Valdemar Bandolowskis eventyrlige sejlerliv: OL, en direktørpost i Hummel og ture med Kløvedal og prins Henrik

Det er 40 år siden, at Valdemar Bandolowski vandt OL-guld i Moskva med Poul Richard Høj og Erik Hansen.

Valdemar Bandolowskis eventyrlige sejlerliv: OL, en direktørpost i Hummel og ture med Kløvedal og prins Henrik

Det er 40 år siden, at Valdemar Bandolowski vandt OL-guld i Moskva med Poul Richard Høj og Erik Hansen.

Scroll for at læse

Dobbelt OL-guldvinder, direktør for Hummel, gast for Paul Elvstrøm, kammerat til Troels Kløvedal og prins Henrik, eventyrlysten og initiativtager til Team Danmark er bare nogle af de prædikater, som 74-årige Valdemar Bandolowski har gjort sig fortjent til i et langt sejler- og erhvervsliv. Nedenstående er historien om kærligheden til vandet, tre olympiader og en masse anekdoter fra et særdeles begivenhedsrigt liv.

29. juli 1980, Tallinn, Estland

- Da jeg stod på skamlen med medaljen hængende om halsen, havde jeg følelsen af… puha, godt det lykkedes. Det lykkedes sgu, det vi satte os for. Sådan noget som stolthed har sgu aldrig sagt mig noget. Dannebrog og nationalsang er fint nok, men den fornemmelse, jeg havde i kroppen med at have løst opgaven, var helt afgørende. Vejen til succes er bestemt ikke nogen lige linje, og man skal føle en taknemmelighed for, at de utallige fejl, der kunne ramme en, dem lavede man kun en håndfuld af. Det endte med, at du gjorde det rigtige. Alt var sgu okay. Og så skal man have en grad af hidsighed, og det havde jeg.

Det er præcis 40 år siden, at Valdemar Bandolowski sammen med Poul Richard Høj og sin nære ven Erik Hansen sikkert havde vundet OL i soling under legene i Moskva, hvor sejlkonkurrencerne foregik over 1.000 kilometer væk i Tallinn. Et OL, som på grund af politiske stridigheder mellem øst og vest havde færre deltagere, hvor blandt andre USA boykottede legene. Han, Poul Richard og Erik mærkede dog ikke noget til det politiske spil. Grunden til, at han den dag i juli stod øverst på skamlen i Tallinn og hørte den olympiske hymne, skyldtes tre specifikke ting, som ændrede en ung Bandolowskis liv.

Sundby Sejlforening, mor og Paul Elvstrøm

Valdemar Bandolowski var ni år, da han blev taget med i Sundby Sejlforening til en stor sejlbåd, som hans kammerats forældre ejede. Oplevelsen og eventyret fik ham til som 11-12-årig at købe en kragejolle på 15 fod med en lille kahyt. Han skulle sammen med en kammerat udforske Danmark og Sverige, selvom fodbolden i både Fremad Amager og senere B93 lokkede.

- Det var ikke kapsejladsen, men eventyret om at være på vandet, der fangede mig. Det med at sidde på en båd og vide, at man kunne sejle alle mulige steder hen og få en oplevelse. Eventyret greb mig. Jeg husker, at vi en dag ligger ved siden af en konkurrencebåd på én af turene til Sverige, og det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi ikke kan sejle fra ham. ’Hvad fanden gør vi?’ Det var der, kapsejladsen startede. Som 14-årig byggede jeg min egen OK-jolle, og nu begyndte jeg på kapsejlads og blev fuldstændig bidt af det. Fodboldklubben B93 fiskede mig i samme periode, og det lå i kortene, at jeg skulle have en fremtid der, men som 18-årig vandt sejlsporten.

Det var ikke det eneste, der ramte Valdemar Bandolowski som et lyn i 1964, hvor han blev 18 år. Som treårig mistede han sin far og boede i mange år alene med sin mor, som var flygtning fra Letland og kom til Danmark under krigen. I syv år var moderen gift med Bandolowski, hvis efternavn Valdemar har båret lige siden. Hun gik bort, da han var 18 år, og fra den ene dag til den anden blev Bandolowski voksen. Et tab der stadig påvirker ham 56 år efter.

- Det er frygteligt. Det kan jeg ikke snakke om, uden det river… Det hele handlede for hende om, at jeg fik en ordentlig uddannelse og klarede mig godt. Hun krævede meget af mig, og det, jeg gjorde, skulle jeg gøre ordentligt. Min mor tjente ikke ret meget, og jeg lærte hendes måde at kæmpe på meget hurtigt. Hun sagde altid, at ‘hvis du ikke gør en ekstra indsats, så er der ingen gaver i livet.’ Det tror jeg var vigtigt.

Den tredje ting, der i Valdemar Bandolowskis unge dage havde stor betydning, var forholdet til den største danske OL-atlet målt på guldmedaljer, Paul Elvstrøm. Den firdobbelte OL-guldvinder har haft en enorm indflydelse på dansk sejlsport, og Bandolowski fik som ganske ung lov til at lave sejl hos Elvstrøm. Som 21-årig blev Valdemar spurgt, om han ville indtræde i Paul og hans kones bestyrelse.

- Det var forrykt, fordi jeg var så ung. Men jeg havde et godt forhold til ham og sagde ja. En dag oppe i Skovshoved Havn kommer Paul sejlende forbi i soling, og han råber ind til mig: ’Vil du med ud og sejle soling?’ Den sætning fik mig til OL, og der var intet sted, hvor man kunne lære lige så meget som ved ham. Hans måde at gå til en opgave var fuldstændig dannende for mig. Det hårde arbejde, idéerne og det med aldrig at give op. Alt det kunne Paul.

