<b>31-årige Rasmus er bjergbestiger:</b> På toppen af både Everest og Himmelbjerget er man blot en 'ubetydelig prik'

En bjergbestiger, en kajakroer og en paraglidder tager dig med ud i naturens rå og inspirerende kræfter.

31-årige Rasmus er bjergbestiger: På toppen af både Everest og Himmelbjerget er man blot en 'ubetydelig prik'

En bjergbestiger, en kajakroer og en paraglidder tager dig med ud i naturens rå og inspirerende kræfter.

Scroll for at læse


De stejle bakker. Det kolde, mørke hav. Den rivende, hårdtslående vind.

Nogle søger ud i naturen for at finde hjem i sig selv. Andre går på opdagelse efter nye indtryk. Og nogle jagter adrenalinen i naturens vilde kræfter.

Tag med ud i det danske landskab, hvor DR Sporten har mødt tre unge mennesker, der bruger naturen gennem sport på hver deres måde. Det bliver bjergbestigende, bølgebrydende og højtflyvende.


- Det er så ekstremt et miljø, så når du først er kravlet op, skal du også ned igen. Det er all or nothing. Der er ikke rum til at fejle. For så bliver det den sidste fejl, du laver, siger 31-årige Rasmus Kragh.


Det har altid været kærligheden til bjergene, der har draget og drevet ham. Men de livsfarlige ekspeditioner i naturens ekstremer har også ændret noget i ham. I dag har han lært, at han ikke behøver at være i Himalayas bjerge for at finde ro og udfordre sig selv. I den danske natur har han fundet et helle.

Vi møder ham en kold og regnfuld dag i december for foden af Himmelbjerget i Ry.


At bestige Mount Everest har ikke været en gratis sejr for Rasmus Kragh. Siden han kom ned fra bjerget og hjem til Danmark, har han været hårdt ramt og lidt både fysisk og psykisk skade. Nu bruger han den danske natur som en del af sin helingsproces.


Som udholdenhedsatlet dyrker han selvkritik og selvoptimering på allerhøjeste niveau. Og her bruger han vandringen op ad Himmelbjerget som en mental genopladning og en afkobling fra hverdagens præstationskultur og forventningspres.

- Der er så mange forventninger til hinanden, og så meget vi skal præstere. Når man står i naturen, er man i virkeligheden ubetydelig. Jeg er bare en lille prik i universet. Det er et vigtigt at forstå. Alt omkring mig har eksisteret i millioner af år og vil altid være der. Det er smukt, at man bare er et lille prik på en uendelig tidslinje.

Per André Sidor/Magma Media

- Så snart jeg rammer jorden, tænker jeg, at jeg bare vil op igen. Det giver et kick, jeg har lyst til at prøve igen og igen, siger Caroline Hornstrup.

Da hun kom hjem til Danmark, hvor hun er i gang med en HA i Markeds- og kulturanalyse på Copenhagen Business School, følte hun et savn til adrenalinkicket. Hun ville tilbage i luften. Så hun begyndte til paragliding, hvor man svæver i luften under en oppustelig vinge, der er fastgjort til ens krop.


I Danmark kan man paraglide ved de danske kyster ud fra bakketoppe, klitter og skrænter. Man bruger vinden til at lette, og under de rette vindforhold kan man svæve i luften i flere timer. På en råkold lørdag i januar, hvor solen lyser det hvidklædte landskab op, møder vi Caroline Hornstrup på Herstedhøje i Albertslund.

Herstedhøje er Vestskovens højeste bakke, og herfra løber Caroline Hornstrup ud over bakketoppen for derefter at svæve langsomt igennem luften og lande for enden af bakken.


Han er 27 år gammel og arbejder som sygeplejerske på Bispebjerg hospital på hjerteafdelingen. Når han har fri nyder han at pakke hverdagen væk, sætte sig i kajakken og ro nye udfordringer i møde.


Vi møder ham på en sejltur ved Bornholms vestlige kyst. Fra Hammerhavn til Hasle Havn. Herfra svinger han pagajen og skyder gennem vandet langs klippeøens rå vægge. Kajakken har bragt Lasse Andreas Bøgh tættere på naturen. I al slags vejr. Selv når termometeret viser frostgrader.


- Jeg bryder mig egentlig ikke om kulde. Men det er bare en ekstra modstand, man skal overvinde. Det giver mig rigtig meget selvtillid, når jeg formår at fuldføre et mål. Det er personlig udvikling.

Credit