væske indført i kroppen igen i det ramte område. Kobe fløj til Tyskland og fik foretaget terapien første gang i 2011 og fik derefter behandlingen næsten hvert år.

Den uforgængelige arm


I baseball bliver der stillet ekstreme krav til kasterens arm, når atleten skal forsøge at kaste bolden forbi modstanderens batter. De mange gentagne kast slider da også væsentligt på atletens kastearm og særligt ledbåndet i albueledet bliver revet i stykker over tid. Men moderne kirurgi har mulighed for at genoprette leddet ved at tage et stykke sene fra et andet sted i kroppen og hæfte det fast til knoglerne i albueleddet.

Indgrebet er blevet en fast del af baseball-verdenen, hvor kasterne nu kan fortsætte på højeste niveau i langt flere år end tidligere. Operationen er opkaldt efter Los Angeles Dodger-spilleren Tommy John, der er en tidligere stjernespiller i den Amerikanske baseball-liga. I 1974 blev han den første til at få operationen foretaget, og han fortsatte med at kaste på professionelt plan frem til 1989. I dag har flere hundrede kastere fået lavet operationen, der også er almindelig blandt spydkastere.

Kontroversiel kloning


Det er nok de færreste, der kan forestille sig et fodboldhold, der kloner 11 udgaver af deres stjernespillere. Men i en anden sportsgren er dette tænkte eksempel allerede sket. Det største polo-hold i Argentina spiller nemlig med klonede udgaver, af en afdød tophest.

Adolfo Cambiaso har dannet sit eget mesterhold La Dolfina, og sikret sig mesterskabet fem år i streg ved hjælp af klonede udgaver af hans nu afdøde hest, Cuartetera. Kloningen betyder, at Adolfo Cambiasso kan spille på klonede udgaver af den samme hest hele polo-kampen igennem. På nuværende tidspunkt har han mere end 14 udgaver af hesten.

Iskold opkvikker


En lang sæson med tacklinger, skader og ømme muskler var medvirkende til, at den franske landsholdsback og Bayern München-spiller Franck Ribery valgte at tage skrappe midler i brug under EM-slutrunden i fodbold i 2012. Derfor forsøgte han at behandle sin krop ved at udsætte den for frysende kulde helt ned til minus 160 grader.

Metoden kaldes kryoterapi og er populær blandt en del sportsfolk, der ønsker at slippe for muskelsmerter og få kroppen klar igen. Metoden bruges også i skønhedsbehandling, og er blevet kritiseret på grund af en række dødsfald. Kryoterapi virker i høj grad på samme måde som et isbad, og et engelsk studie fra universitetet i South Wales viser, at den metode formindsker atleternes muskelsmerter og giver en smule bedre muskelydeevne to døgn efter hårdt muskelarbejde.

Helende hestemoderkage


I den lidt bizarre ende af skalaen finder vi terapeutisk behandling med moderkage fra heste.
Den spanske landsholdsangriber Diego Costa gjorde brug af metoden, da han forsøgte at komme sig over en skade i baglåret op til champions league-finalen i 2014 mellem hans klub Atletico Madrid og Real Madrid. Den hollandske angriber Robin Van Persie har også modtaget behandlingen i sin tid i Arsenal.

Hestemoderkage lyder nok som en lidt spøjs behandlingsform, men den har i hvert fald etableret sig som et populært produkt blandt sportsfolk på højeste plan. Særligt fodboldspillere har gjort brug af metoden, hvor et serum bestående af moderkage fra heste typisk bliver masseret ud på det skadede område. Der findes ikke videnskabeligt bevis for virkningen af behandlingen, men i dyreverdenen ses det tit, at dyr spiser moderkagen for at styrke sig efter fødslen.

Eksplosive gener


I månederne op til OL i Rio i 2016 oplevede den amerikanske genforsker Lee Sweeney hektisk aktivitet på sin telefon. Til det amerikanske tidsskrift Scientific American har han fortalt, hvordan han i perioden modtog op mod fire opkald om dagen fra desperate atleter, der ønskede at dope sig ved hjælp af hans nyskabende genterapi. Interessen fra atleterne er stor, fordi Lee Sweeney og hans kollegaer fra det medicinske fakultet ved Universitetet i Pennsylvania har opdaget et protein, der ved hjælp af genterapi kan øge muskelvæksten i de påvirkede muskler drastisk.

Forskningen udvikler konstant nye muligheder for at påvirke menneskekroppen ved hjælp af genterapi. Det kan ske ved at finde særlige genmutationer, der kan give øget iltoptagelse i blodet eller skruer op for kroppens muskelproduktion. Der er ikke nogle registrerede tilfælde af gendoping blandt sportsfolk, men metoden blev allerede tilføjet på dopinglisten i 2003.