Skeetskydning: Jesper Hansen

Tidlig udtagelse kan give pletskud

Skeetskydning: Jesper Hansen

Tidlig udtagelse kan give pletskud

Scroll eller brug piltasterne for at læse

Jesper Hansen havde ikke succes under OL i London, hvor han blev nummer 26. Men i år er der sket noget, som kan forbedre hans vinderchancerne betragteligt.

Til OL i 2012 kvalificerede Jesper Hansen sig relativt sent, i forhold til hvornår OL skulle afholdes. Det var med til at dræne ham mentalt, og han havde derfor svært ved at fokusere på konkurrencen.

Til OL 2012 kvalificerede jeg mig først to måneder før OL, og jeg skulle bruge en masse kræfter, især mentalt. Da jeg kom til London, var jeg helt død. Det bliver anderledes nu.
Jesper Hansen til Dansk Idrætsforbund

Og det er ikke usandsynligt, at Jesper Hansen kan skyde sig blandt de bedste i Rio. I år har verdensmesteren fra 2013 flere gange vist, at stadig er blandt de bedste skeetskytter i verden.

I denne sæson har Jesper Hansen skudt sig til en fjerdeplads ved VM, mens han ramte plet ved EM, hvor han fik en bronzemedalje med hjem.

Til VM var Jesper Hansen tilmed den bedste skytte i de indledende runder, da danskeren ramte 124 ud af 125 duer. Desværre tabte han bronzekampen efter to forbiere.

Men selvom VM-placeringen ikke afspejlede Jesper Hansens fine kvalifikation, så giver verdensranglisten et godt billede på, hvor god danskerens sæson har været. Her er han i øjeblikket placeret som nummer otte.

De gode resultater gennem sæsonen kan måske også tilskrives de nye træningsfaciliteter, som Danmarks bedste skeetskytter har fået. Blandt andet er der blevet doneret et mobilt skydeskur, som giver helt unikke muligheder.

Skytterne kan nu træne i Danmark om vinteren, mens det nu også er muligt for de danske skytter at lave videoanalyser af deres træningsskud. Om de har brugt vinteren på at skyde sig varme til OL, vil tiden vise.

Credit




Tekst: Malte Nørgaard



Billeder: Das Büro for DIF og Team Danmark, Das Büro for DIF og Team Danmark, Getty/ David Ramos, Das Büro for DIF og Team Danmark, Getty/ Gabriel Rossi/STF


Webdokredaktør: Maya Nissen