Nicole Broch Larsen

Hjemmeboende vil slå sig ind i verdenseliten

Nicole Broch Larsen

Hjemmeboende vil slå sig ind i verdenseliten

Scroll eller brug piltasterne for at læse

De første trædesten til at blive verdens absolut bedste, kvindelige golfspillere er allerede lagt for Nicole Broch Larsen. Sidste år blev hun kåret til ”Årets Spiller” på Ladies European Tour efter en fornem sæson, der blandt andet bød på en sejr i Europa Tour-turneringen i svenske Helsingborg.

I år forsøger hun for alvor at slå i gennem i USA. Ved den seneste Major-turnering, U.S. Open, sluttede Nicole Broch Larsen som nummer 38. Med sig hjem kunne hun derfor tage næsten 100.000 kroner.

En pæn sum for den 23-årige dansker, der stadig bor hjemme ved sine forældre i Hillerød.

Selvom Nicole Broch Larsen blot er 23 år, har hun været blandt Danmarks bedste kvindelige golfspillere meget længe. Allerede i 2007 debuterede hun på amatørlandsholdet. Dengang var hun 14 år.

Golfen vandt, og seks år efter sin landsholdsdebut kunne Nicole Broch Larsen kalde sig professionel.

Drømmene om at vinde en Major-turnering, tjene mange penge og blive blandt verdens bedste golfspillere kom tættere på. Og denne sommer gik endnu en drøm så i opfyldelse for det unge danske OL-håb, da hun blev udtaget til OL.

Siden jeg blev professionel i august 2013, har det været et kæmpe mål og drøm at kvalificere mig til Rio 2016.
Nicole Broch Larsen på Facebook, efter det stod klart, at OL-kvalifikationen var sikret.

Credit




Tekst: Malte Nørgaard



Scanpix / Bjørn Lindgren, Getty/ Matt Roberts, Scanpix / TT News Agency, Das Büro for DIF og Team Danmark, Das Büro for DIF og Team Danmark, Scanpix TT News Agency, Getty / Power Sport Images, Das Büro for DIF og Team Danmark, Getty / VCG



Webdokredaktør: Maya Nissen