Ingen ugler i Brønshøjs mose: Kom helt tæt på et usædvanligt divisionsderby

Ostemadder, 'Hvepsebørger' og et helt unikt fællesskab - Tingbjerg Ground huser arbejderklubben Brønshøj.

Ingen ugler i Brønshøjs mose: Kom helt tæt på et usædvanligt divisionsderby

Ostemadder, 'Hvepsebørger' og et helt unikt fællesskab - Tingbjerg Ground huser arbejderklubben Brønshøj.

  • Af Anders Hagen
Scroll for at læse

“Der er intet som Tingbjerg ground.”

Victor Bromer slår ud med armene. Smilet er så bredt på den unge mand, at kæben er ved at gå af led. Det er ugens højdepunkt for Victor. Iført store, runde briller, Brønshøj-trøje og to kammerater som sidevogn, er Tingbjerg Ground herfra Victors verden går.

I dag er speciel. Om lidt starter det første Mosederby i to år. Naboklubben AB rykkede i sommer ned i 2. division og endte til mange fans glæde i pulje med Brønshøj. Og selvom det er et opgør mellem to konkurrerende klubber med blot en kort gåtur fra hinandens hjemmebaner, er Victor rolig, da han kigger over på modstanderne. En lille klump af grønblusede AB-fans står langs rækværket på modsatte langside og fanger Victors opmærksomhed. “Vi hader ikke nogen. Vi hader kun os selv her”, Victor fisker samtidigt et stort bundt sedler op af sin pung.

Sensommervejret i Tingbjerg lokker sværme af hvepsefans mod fadølshanerne og den glubske grill. Et par smilende ældre damer servicerer bag disken. Elefant-øl, sort kaffe, ostemadder og Tingbjerg Ground-specialiteten ‘hvepsebørger’ er publikumsfavoritterne.

Også Victor og kammeraterne har et hængeparti hos de gråmelerede damer. Om lidt fløjtes 90 minutters derby i 2. divisionsgruppe 1. i gang.

1500 meter er der fra Gladsaxe Stadion ved højhusene i Høje Gladsaxe til Tingbjerg Idrætspark ved Utterslev Mose i Brønshøj. Et retro-derby mellem to københavner-boldklubber med forskellige identiteter: De grønne akademiske ugler fra AB og de gul-sorte arbejderhvepse fra Brønshøj.

Det handler om fadøl, humor og suveræniteten over Utterslev Mose.

Du skal til gengæld lede længe efter mesterskabsfund i mosen. Da AB senest vandt det danske mesterskab, var Beatles i færd med at indspille Sgt. Peppers-albummet. Det var i 1967. Brønshøj var sidst repræsenteret i den bedste danske række tilbage i den kolde krigs sidste krampetrækninger i 1989.

Mosederbyet er en bemærkelsesværdig tidslomme i dansk sport. Her findes ingen højpixelerede storskærme. Der er ikke trådløst internet at koble sig på. Jakkesæt og slips på trænerbænken er aldrig set herude. Og trods kvarterets barskhed og aktuelle bandekonflikter er den værste tilskuerballade på stadion en løssluppen konfettikanon.

"Min mand Flemming gik bort for tre år siden. Vi fulgte Brønshøj sammen i 30 år.

Jeg kan ikke gå op af trapperne mere, så nu sidder jeg hernede. Jeg har spurgt min søster og svoger, om de vil med. De griner bare af mig. Jeg står altid med rødderne før hver kamp og drikker en øl. Det er hyggeligt. Vi er en fredelig klub. Der er ikke ballade. Jeg håber aldrig, det bliver som til Brøndby og FCK's kampe."

"Da jeg kom til Danmark, fandt jeg et sted at bo i Brønshøj. Jeg har været fan af klubben i fem år nu. Selvom jeg nu bor på Frederiksberg og er blevet far, kan jeg ikke lade være med at komme på stadion.

Min søn er snart ét år og har allerede været med nogle gange."

AB-spillernes opvarmning foran Brønshøjs tribuneafsnit bliver ledsaget af en ensom, men insisterende stemme fra tribunen: “Gå nu bare hjem, AB. I vinder alligevel ikke”.

Råbet kommer fra tredje række, hvor en fuldskægget herre iført en kropsnær Brønshøj-trøje står mutters alene. Han kan næsten ikke være på sin plads, da en stortromme og noget, der ligner et mindre haubits-batteri fylder. “Konfetti-kanonen skyder jeg af, når vi scorer. Hvis vi ikke scorer, så fyrer jeg den også af til indløbet på banen”, fortæller Sune grinende. Sune er maestro blandt de hardcore hvepsefans. Han styrer rytmen på tribunen til Brønshøjs legendariske sange. “De fleste af spillerne på banen griner af vores sange. Også modstanderne”, forklarer Sune, mens han putter et jagthorn over hovedet.

