Romain Bardet – Frankrig kan endelig drømme om gult i Paris

Hvert år er forventningerne skyhøje hos det franske hjemmepublikum. Bliver det nu de endeligt får en Tour de France-vinder? I år er der en reel mulighed

Romain Bardet – Frankrig kan endelig drømme om gult i Paris

Hvert år er forventningerne skyhøje hos det franske hjemmepublikum. Bliver det nu de endeligt får en Tour de France-vinder? I år er der en reel mulighed

  • Af Frederik Palle
Scroll eller brug piltasterne for at læse

Du skal bladre langt tilbage i historiebøgerne for at finde den seneste franske Tour de France-vinder.

Helt præcist 32 år, da Bernard Hinault i 1985 vandt sin femte og sidste sejr. Men nu har franskmændene med Romain Bardet for alvor god grund til at håbe.

Sidste år blev Romain Bardet nummer to samlet efter en fremragende præstation på Tourens næstsidste bjergetape.

Franskmanden kastede sig ud i et frygtløst angreb, der gav pote.

Angrebet på næstsidste bjergetape skete på en regnvåd nedkørsel og det sikrede Bardet både andenpladsen på podiet og etapesejren.

Romain Bardet har en anderledes kørestil end sine konkurrenter. Han er offensiv, rykker på uventede tidspunkter og er ikke bange for at angribe på nedkørsler.

Det har skaffet ham både mange fans og sejre på hårde bjergetaper i de seneste to Tour de France.

Franskmanden er ikke nødvendigvis er den stærkeste rytter i bjergene, men hans aggressive stil giver det franske folk drømme om, at han kan skubbe Chris Froome og de andre favoritter ned af podiet.

”Bardets sejr var herioisk. Det giver os håb for fremtiden,” siger Tour de Frances løbsdirektør Christian Prudhomme til L’Equipe om Bardets etapesejr sidste år.

Romain Bardet kører som en rytter, der ikke er bange for at tabe alt på gulvet.

Mens mange andre favoritter kører afventende for at forsvare en plads i top fem, sætter Bardet alt på et bræt. Derfor er franskmanden et frisk pust blandt favoritterne.

Men hvorfor kan Romain Bardet køre så frit, når hele nationens forventninger hviler på hans skuldre?

Formentlig fordi cykling ikke betyder alt for ham.

”Det her er bare cykling. Vi taler ikke om det virkelig liv. Det er en del af mit liv, og jeg forsøger at gøre det bedste, som jeg kan, men jeg er et menneske. Jeg er ikke bare en mand, som er sluttet nummer to på podiet i en Grand tour,” siger Romain Bardet til CyclingWeekly.

Romain Bardet er en unik rytter, og han har siden 2012 prioriteret at færdiggøre en kandidatuddannelse i business management ved siden af sin cykelkarriere.

Han er flere gange taget direkte fra store etapeløb til eksamen.

”Jeg kører ikke for at vinde Touren. Jeg kører for at gøre mit bedste. Cykelsport er lig med mange ubekendte ting. Jeg kunne sagtens være stærkere end sidste år, men ende med at slutte langt væk fra podiet, fordi jeg manglede held,” siger Bardet til Libération.

Romain Bardet har været manden, som har båret de franske præstationer de seneste år, men de franske ryttere har været meget langt tid fra den gule trøje.

Det vil være en overraskelse, hvis Bardet skulle ende med at stå øverst på podiet i Paris i år, men der er ingen tvivl om, at franskmanden er kommet for at blive.

Credit



Tekst: Frederik Palle


Redigering: Lars Brøndum Nielsen og Frederik Palle


Grafik: Simone Cecilie Møller


Billeder: Getty Images og Scanpix