Scroll for at læse

Du kan nå meget på to timer.

Det er den tid, det tager at flyve fra Kastrup Lufthavn til London.

Du kan også nå at sætte en kogevask over, gå ind og sætte EM-triumfen fra 92 på fjernsynet, nyde sejren og hive vasketøjet ud igen.

Men kan du nå at løbe et maraton på den tid?

Den 12. oktober vil kenyaneren Eliud Kipchoge bevæge sig ud i Wiens gader i forsøget på at blive det første menneske til at gøre netop det.

Løbe et maraton på under to timer.

Bryde en af sportens magiske, mytiske grænser.

I et storstilet forsøg vil han forsøge at gennemføre 42,195 kilometer med en gennemsnitshastighed på over 21 kilometer i timen.

For blot få år siden ville håbet om at nå to-timers-grænsen være utopi. Men med en skare af sportsfysiologer, udstyrseksperter og eliteløbere til at hjælpe sig, er Eliud Kipchoge ikke i tvivl om, at det lykkes.

Og sandsynligheden er til stede. For to år siden deltog Kipchoge og to andre eliteløbere i et tilsvarende projekt, Nikes Breaking2-project.

Dengang løb Kipchoge i mål i et hæsblæsende tempo i tiden 2.00,25 timer og fik løbere, eksperter og menigmand til at måbe og håbe. Grænsen på to timer var inden for rækkevidde.

Fantomtiden blev ikke registreret som verdensrekord, fordi forholdene omkring forsøget ikke rakte inden for retningslinjerne.

Nu forsøger han igen. Og selvtilliden er ikke til at rokke ved hos Eliud Kipchoge. For som han selv påpegede, da forsøget - med navnet INEOS 1:59 Challenge - blev offentliggjort tidligere i år:

- No human is limited.

Underforstået - mennesket kender ingen grænser.


- Han kom bare blæsende forbi.

Ordene kommer fra den danske maratonløber Thjis Nijhuis. Under en træningslejr i Kenya har han med egne øjne set, i hvor højt et tempo man skal kunne løbe for at følge med Kipchoge.

Og med en personlig rekord på 2.14,18 timer er det nok heller ikke Kipchoge, som Thijs Nijhuis for alvor skal måle sig med.

Det er der nu heller ikke mange andre, der skal.

34-årige Eliud Kipchoge er nemlig et unikum, når det kommer til langdistanceløb. I sine yngre år, vandt han blandt andet VM-guld på 5000 meter, men i 2013 satsede han for første gang på maratondistancen.

Han stillede op i Hamborg 21. april. Det endte med en sejr og en banerekord, og derfra er det kun gået én vej.

Kipchoge har siden vundet 11 ud af de 12 maratonløb, han har deltaget i. Det har sikret ham både OL-guld i 2016 og en verdensrekord i Berlin sidste år.

Den ene gang, han måtte lade sig henvise til en andenplads, var i hans blot andet løb. Det var i Berlin i 2013, hvor han sluttede nummer to efter landsmanden Wilson Kipsang, som satte verdensrekord i tiden 2.03,23 timer.

I 2014 satte en tredje kenyaner, Dennis Kimetto, verdensrekord med 2.02,57, også i Berlin. Den rekord udraderede Eliud Kipchoge i fjor, igen i Berlin.

2.01,39 stod der på lystavlen, da han krydsede målstregen.

Se elitesportsudøvere forsøge at holde trit med Kipchoge

Selvom Kipchoge siger, at ´no human is limited´, kan han stadig ikke klare forsøget selv.

Og med kemivirksomheden INEOS, samt hans egen storsponsor, Nike, i ryggen, har Kipchoge sikret sig de optimale forhold forud for forsøget.

Ligesom ved Breaking2-projektet for to år siden bliver han på hele distancen akkompagneret af såkaldte pacere. I alt vil 30 løbere på skift sørge for, at Kipchoge får så lidt vindmodstand som muligt, samtidig med at han holder sig til tidsplanen.

Ifølge Peter Møller Christensen, sportsfysiolog ved Team Danmark, kan man sammenligne det med at ligge på hjul i cykling, om end effekten ikke er helt den samme.

- Men der er også noget mentalt i, at du bare låser dig fast på en løber foran dig, så du ikke selv skal løbe og holde styr på tiden. Det har han folk til.

- Samtidig med det kan du løbe lidt hurtigere for den samme energiomsætning på grund af vindmodstandsreduktionen.

Og de 30 løbere er ikke hvem som helst.

Det drejer sig om eliteudøvere, der har vundet både OL-, VM- og EM-medaljer samt sat utallige rekorder i forskellige mellem- og langdistanceløb.

Også rammerne for eksperimentet på de store alléer i Praterparken i Wien er planlagt ned til mindste detalje. Ruten på 9,6 kilometer vil blive lukket af, den er næsten helt flad, og den er stort set helt lige.

En anden faktor, der gør Wien ideel, er temperaturen i byen i oktober. Med en gennemsnitstemperatur på 10 grader i oktober vil Kipchoge nemlig få de optimale betingelser. Det mener Peter Møller Christensen.

- Lidt firkantet sagt går kun en fjerdedel af den energi, man bruger til bevægelse. Resten bliver til varme. Det betyder, at man som maratonløber langt hellere vil løbe ved 10 grader end ved 20.