Jeg arbejder til daglig med jordforurening i Kalundborg, hvor jeg er flyttet til. Men jeg kan ikke holde mig væk fra Brønshøjs kampe.
Sune, konfetti-master i Brønshøj

Under kampen kan man igen og igen høre brølet fra jagthornet, og Sune får hele tribunen til at animere hvepsene til angreb ved at råbe: “Attack!”.

Efter et kvarters spil detonerer Sune, Victor og rødderne på tribunen. En Brønshøj-spiller får listet bolden i mål. Fadøl, gule flag og knyttede næver smides i vejret. Sune antænder sin konfettikanon, der straks sprøjter gul-sort papir ud over rækkerne i en voldsom kaskade. Midt i råb og fadølsvådt papir fløjter dommeren afværgende. “Det er ikke rigtigt, mand!”, råber Victor.

Jo. Der er offside, mener ordensmagten i sort. Målet bliver annulleret, mens Sunes konfettikanon fortsat er i aktiv udløsning.

Kun ét minut efter går det helt galt for hvepsene. Alt imens Sune febrilsk prøver at stoppe slagregnen af konfetti, bliver en grønbluset nedlagt i Brønshøjs felt. Straffe til AB. “Dommeren må være akademiker”, sukker Victor. AB’eren går til bolden og scorer sikkert. 1-0 til AB i Mosederbyet.

“Jeg skal have øl. Og det er nu!” I tiltagende fart stryger Victor og andre hvepse ned i baren og bedøver smerten fra kampen med en ny omgang snabelvand, shotsrør og fadøl.

"Det er min fjerde Brønshøj-kamp. Jeg er stadig chokeret over, hvor mange der er herude i forhold til i den norske 2. division.

Stemningen er super - det er jo en intens kamp om mosen."

"Jeg har selv spillet fodbold i klubben, da jeg var dreng i 1950'erne. Det stoppede jeg med, da jeg fik briller.

Jeg holder også med Brøndby, men på stadion derude er der ofte problemer med slåskampe og fyrværkeri. I Brønshøj er her fredeligt og hyggeligt. Nu skal jeg over og have en kop kaffe og en ostemad."

Brønshøj har aldrig vundet det danske mesterskab.

AB har altid været den største klub i området. Med ni danske mesterskaber i mindestuen på Gladsaxe Stadion har de grønne mest historisk pondus at flexe med. Men Brønshøjs fans er ligeglade med AB’s pokalskab.

Mosederbyet blæser ikke Brønshøjs vej lige nu. Trods en lovestorm af opfindsomme slagsange fra tribunen, flyver de gulsorte ikke just rundt på banen.

Lunten er kort blandt publikum, da spiller nummer 8 fra AB stikker hånden ind i hvepsereden. Efter et par hårde tacklinger på hjemmeholdets mænd flyver de gul-sorte fans op af stolene.

Gerningsstedet er lige foran Brønshøjs tribune. Den ungdommeligt udseende AB-8’er, Tobias Noer, står kun et par meter væk, da Sune i et mozartsk indfald orkestrerer fangruppen på et splitsekund. På ‘Go West’-melodien skråler tribunen ned mod den hvalpede modstander: “Nummer 8, du har lektier for. Nummer 8, du har lektier for” - hovedpersonen Noer kapitulerer til sidst og klapper ud til Brønshøjs fans med et stort smil. Brønshøjs fans er verdenskendt i 2. division for deres imponerende bagkatalog af sange

"Det er min lille hule herude. Jeg kom for første gang for 31 år siden med min søn i barnevognen.

Vores fans er meget rolige. De drikker bajere og synger. De sviner dommere og modstanderne til, og så drikker de noget mere."

Dommeren fløjter af. Mosederby årgang 2017 ender med en kneben AB-sejr på 1-0.

Jeg er ærgerlig. Det var vores kamp. Vi fik underkendt et mål. Nu går vi ned og giver hånd til alle spillerne. De har gjort det pissegodt alligevel.
Viktor Bromer

Victor sprinter ned til det lille hegn ved banen. Her står Brønshøj-spillerne allerede i en lang kø. Traditionen tro får alle Brønshøj-fans en highfive fra spillerne, før de smutter i omklædningsrummet.

Victor får også hilst på sine helte, og han er allerede klar til nye opgør på Tingbjerg Ground: “Selvfølgelig kommer jeg til næste kamp. Er det overhovedet et spørgsmål?!”

Credit


Titel:Ingen ugler i Brønshøjs mose
af Anders Hagen


Foto: Anders Rye Skjoldjensen