14 anførere med én ting til fælles: De har savnet Superligaen. Har du?

DR Sporten har talt med klubbernes 14 anførere om savnet af Superligaen og glæden ved endelig at skulle i kamp igen.

14 anførere med én ting til fælles: De har savnet Superligaen. Har du?

DR Sporten har talt med klubbernes 14 anførere om savnet af Superligaen og glæden ved endelig at skulle i kamp igen.

Scroll for at læse

Den tommelfingertrillende længsel efter dansk fodbold er slut og sjældent har et ’endelig’ føltes mere på sin plads.

For I har også mærket det, har I ikke? Tomheden. Hulrummet i maveregionen.

12 uger uden Superliga. 12 uger uden blafrende netmasker, tacklinger med knopperne forrest og halsbrækkende hovedstødsdueller.

Torsdag aften er det tilbage, og DR Sporten har, naturligvis på afsprittede mobiltelefoner, talt med de 14 anførere i Superligaen om savnet af pres, dueller, mål, stemningen på en kampdag - og glæden ved nu at få det hele tilbage igen.

- De mange uger uden fodbold og især ugerne, hvor jeg gik med uvisheden, har været rigtig hårde rent mentalt. Jeg glædede mig bare til, at vi forhåbentlig snart skulle i gang, men vi vidste ikke noget og gik i en form for boble isoleret fra vores normale hverdag. Nu skal boblen endelig sprænges.

Janus Drachmann, OB

- Jeg savner minutterne inden en kamp, hvor holdet går på banen. Det er det moment, lige præcis i dét øjeblik, hvor jeg indser, at det er kampdag. Det er nu, det gælder.

Markus Halsti, Esbjerg fB

- Det øjeblik, jeg glæder mig allermest til, er, når dommeren fløjter op. Det er det synlige bevis på, at vi er i gang med Superligaen igen. Det bliver helt vanvittigt.

Nicolai Geertsen, Lyngby BK

- Om forsvarsspillerne savner at save mig ned? Det kommer nok an på, hvilken følelse jeg får givet dem i løbet af kampene. Jeg går stadigvæk efter, at de ikke skal give mig græs på bukserne. Det er klart den kreative del af spillet, jeg savner. Det er derfor, jeg spiller. Den lækre detalje, målet og afleveringen, som får folk hjemme i stuerne til at rejse sig i sofaen.

Lucas Andersen, AaB

- Jeg savner alt. Selv de helt små ting. Noget så banalt som at sparke et målspark, glæder jeg mig til at gøre. Eller når bolden sendes ind i feltet på et hjørnespark, hvor jeg arbejder mig frem i mængden og bokser den ud af kommunen. Jeg er træt af at se gamle kampe i tv. Nu vil jeg gerne bare spille.

Nicolai Larsen, FC Nordsjælland

- Jeg har sukket efter lugten, når man træder ind på stadion. Den her helt særlige duft af nyslået græs. Man kan bare fornemme, at der er noget ved atmosfæren. Det emmer af intensitet og minder mig om, at nu skal jeg lukke alt ude og fokusere.

Andreas Maxsø, Brøndby IF

- Jeg savner det offensive hjørnespark, hvor jeg gør mig klar, står én mod én med en modstander, fuldstændig snører ham, hopper op i luften og pander den ind. Jeg får en helt speciel spænding i kroppen, en op på tæerne-følelse, når jeg står inde i feltet i de sekunder.

Erik Sviatchenko, FC Midtjylland

- Det adrenalinkick, man får, når man står på banen, er der ikke noget, der slår. Den følelse har været svær at få, når man har gået derhjemme. Det bliver som at slippe vilde dyr løs igen. Der er så meget, der skal indhentes, føler man. Coronapausen kan mentalt godt sammenlignes med en skade. Afsavnet til, at der – ikke er liv eller død på spil – men det er meget tæt på.

Johan Absalonsen, SønderjyskE

- Det har været som tre sommerferier i træk. Jeg er kommet helt ned i tempo og har næsten glemt, hvordan det er at kæmpe om point. Jeg kan næsten savne de humørsvingninger, der er hver uge alt efter, om man vinder eller taber.

Erik Marxen, Randers FC

- Der har været sindssyg tænding på de seneste uger. Folk skal virkelig have afløb for noget, og jeg kan mærke på mig selv, at det er svært at styre. Jeg er gået fuldstændig amok. Jeg håber virkelig, at man får styret det i kampene, for ellers ender det jo med, at dommeren må stange fem røde kort ud til hvert hold. Der kommer til at være en voldsom intensitet.

Mads Emil Madsen, Silkeborg IF

- Den adrenalin, der pumper rundt i kroppen under en kamp, er noget helt specielt. Man er inde i en boble. Man føler, at man er i krig. Selvom jeg er ved at blive ’gammel’, så føler jeg mig stadigvæk som et barn igen, når jeg står inde på banen. Jeg er fri og kan slippe energien løs.

Niklas Backman, AGF

- Hvis man ikke savner at være under pres, så er man ikke det rigtige sted. Jeg lever og ånder for det. Alle kampene i kampen. Kropskontakten. Når jeg får bolden i midtercirklen og ved, at der kommer to modstandere tonsende imod mig bagfra, og hvis jeg ikke træffer den rigtige beslutning, får vi problemer.

Carlos Zeca, FC København

- Jeg har manglet de øjeblikke, hvor lykkerusen bare kan komme ud med 100 kilometer i timen. De afgørende sekvenser i de kampe, der balancerer dybt ind i overtiden. Hvor jeg kaster mig glidende ind i en farlig situation på midtbanen, sætter modstanderen ud af spil, erobrer bolden og sender den afsted i en kontra til vores angriber, der scorer sejrsmålet.

Jonas Brix-Damborg, Hobro IK

- Jeg har gået hjemme i to måneder og tænkt over, hvor privilegeret jeg er. At jeg kan få lov til at have fodbold som et arbejde. Og når vi får lov til at komme i gang, kommer jeg til at eksplodere i positiv energi. Nu skal vi endelig jagte noget igen.

Hallur Hansson, AC Horsens

Credit


Tekst: Emil Halkier

Grafik: Maria Eriksen Volthers

Redaktør: Ulrik Andersen

Billeder: Scanpix