
af nedstyrtning og store sandmasser
Golfbanen i Montrose i Skotland er blandt verdens allerældste, men dens eksistens er truet af den svindende kystlinje.
Ud af Skotlands godt 600 golfbaner ligger cirka 100 tæt ved kysterne. Man kalder dem links-baner, og de er foruden deres pittoreske beliggenhed kendetegnet ved sandede jordforhold.
Men gennem de seneste årtier har forøget vandstand forårsaget af den globale opvarmning skabt store problemer. I en rapport fra universitetet i Dundee fra 2016 anslås det, at Nordsøen i løbet af de sidste 30 år er kravlet 70 meter tættere på Montrose.
Kysterosion rykker ganske enkelt kystlinjen længere ind i landet. På længere sigt betyder det, at golfbanen kan styrte i vandet, og allerede nu skaber de ændrede kystforhold store problemer. Kombinationen af sand og kraftig vind forvandlede i december de ikoniske græstæpper til én stor bunker.
- Som havet stiger og kysten styrter ned, er vi efterladt uden nogen steder at gå hen. Klimaforandringer bliver ofte betragtet som morgendagens problem, men de æder allerede vores golfbane, har Montrose golfbanes direktør Chris Curnin sagt til The Courier.

Hollands ikoniske skøjteløb til Østrig
De ville egentlig allerhelst køre løb i hjemlandet, men hvert år rejser tusindvis af hollandske skøjteløbere til den østrigske sø Weissensee og konkurrerer på distancer mellem 50 og 200 kilometer.
I Holland hedder det oprindelige løb “Elfstedentocht” og er blevet afviklet officielt siden 1909 i de vintre, hvor frosten har været hård nok til at fryse søer og vandløb i provinsen Friesland til.
Den slags frost er blevet en sjældenhed i Holland.
Fra det ikoniske skøjteløbs fødsel i 1909 til 1963 blev det afviklet 12 gange i Holland. Siden er det kun sket tre gange - senest i 1997 - og derfor har arrangørerne siden 1989 besluttet at lave en alternativ udgave hvert år i Østrig.
Det nationale miljø-agentur i Holland har regnet på sandsynligheden for et årligt “Elfstedentocht”, og den er faldet fra 26 procent i 1950 til 6,7 procent i 2017.
Årsagen skal findes i de mildere vintre i Holland, og ifølge det nationale meteorologiske institut er der en risiko for, at det oprindelige “Elfstedentocht” ikke kan afholdes på hjemmebanen i fremtiden på grund af temperaturstigninger.

den australske sportssommer
Den australske sommer kan i store dele af landet være ekstrem, og fremtiden kan byde på endnu højere temperaturer i den sportsgale nation.
Ifølge Bureau of Meteorology - Australiens nationale meteorologiske agentur - er gennemsnitstemperaturen steget med mere end en grader celsius siden 1910. Og ifølge deres fremskrivninger kan hele landet regne med højere gennemsnitstemperaturer og flere ekstreme hedebølger fremadrettet.
Det skaber udfordringer blandt både bredden og eliten.
Under den seneste tørke blev græs- og jordbaner landet over så hårde, at de blev erklæret for farlige at benytte for børn. Og efter flere tilfælde med hedebølger til Australian Open, har arrangørerne valgt at indføre nye regler, så længere kampafbrydelser oftere kan komme på tale.
- Efterhånden som klimaforandringerne kommer til at bide fra sig de næste årtier, tænker jeg, at sportens ledelsesorganer må kigge på timingen af begivenheder, som normalvis har været afholdt om sommeren, siger biologi-professor og medlem af det australske klimaråd Lesley Hughes til The Guardian.

skaber kaos i engelsk cricket
Cricket er en stor sport i England og rangerer side om side med tennis blandt de mest populære tilskuersportsgrene lige efter fodbold og rugby.
Men sporten har et problem.
Gennem de senere år har kraftigt nedbør adskillige gange ført til afbrydelser, udskydelser og aflysninger af kampe. Ifølge en rapport fra britiske “The Climate Coalition” er antallet af kampe påvirket af regn mere end fordoblet siden 2011.
Ifølge Glamorgan Cricket Club i Cardiff har voldsomt regnvejr været direkte årsag til mere end 1.300 aflyste cricket-timer siden 2000, og det engelske og walisiske cricketforbund (The England and Wales Cricket Board) afsætter årligt 2,5 millioner pund til at hjælpe små klubber med forebygge og udbedre regnvandsskader.
- Hvis ikke vi tager det seriøst, vil klimaforandringerne ændre spillet fundamentalt, siger Dan Cherry - direktør i Glamorgan Cricket Club.

tørlægger roernes træningsbaner
Sommeren i Danmark i 2018 var den solrigeste nogensinde, og med de mange solskinstimer fulgte høj varme og tørke.
Adskillige steder i Danmark var vandstanden i søer og åer så lav, at medlemmer af de danske kano- og kajakklubber måtte hive deres fartøjer op af vandet og finde nye træningsstrækninger.
Og ifølge den globale analyseorganisation World Weather Attribution (WWA) bliver danske somre med tørke og varme et hyppigere forekommende fænomen i fremtiden. Sandsynligheden for hedebølger i Danmark er ifølge WWA firdoblet.
Den historiske solrige sommer i 2018 fortsætter en tendens fra årene forinden: Årtiet fra 2007-2016 var det varmeste siden 1870’erne, hvor DMI begyndte at måle temperaturer landet over.

verdensrekorderne langt sværere at slå?
I 2017 udgav et stort hold franske forskere artiklen “Are We Reaching the limits of Homo sapiens?” (Er vi ved at nå menneskehedens grænser?), hvori de påpeger en række årsager til, at menneskeheden muligvis har ramt loftet for fysisk formåen.
De peger blandt andet på klimaforandringerne og især globale temperaturstigninger som en potentiel årsag til, at vi i fremtiden ikke kommer til at se ligeså mange verdensrekorder blive slået.
I forskningsprojektet præsenteres idealtemperaturer for menneskets fysiske præstationer, når det gælder løb: Skal kroppen præstere det optimale maraton, er temperaturer på cirka 10 grader celsius at foretrække, mens varmen skal stige til cirka 23 grader celsius, hvis kroppen skal toppræstere på sprintdistancer.
Derfor kan gennemsnitstemperaturernes stigning udgøre en potentiel hæmsko for nye verdensrekorder.