White Water Rafting-kvinder jagter VM

På trods af ikke helt optimale forhold satser Danmark kvindelige raftere på en plads til VM.

Raft Team Denmark Ladies er Danmarks bedste White Water-raftere. De er dobbelte danmarksmestre, og blev nummer seks til EM. Nu er de ved at træne op til DM, der ligger i september, og VM, der ligger i slutningen af året. De træner på kanalerne ud for Christiania, men det er ikke de bedste træningsforhold, de har på kanalen, der typisk ligger helt stille. Dog kan det giver dem noget power.

- Sådan noget som at træne sprintstarter, hvor vi flytter meget tungere vand er jo med til at give noget kraft, fortæller Lillian Lindberg Madsen.

- Vi mangler bølger, vi mangler muligheden for at træne i strøm som opfører sig helt anderledes i forhold til fladt vand.

VM er det helt store mål

Om lidt over en måned skal de forsvarer deres danske mesterskab. Gør de det, kommer sæsonens helt store mål – VM i Indonesien.

- Det er et delmål (DM, red.) på vej med det store mål, som er i Indonesien sidst på året.

Og selvom vandet på Christianshavn ikke minder meget om White Water Rafting, håber de på et rigtig godt resultat.

- Lige nu går vi efter at placere os i midten – måske lidt over midten. Det kommer også lidt an på, hvor mange hold, der stiller op, og hvilke nationer, der kommer, siger Lillian Lindberg Madsen.

VM bliver afholdt i Indonesien fra den 29. november til og med en 8. december.