Den Nutella-glade pige, der ville være en dreng, er blevet verdens dyreste – og brander sig selv med munden fuld af meninger

Pernille Harder er ikke længere den stille og ydmyge pige. I dag kæmper hun for lige rettigheder, og samtidig værner hun mere om sit brand.

Den Nutella-glade pige, der ville være en dreng, er blevet verdens dyreste – og brander sig selv med munden fuld af meninger

Pernille Harder er ikke længere den stille og ydmyge pige. I dag kæmper hun for lige rettigheder, og samtidig værner hun mere om sit brand.

Scroll for at læse

Hos familien Harder i den lille midtjyske by Tulstrup var én ting sikkert, som amen i kirken: Der skulle altid være en krukke Nutella i køkkenskabet.

For familiens yngste medlem Pernille kunne ikke starte dagen uden en skive brød med en masse Nutella. Den lille fodboldglade pige var ligeså afhængig af chokoladesmørelsen, som hun var blevet med den lille runde kugle, som hun sparkede til hver eneste dag.

Og fodbold var et hit for lille Pernille. Faktisk endnu mere end nutellaen. Hun ville være den bedste, og så ville hun på landsholdet. Men hver gang hun kiggede med på fjernsynet hos den fodboldgale Harder-familie, var det kun drenge og mænd hun så.

Nå, jamen så må jeg jo blive en dreng, tænkte hun. Det er den eneste måde at komme på landsholdet på. Derfor beordrede hun at blive klippet korthåret ligesom alle spillerne i fjernsynet.

Sådan fortsatte det i flere år - og nutellaen var stadig en fast følgesvend - inden hun en dag opdagede, at der faktisk var et landshold for piger og kvinder.

Nå, jamen så kan jeg jo blive en pige igen, tænkte hun, og lod de lyse lokker gro ud. Og da hun nærmede sig efterskole-alderen og fodbolden begyndte at blive seriøs, røg nutellaen da også bagerst i køkkenskabet. Helt næringsrig var chokolade-smørelsen nok heller ikke i det lange løb.

Siden da er det kun gået en vej, og det er fremad. I dag kan hun kalde sig verdens dyreste kvindelige fodboldspiller efter sit rekordskifte til Chelsea – og hun er blevet det idol for mange unge piger, som hun selv savnede, da hun var lille.

- Jeg er meget stolt over, at jeg kan være et forbillede. Selvom man bare er en fodboldglad pige fra en lille by i Midtjylland, så kan man godt blive en af de bedste i verden. Da jeg var lille, var det kun herrefodbolden, man snakkede om. Jeg er med til at vise, at kvindefodbold også kan opnå store ting, siger hun.

Munden fuld af meninger

Og det er ikke kun på fodboldbanen, at hun gør en forskel. Uden for grønsværen har hun de seneste år fyldt mere og mere i debatten om ligestilling, lige vilkår og homoseksuelles rettigheder.

Sådan har det ikke altid været. Engang koncentrerede Pernille Harder sig udelukkende om fodbolden, og sjældent har hun givet et interview, som blæste seere eller læsere bagover. En klichefyldt fodboldspiller, ville nogen endda have kaldt hende.

Men de seneste år er der sket noget.

Hun er - naturligvis - blevet ældre og mere moden. Men hun er også blevet inspireret af bestemte holdkammerater og er blevet mere selvsikker i forhold til, hvem hun er som person, og hvad hun vil opnå.

- I dag er jeg mere bevidst om mig selv, hvor god jeg er – men også, at man skal have selvrespekt og turde at sige højt, hvad man kæmper for. Jeg vil ikke bare være tilfreds med, at alt er fint.

- Nogle gange kan vi kvindelige fodboldspillere være så taknemmelige for, at vi bare får lov til at spille. Fair nok, men har man ambitioner om mere, så skal man vise, at man vil kæmpe for det. Og turde sige det højt, siger den danske fodboldstjerne.

Hendes nye åbenmundede stil er også blevet lagt mærke til i offentligheden, og den interesse har hun også mærket den anden vej.
Folk vil gerne høre hendes mening. Og folk lytter til den.

Derfor valgte hun sidste år at udvide sin entourage - som blandt andre tæller to agenter - og ansætte en PR- og medie-manager for at få mere struktur over sin ageren uden for fodboldbanen. Idéen bag ansættelsen er også at finde nye måder at brande sig selv på.
Tidligere har kvindelige fodboldspillere ikke haft en platform, hvor de kunne bruge deres status til at få mere opmærksomhed og større og bedre kommercielle aftaler.

Den status har Pernille Harder nu – mere end nogensinde. Og derfor prioriterer hun også at brande sig selv for at få afkast af det i nutiden, men også fremtiden, når støvlerne på et tidspunkt bliver lagt på hylden.

- De seneste år er jeg blevet mere attraktiv og populær, og derfor er det her også en strategisk investering i mig selv. Jeg har en stemme og en platform, og det gik op for mig, at jeg skulle bygge videre på det.

- Men jeg kan også godt lide at have indflydelse og vide, at nogen lytter til mig. Så kan folk være enige eller ej, men jeg er med til at starte debatter. Og den power og magt tiltaler mig, siger hun.

Verdens dyreste vil blive endnu bedre

Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, hvad det vigtigste er for Pernille Harder, på trods af hendes nye åbenmundede stil og fokus på brandværdi. Det er den lille runde kugle, som hun har været forelsket i siden de spæde dage i midtjyske Tulstrup.

Målet er stadig at forblive en af verdens bedste spillere og blive den bedste en dag, og derfor har hun også investeret tid og økonomi i en individuel træner, der sammen med hendes mangeårige mentaltræner skal gøre hende endnu skarpere på de ting, hun allerede er god til.

En gang om måneden træner og analyserer Pernille Harder sine seneste kampe sammen med den hollandske træner, hvor fokus er på de små detaljer. Hvordan orienterer hun sig, når bolden er på vej? Hvordan løber hun ind i de frie rum? Foretager hun den rigtige beslutning?

Det gør hun de fleste gange.
Det ved hun godt selv.

Men der er aldrig en grænse for, hvor god man kan blive. Og den jagter Pernille Harder hver eneste dag.

- Men der er stadig plads til at tage en Nutella-mad fra tid til anden, siger hun med et smil.

Pernille Harder blev verdens dyreste kvindelige fodboldspiller med sit skifte fra tyske Wolfsburg til engelske Chelsea.

Husk, at du på søndag kan se et længere indslag i Sportsmagasinet med den danske fodboldstjerne kl. 21.40 på DR1.

Credit


Tekst: Arnela Muminovic og Tina Müller

Grafik: Sofie Amalie Galczynski Hansen

Foto: Scanpix, DR Sporten og privatfoto

Redaktør: Ulrik Andersen