Laudrup-finter, strikes og bullseye: De største stjerner har succesen siddende på rygraden

Selvom det kræver utallige timer på træningsbanen at mestre en sport, er vejen dertil ikke meget anderledes end at lære at cykle.

Laudrup-finter, strikes og bullseye: De største stjerner har succesen siddende på rygraden

Selvom det kræver utallige timer på træningsbanen at mestre en sport, er vejen dertil ikke meget anderledes end at lære at cykle.

Scroll for at læse

Du har måske oplevet det. Følelsen af at sidde i sofaen, med åben mund og polypper, mens verdens største sportsstjerner fodrer dig med tæt på umulige præstationer.

Det kunne være basketballspilleren Stephen Currys absurde trepoints-statistik, Michael van Gerwens 180-runder i dart eller dengang Michael Laudrup satte Ebbe Sand op til mål med en kigge-væk-finte i VM-kampen mod Nigeria i 1998. Med den største selvfølgelighed.

Og når man har set det hele live, kan man sætte sig foran skærmen og se YouTube-videoer med sportsstjerner som fodboldovermennesket Cristiano Ronaldo, der med slukket lys kanonerer et hjørnespark i mål.

At sportens allerstørste stjerner har lagt et utal af træningstimer bag sig, før de kan levere de største præstationer med et umenneskeligt overskud og ynde, kommer ikke som den store overraskelse.

Men hvordan når man til et punkt, hvor opskriften på succes sidder på rygraden?

Myten om at det kræver 10.000 timers træning for at mestre en sport, er ikke skudt helt ved siden af. Til gengæld er vejen til perfektion ikke meget anderledes, end da man første gang svingede benet over jernhesten hjemme på villavejen.

Tidligere har opfattelsen været, at vi med tiden mister evnen til at lære noget nyt.

Ifølge Richard Thomas, sportsfysiolog hos Team Danmark, er virkeligheden i midlertidig en anden. Det er nemlig blevet bevist, at hjernen er plastisk. Det betyder, at hjernen og centralnervesystemet er i stand til at ændre sig gennem hele livet, og at der derfor ikke er noget der hindrer vores indlæring, bare fordi vi bliver ældre.

Til gengæld kan der være forskel på, om du lærer noget nyt, eller skal ændre på en bevægelse, som i forvejen ligger fasttømret i det centrale nervesystem.

Der findes forskellige former for hukommelse, når mennesker lærer en ny bevægelse. Den viden har Richard Thomas, sportsfysiolog hos Team Danmark, brugt oceaner af tid på at mestre.

Der er den bevidste viden, som er den form for langtidshukommelse, vi kan tillære os på skolebænken. Vi ved, at to plus to giver fire, og måske endda også, at hovedstaden i Burkina Faso hedder Ouagadougou – det har vi lært.

Men der findes også tavs viden. Det er den, som vi med tiden tillærer os ud fra egne erfaringer. Det kan være hverdagsting, som hvordan vi går, cykler eller kører bil, men også hvordan vi sparker til en fodbold – man kan blive undervist, men hvordan vi helt præcist udfører bevægelsen, må vi selv erfare.

Når vi første gang sparker til en bold, arbejder hjernen for at huske på den bevægelse, vi laver. Samtidig bliver bestemte nervebaner og netværk aktiveret for at styre og koordinere kroppens muskler. Der bliver sendt information fra hud, muskler og led til nervesystemet og hjernen, der hjælper med at finjustere bevægelsen.

Den ønskede bevægelse forstærkes af feedback fra fejl og succesfulde forsøg, som bliver kortlagt i kroppens bevægelsesbibliotek – den primære motoriske hjernebark.

Det gør, at vi kan genkalde bevægelsen, næste gang vi sparker til en bold – og måske endda udføre den bedre.

- Vores hukommelse kan løbende genkaldes og bliver påvirket af det, vi er i gang med at lave. Og den ændrer sig også i takt med, hvor meget vi laver det, og ikke mindst hvordan, forklarer Richard Thomas.

Hver gang vi udfører den samme bevægelse, med fokus på at udføre den hurtigere eller mere præcist, bliver erindringen om, hvordan vi gør det mest optimalt altså forstærket.

