Anton Ipsen

Hurtigst rundt om Borgen

Anton Ipsen

Hurtigst rundt om Borgen

Scroll eller brug piltasterne for at læse

21-årige Anton Ipsen debuterer til OL denne sommer, men han har allerede flere bemærkelsesværdige sejre på sit CV.

I 2012 strøg han gennem vandet som en ål, da han som 17-årig vandt løbet Christiansborg Rundt, der er et løb i kanalerne rundt om Christiansborg. I løbet deltog også HKH Kronprinsesse Mary, som Ipsen slog med en pæn margin.

I år vandt han nemlig 400 meter fri til Danish Open, da han vandt foran den tidligere OL-deltager Mads Glæsner. Efter 250 meter førte Ipsen med et helt sekund ned til Glæsner, men i sidste ende nåede han kun lige at ramme bassinkanten med de yderste fingerspidser, før Glæsner kom bragende.

Det var Anton Ipsen formegentlig ganske ligeglad med. Udover det danske mesterskab, kvalificerede han sig nemlig også samtidig til OL i Rio.

Efterfølgende havde Ipsen meget svært ved at forstå, hvad det var, han lige havde præsteret. Se videoen herunder.

Næste udfordring bliver karrierens hidtil største, når han hopper i det brasilianske svømmebassin i Rio og skal dyste mod nogle af verdens bedste svømmere.

Som forberedelse frem mod OL har Anton Ipsen de seneste to år boet i USA for at forbedre sin svømning.

Nu er han klar til at vise verden, at det målrettede arbejde virker i vandet. Og hvis HKH Kronprinsesse Mary er tilstede på Det Olympiske Svømmestadion i Rio, så er der stor sandsynlighed for, at hun får Anton Ipsen at se i endnu bedre form end den efterårsdag i 2012, hvor han svømmede fra hende midt i København.

Credit




Tekst: Malte Nørgaard



Billeder: Das Büro for DIF og Team Danmark, Das Büro for DIF og Team Danmark, Das Büro for DIF og Team Danmark, Das Büro for DIF og Team Danmark, Scanpix / Andreas Beck, Das Büro for DIF og Team Danmark, Scanpix /Søren Bidstrup



Webdokredaktør: Maya Nissen