Alpe d’Huez og de 21 hårnålesving

Alpe d'Huez er en af de mest prestigefyldte stigninger i Tour de France, og vi giver her et grafisk overblik af bjerget med de 21 hårnålesving.

Sporten Tidslinje

Alpe d’Huez og de 21 hårnålesving

Alpe d'Huez er en af de mest prestigefyldte stigninger i Tour de France, og vi giver her et grafisk overblik af bjerget med de 21 hårnålesving.

Scroll for at læse

Guiseppe Guerini

Et af de ikoniske øjeblikke skete i 1999, og det var ikke fordi, vinderen var ikonisk. Italienske Guiseppe Guerini var inde på det sidste stykke på vej mod sin karrieres største sejr, da en tilskuer træder ud for at tage et billede. Tilskueren kommer dog så langt ud, at Telekom-rytteren beslutter at køre indenom.

I det næste sekund støder de to sammen, og med Pavel Tonkov jagtende lige bag italieneren risikerer Guerini at tabe sejren. Han kommer dog lynhurtigt på cyklen igen og kører i mål 20 sekunder før Tonkov.

Den hurtigste tid

Der er egentlig diskussion om, hvad den hurtigste tid er, fordi det afhænger af, hvor man måler fra. Uanset hvad er navnet dog uændret. Piraten Marco Pantani står nemlig bag de tre hurtigste tider nogensinde på Alpe d'Huez. Hvis vi tager udgangspunkt i distancen på 13,8 kilometer, så tilbagelagde han den i 1995 på 36 minutter og 40 sekunder.

De andre to hurtige tider fra Pantani var i 1994 og 1997. Han vandt også etapen i 1995 og 1997. Den næsthurtigste rytter på stigningen udover Pantanis tre tider er Lance Armstrongs tid fra bjergenkeltstarten, mens Bjarne Riis kørte den niendehurtigste tid nogensinde tilbage i 1995. Alle tider er dog skygget til på grund af doping.

Vindere i hvert sving

Alpe d'Huez er som bekendt kendt for de 21 hårnålesving, men hvad alle nok ikke ved er, at hver enkelt sving har et skilt med mindst en tidligere vinder stående på. Eksempelvis står Guiseppe Guerinis navn i sving nummer et, mens Frank Schlecks navn er at finde i sving 18.

Den stigende popularitet fra arrangørerne over for bjerget har dog gjort, at alle svingene er blevet fyldt ud med et navn hver. Derfor er man nu begyndt at skrive flere navne på hvert enkelt sving.

Carlos Sastre

Med danske briller er det nok en af de nemmere udgaver at huske. Inden etapen havde Bjarne Riis' hold CSC-Saxo Bank den gule førertrøje med Frank Schleck, men top fire i klassementet var inden for et enkelt minut, og med en afgørende enkeltstart forude skulle der ske noget.

Fra bunden af stigningen angreb holdkammeraten Carlos Sastre så, og det angreb viste sig at være utrolig kraftfuldt. Cadel Evans var den direkte rival, men han formåede slet ikke at svare igen, og spanieren endte med at tage mere end to minutter på konkurrenterne. Førertrøjen holdt han resten af løbet.

Hollænderbjerget

Der findes ikke mange bjerge i Holland, men der er altså et enkelt 'hollænderbjerg' i Frankrig. Kælenavnet tilhører nemlig Alpe d'Huez, der i sine første år på Tour de France-programmet nærmest var ejet af hollænderne. Hele otte gange ud af de første 14 var det en hollænder, som vandt etapen.

Specielt anført af Joop Zoetemelk og Hennie Kuiper kom den ene sejr hjem efter den anden. Det har også haft den betydning, at der nu er opstået et 'hollændersving'. Sving syv på stigningen er nemlig altid fuldstændig klædt i orange, og det vil det være igen i år.

Bjergenkeltstarten

Der er ikke nogen tvivl om, at 2004-udgaven er en af de mest mindeværdige. Ikke på grund af resultatet, men på grund af hvordan det skete. Det er den eneste gang i løbets historie, at der har været en bjergenkeltstart på den legendariske stigning.

Knap en million mennesker var mødt op på Alpe d'Huez for at se rytterne, og det skabte nogle vanvittige forhold, hvor rytternes sikkerhed var på spil. Lance Armstrong, der senere har fået slettet resultatet på grund af sin dopinghistorik, besteg bjerget i 39 minutter og 41 sekunder. Han var dermed den hurtigste foran Jan Ullrich.

To gange Alpe d'Huez på samme etape

Der var få cykelfans, som rent faktisk var klar over det indtil 2013, men Alpe d'Huez har en bagside med en nedkørsel. Det år var nemlig første gang, at man besluttede at køre over Alpe d'Huez to gange på samme etape. Hvis man ikke kan få nok af stigningen, så var det den perfekte rute.

Etapen blev vundet på flotteste vis af lykkeridderen Christophe Riblon, mens der også var dramatik blandt favoritterne. Alberto Contador gik helt kold, mens Chris Froome også havde problemer med at følge Joaquim Rodriguez og Nairo Quintana. Britens forspring var dog stort nok til at holde førertrøjen til Paris.

Fausto Coppi

Det er et navn, der har legendestatus i cykelsporten, men det er kun cykelnørderne, som rent faktisk har styrt på, hvad han har præsteret. Et af de vigtigste øjeblikke i karrieren skete i 1952, da han grundlagde sin sidste Tour de France-sejr i Alpe d'Huez' debut i løbet.

Konkurrenten Jean Robic angreb i bunden af stigningen, men italieneren Coppi viste sig at være den stærkeste af de to, da han angreb med fire kilometer til mål og endte med at køre alene til mål. Det skaffede ham førertrøjen og et navn i historiebøgerne.

Kampen mellem Hinault og LeMond

De var holdkammerater, de var rivalerne, og så endte de med at køre over målstregen hånd i hånd, mens rivaliseringen var størst. Det lyder måske en anelse uvirkeligt, men den daværende femdobbelte Tour de France-vinder Bernard Hinault havde i 1986 lovet holdkammeraten Greg LeMond, at de ville satse på ham i løbet.

Det var dog ikke sådan, at franskmanden kørte. Flere gange angreb han LeMond på etaperne før. Derfor hjalp det heller ikke på stemningen, at Hinault angreb igen på Alpe d'Huez-etapen. LeMond kom dog tilbage og var ved at sætte franskmanden. Der blev dog slået en handel af. Hinault skulle vinde etapen og LeMond samlet. Derfor kører de hånd i hånd samlet over målstregen som en forsoning. Lige indtil Hinault i et interview efter etapen siger 'selvfølgelig kan jeg stadig vinde samlet'. LeMond holdt dog trøjen til Paris.

Hårdest i starten

Med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,1 procent over 13,8 kilometer er Alpe d'Huez virkelig hård uden dog at være den stejleste stigning. Den er klart hårdest de første par kilometer, hvor stigningsprocenten kommer på den forkerte side af ti procent.

Lidt over halvvejs begynder den dog at tage lidt til igen, inden den flader en anelse ud, når rytterne er nået over trægrænsen. Stigningen starter i den mindre franske by Bourg d'Oisans, som cykelentusiaster valfarter til for at teste egne evner på de historiske kilometer.

Credit


Tekst: Frederik Palle

Grafik: Jens Albæk Aarup

Fotos: Scanpix