De olympiske lege i München, Montreal og Moskva

Valdemar Bandolowski og Paul Elvstrøm kom til OL i München i 1972 med masser af selvtillid. Makkerskabet havde i allerede vundet EM, og rutinerede Elvstrøm havde fire OL-guldmedaljer i forvejen. Intet kunne gå galt.

- Der var ingen vind i 1972, og vi havde ingen chance for at vinde. Det var først tre dage før det første løb, at vi fik lov til at stille op. Der var sindssygt mange nerver på, fordi folk og vi selv regnede med os. Vi lå nummer tre efter de første fem sejladser, da vi begyndte at få problemer med en franskmand, som havde et horn i siden på Paul. Han generede os, og kombineret med hele presset blev Paul til sidst syg ude på vandet. Jeg måtte lægge ham i bunden af båden, og der var ikke noget at gøre. Vi blev enige om, at vi sejlede hjem.

Oplevelsen var medvirkende til, at Elvstrøm i mange år ikke deltog i kapsejlads. For Valdemar Bandolowski endte det som en meget negativ oplevelse. Den totale nedtur. Det skulle laves om fire år senere i 1976 i Montreal med Poul Richard Høj og Erik Hansen.

- Poul Richard var min argeste konkurrent, men også én af mine gode venner, og ganske kort før OL spurgte han, om vi ikke skulle sejle sammen. Vi fandt en model, som gjorde, at vi på intet tidspunkt havde en konflikt i båden. Vi var absolut ikke favoritter i Kingston (byen for sejlkonkurrencerne, red.), og jeg husker, det blev meget tæt. Da vi nærmede os havnen, sagde jeg: ’Nå drenge, jeg tror, vi har fået en bronzemedalje’, og vi var lykkelige. Jeg tror, vi blev nummer fem i sidste løb, men da vi kom i havn, kunne vi se, at folk gik amok. Det var en god overraskelse.

Guldet var sikret, og det slog ifølge Valdemar Bandolowski også guld-oplevelsen fra Tallinn fire år senere. Dengang var Gunner ’Nu’ Hansen til stede, og i et essay fra 1980 beskrev han de tre sejleres sejr.

Hummel, Team Danmark og venskaberne med Kløvedal og prins Henrik

Det var ikke kun to OL-guldmedaljer, tre vundne VM i forskellige bådklasser og så et enkelt EM-guld, der har tegnet og beriget Valdemar Bandolowskis liv. Han har i mange år arbejdet som succesfuld advokat, og det bragte ham i 80’erne til Hummel, hvor han bare lige skulle hjælpe med en enkelt opgave.

- Hummel havde problemer med rettighederne til navnet og havde mulighed for at købe det. Bernhard Weckenbrock, som havde rettighederne til Hummel, fik et tilbud fra den amerikanske tøjgigant Pony. De brugte den samme vinkel som Hummel og ville være sikre på, at de med et køb kunne bruge vinklen fremover. Jeg havde møder med dem i både New York og London, og til sidst fik vi mulighed for at købe vinklen tilbage. Herefter trådte jeg ind i bestyrelsen som formand og var der indtil 1986. Thor Stadil, som købte Hummel i 1991, havde jeg arbejdet tæt sammen med i andre henseender, og han havde brug for en til at rydde op i firmaet. Det blev mig, og så var jeg tilbage som direktør indtil 1993.

I samme periode var Valdemar Bandolowski med til at starte det, der i dag er kendt som Team Danmark. Han blev af daværende kulturminister Niels Mathiasen bedt om at finde ud af, hvordan elitens vilkår kunne forbedres. Arbejdet i kommissionen tog fem år og blev næsten enstemmigt godkendt i Folketinget. Team Danmark var født.

Og så er der lige det om kammeratskaberne med Troels Kløvedal og prins Henrik.

- Jeg mødte første gang Troels i eventyrernes klub. Vi havde begge været på Det Kongelige Opfostringshus, Hellebæk, for utilpassede drenge. Vi var der ikke samtidig, men havde opholdet og selvfølgelig også sejlads til fælles. Jeg har en god kinesisk ven, der engang hjalp ham og Nordkaperen op ad Den Gule Flod i Kina. Noget, som man ikke lige får lov til. Troels var på alle mulige måder en fuldstændig fantastisk person. Uhyre hjælpsom og en guttermand. Der var meget mere Troels, end man overhovedet kunne forestille sig.

Valdemar Bandolowskis kinesiske ven, der på det tidspunkt boede i Hongkong, inviterede ham engang ned til middag, hvor de fik kvindeligt besøg. Den ene var grevinde Alexandra. Bandolowski spiste frokost med hende igen dagen efter, og han havde et godt indtryk af hende. En måned senere bliver han igen inviteret derned til middag, og da han kommer ind i stuen, sidder Alexandra og holder i hånd med prins Joachim.

- ’Hvad fanden dreng? Jeg så hende først’, og så grinede vi alle. Det var jo tophemmeligt på det tidspunkt. Jeg havde kendt prins Henrik siden 1987, og i 1993 ringede hans sekretær, om han og jeg skulle begynde at sejle kapsejlads. Det blev til en masse gode ture. Det var altid en fornøjelse, og vi havde et meget tæt forhold til hinanden. Han var et meget rart menneske at være sammen med, og han havde en helt utrolig viden. Vi talte om alt.

Mange medaljer, oplevelser, venskaber og bestyrelsesposter senere kan det godt være, at stoltheden på et tidspunkt kommer snigende for Valdemar Bandolowski.

Credit