Ligesom i alle andre sportsgrene er udstyret en vigtig faktor i maratonløb. Derfor vil Kipchoge også komme til at gennemføre forsøget i nogle løbesko med en lille carbonplade i hælen. Ifølge producenten vil Kipchoge kunne få et lidt højere bagspark og dermed kunne tage længere skridt.

- En stor del af rekordforsøg i dag afhænger af teknologien. Det er ikke, fordi vi er kommet med nogle nye, banebrydende træningsmetoder de seneste par år.

- Så de, der formår at udnytte de teknologiske fremskridt, har en del at vinde, hvor optimering på løbesko nok kan forklare forbedringer på en til to minutter for mange maratonløbere på eliteniveau”, siger Peter Møller Christensen.


Eliud Kipchoge og hans hold har tidligere sammenlignet forsøget med Neil Armstrongs månelanding i 1969.

Men selv hvis det skulle lykkes for Kipchoge, møder forsøget stadig skepsis i dele af maratonmiljøet.

Hovedsageligt, fordi Kipchoges pacere ikke løber med ham igennem hele løbet, men i stedet løbe en kortere distance på skift for at være i stand til at holde verdensrekordtempoet.

Og mens Kipchoge sammenligner sit forsøg med månelandingen, sammenligner den sydafrikanske sportsprofessor Dr. Ross Tucker det nærmere med at slå højdespringsrekorden på Mars, hvor tyngdekraften er lavere.

Ifølge Dr. Tucker er forholdene omkring forsøget på ingen måde sammenlignelige med et almindeligt maraton, fordi alle ubekendte faktorer bliver fjernet.

- For at få en mand på månen, måtte man overvinde tyngdekraften. Det, Kipchoge gør, er at tage tyngdekraften ud af ligningen, sagde Dr. Tucker til CNN i august måned.

Selv er Kipchoge og holdet bag ham helt med på, at det drejer sig om et forsøg, og at verdensrekorden derfor heller ikke officielt er inden for rækkevidde i Wien.

Men det er heller ikke det, forsøget handler om.

For det første har der i de seneste år været et våbenkapløb mellem Kipchoges egen hovedsponsor, Nike, og konkurrenten Adidas, om at kunne få den første løber under to timer. Dermed er der en stor kommerciel interesse i projektet.

For det andet mener Kipchoge selv, at det handler om at vise, at det kan lade sig gøre at komme under to timer. Det vil i så fald være ”en inspiration for hele den menneskelige familie”, som han har udtalt.

Du kan også sætte ti pacere på mig, men derfor vil jeg stadig ikke kunne løbe på under to timer.
Thijs Nijhuis


Den danske maratonløber Thijs Nijhuis er heller ikke i tvivl om, at et vellykket forsøg vil give inspiration til hele maratonmiljøet.

- Selvom det bliver en uofficiel rekord, når han løber under to timer - for det tror jeg, han gør - så vil det ændre indstillingen hos folk.

Han er dog enig i, at de mange hjælpemidler gør det svært at vurdere, om en tid under to timer i realiteten er bedre end Kipchoges nuværende rekord fra Berlin Marathon sidste år.

Alligevel mener han, at det ikke er urealistiske foranstaltninger, der bliver gjort i forbindelse med løbet.

- Havde det været ned ad bakke, havde det været fis i en hornlygte. Men han skal trods alt løbe selv. Du kan også sætte ti pacere på mig, men derfor vil jeg stadig ikke kunne løbe på under to timer.

At Thijs Nijhuis næppe ville komme tæt på grænsen på to timer, ved hjælp af skiftende pacere, er ikke så mærkeligt.

For der er en del fysiske parametre, som skal være i absolut topklasse for overhovedet at kunne nærme sig.


Til syvende og sidst handler Kipchoges maratonforsøg i Wien om fascinationen ved at bryde menneskets fysiske grænse.

I atletikkens verden er det nærliggende at nævne briten Robert Bannister, som i 1954 lykkedes med at blive det første menneske til at løbe én mil, 1,609 kilometer på under fire minutter. En rekord, der siden er blevet slået flere gange.

Men hvad hvis det ikke lykkes for Kipchoge?

Er han et unikum eller blot et bevis på, hvad vi kan forvente os i fremtiden?


I 1991 satte den amerikanske professor Michael Joyner sig for at beregne, hvor hurtigt det i teorien kan lade sig gøre at løbe et maraton.

Han endte med tre essentielle parametre. En exceptionel løbeøkonomi, en lille krop, og at vedkommende, der gør forsøget, har levet en stor del af sit liv i højderne.

Eliud Kipchoge er 1 meter og 67 centimeter høj.

Han er født og opvokset i Nandi County i Kenya. 2000 meter over havets overflade.

Og han har de eftertragtede lange, tynde underben, som ifølge Peter Møller Christensen er medvirkende til en god løbe økonomi.

Med andre ord:

Den 12. oktober kan du stadig gå ud og sætte en kogevask over. Men i stedet for at sætte EM-triumfen fra 92 på tv´et, skal du finde et sted at streame Kipchoges maratonforsøg.

Du kunne meget vel blive vidne til et historisk øjeblik i atletikhistorien.