Oversat til dansk: Øvelse gør mester.

En af de danske sportsudøvere, der har brugt massevis af timer på at træne den samme bevægelse, er bueskytten Maja Jager.

- I bueskydning handler det hele om repetition, og derfor kræver det, at man står på træningsbanen fra 9 til 17, hvis man skal have en chance for at blive rigtig god, siger Maja Jager.

Når du udfører en bevægelse, bliver der sendt information fra øjnene, huden, musklerne og leddene til nervesystemet og hjernen, der hjælper til at finjustere bevægelsen med tiden.

Og Maja Jager er blevet rigtig god. Så god, at hun i 2013 kunne kalde sig verdensmester. De utallige træningstimer har gjort, at Maja Jager ikke længere skal tænke over, hvordan hun udfører sit skud.

- Man udvikler en evne til at kunne udføre skud, der er ens hver gang. Jeg kan også fornemme, allerede når jeg har sluppet pilen, om jeg har lavet et godt eller dårligt skud, siger Jager.

Umiddelbart lyder det som om, at Maja Jager, efter mange års intensiv træning, er nået til et punkt, hvor hun kan ramme skiven i blinde. Og lige netop det eksperiment har DR Sporten kastet den 28-årige bueskytte ud i.

Det ser imponerende ud, når Maja Jager rammer målskiven fra 70 meters afstand. Med lukkede øjne. Men selvom Maja Jagers træningsiver og ihærdighed ligger en del over gennemsnittet, er hendes vej til verdenstoppen ikke anderledes end vejen til at lære helt elementære hverdagsting.

Man skal nemlig gennem nogle helt universelle faser, når man forsøger at lære noget nyt.

Fra den første, hvor vi bare skal koncentrere os om at udføre opgaven, til at vi gentager den i uger, måneder eller år, før vi til sidst mestrer den i samme grad, som Maja Jager mestrer bueskydning.

- Hvis du træner i lang nok tid, når du til sidst til et punkt, hvor øvelsen ligger indlejret i din hukommelse, så du ikke længere behøver at forstå den for at udføre den, siger Richard Thomas.

Man kan desværre ikke springe over, hvor gærdet er lavest, når det kommer til processen. Men man kan muligvis forkorte tiden i træningslokalet, hvis man vælger den rigtige sport.

Der er nemlig forskel på, hvor svære sportsgrene er. Det afhænger af, hvor komplekse bevægelserne er, ifølge Richard Thomas.

- En sparkebevægelse er i sig selv kompleks. At løbe og sparke samtidig er meget komplekst. Og at løbe, sparke, danne sig et overblik og træffe den rigtige beslutning er virkelig komplekst.

Af samme grund er fodbold, håndbold og tennis nogle af de sportsgrene, som kan tage længst tid at blive god til.

Richard Thomas deler sportsgrenene op i åbne færdigheder, som i fodbold, hvor faktorer som med- og modspillere spiller en rolle, og lukkede færdigheder, som omhandler den samme, konstante bevægelse, med det samme start- og slutpunkt.

En sportsgren, der omfatter de lukkede færdigheder, er bowling. I Kolding går den regerende Europa- og tidligere verdensmester, Thomas Larsen, rundt og finpudser sine færdigheder.

- Det vigtigste i bowling er at kunne gentage sine bevægelser. Der er olie på den første del af banen, som varierer, så derfor er det vigtigt, at dit kast bliver ensartet.

Se Thomas Larsen forsøge at lave en strike, med bind for øjnene.

Thomas Larsen medgiver, at det sandsynligvis er nemmere at give sig i kast med bowling som nybegynder, end tilfældet er med fodbold. Men det er ikke nødvendigvis nemmere at nå til tops.

- Forskellen på at vælte ni kegler eller at få en strike er så lille, at du skal være toptunet for at kunne nå langt på eliteplan, siger Larsen.

Men selvom det kan være sværere at starte til fodbold, er der alligevel ingen grund til at opgive drømmen om at smide om sig med afleveringer, som en anden Michael Laudrup på fodboldbanen.

Indlæring af de enkelte færdigheder kan nemlig påvirkes både positivt og negativt, alt efter hvordan rammerne er om træningen, og derfor er der ifølge Richard Thomas metoder, der kan forbedre chancerne.

- Du skal undgå at træne to lignende øvelser lige efter hinanden. Det kunne være at gå fra tennis til squash. Teknikkerne ligner hinanden så meget, at der kan være en negativ påvirkning, næste gang du tager til tennistræning, siger Richard Thomas.

Det kan have en negativ effekt, hvis du træner to lignende øvelser efter hinanden. Teknikkerne kan ligne hinanden så meget, at det bliver sværere at skille tingene ad, næste gang du tager til træning.

Det er dog ikke en undskyldning for at gå ind og smide sig på sofaen efter de hårde strabadser på træningsbanen. Tværtimod skal man sørge for at få pulsen op.

- Hvis du laver noget der kan få pulsen op lige bagefter, kan det forbedre din evne til at genkalde øvelserne fra din træning. Så hvis du har fokus på din teknik til træning, og bagefter går over til et højintenst sprint, eller cykling i 15-30 minutter, kan det hjælpe din læringsproces.

Studier har vist, at man ved at øge sin puls efter en teknisk træning, har bedre forudsætninger for at huske de øvelser man har lavet.

Ud fra den teori burde sportsudøvere i sportsgrene med en høj puls være ekstra godt stillet.

400 meter-løberen Benjamin Lobo Vedel er enig i, at det burde kunne give nogle fordele at dyrke en sport, hvor en høj puls er en implementeret del af øvelsen.

- Som 400 meter-løber ved jeg lige præcis, hvor langt 100 meter er. Det ved jeg på øjemål, men også på hvordan kroppen føles, når jeg har løbet et specifikt tempo, siger Lobo Vedel.

Derfor burde det heller ikke være noget problem at sætte startblokken på en helt tilfældig landevej, og bede den 22-årige løber om at stoppe efter 400 meter.

Se Benjamin Lobo Vedel forsøge at regne ud, hvornår han har løbet 400 meter.

- Enten er jeg i megagod form, eller også er det bare lidt sværere end jeg troede, griner Benjamin Lobo Vedel, efter at have ramt et godt stykke over 100 meter forbi sit mål.

Ifølge Richard Thomas er det ikke så mærkeligt, at Benjamin Lobo Vedel rammer så langt ved siden af.

- Selvom han har løbet den distance et utal af gange, så har han gjort det på en bane. Der har han nogle referencepunkter, som han kan huske ud for hver 100 meter, han løber. Dem mister han, når han skal løbe en lige strækning, og så bliver det sværere at bedømme, hvornår han har tilbagelagt de 400 meter.

Og så ender vi tilbage ved YouTube-videoen med superstjernen Cristiano Ronaldo. Det fysiske pragteksemplar, der tilsyneladende trodser alle love, og banker hjørnesparket i kassen med slukket lys. For hvor går grænsen for, hvad man som almindelig dansker vil kunne lære?

- Han har stået og set virkelig mange fodboldspillere stå og sparke til en bold, og han har selv stået i situationen massevis af gange. Alt det bidrager til, at han har flettet viden, erfaring og hukommelse sammen omkring alle fodboldens elementer, til at gøre det på så højt et niveau. Men det er noget, som alle mennesker i teorien vil kunne lære til et vist niveau, konstaterer Richard Thomas.

Hvis du lægger nok timer på fodbold-, skydebanen eller i bowlinghallen lyder det altså til, at ´the sky is the limit´. Men ifølge Richard Thomas, er der dog grænser.

- Der, hvor der er en forskel, er på de begrænsninger, der er rent antropologisk og genetisk, og som har større betydning i nogle sportsgrene. I basketball har du alt andet lige en fordel, når du er 2.15 meter høj, frem for 1.80. Men du kan altså ikke træne dig højere, siger Richard Thomas med et grin.

Der er trods alt en begrænsning. Men hvis du vælger at kaste dig ud i en ny sportsgren, kommer til slut nogle gode råd til, hvordan du bedst griber det an.

Credit


Tekst: Mikkel Gøtzsche


Video: Martin Sorgenfrei, Emil Nordkvist Johansson og Tobey Nordenland


Redigering: Jonas Gravgaard


Grafik: Maria Eriksen Volthers


Redaktør: Ulrik Andersen