Få forklaret, hvad afstemningen den
1. juni handler om
Forsvarsforbehold
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Helt grundlæggende betyder forsvarsforbeholdet, at vi ikke
kan deltage aktivt i forsvars-samarbejde under EU’s faner.
Vi kan ikke være med til at beslutte, om EU skal sende en militær mission til et konfliktområde, og vi kan ikke bidrage til missionerne.
Danmark må dog gerne deltage
i EU’s civile missioner, som går ud på at lave forebyggende arbejde
i de krigsramte lande ved for eksempel at træne det lokale politi, så de selv kan stå for sikkerheden.
Da vi i 1992 stemte om medlemskab af unionen, var en fælles Europa-hær og et tab af suverænitet en stor bekymring.
Og det endte med et nej til den såkaldte Maastricht-traktat,
og dermed også et nej til den europæiske union.
Men det var kun et nej i første omgang.

Politikerne var nemlig ikke helt tilfredse med et nej. Derfor valgte de året efter at afholde endnu en folke-afstemning, men med en række forbehold.
Og så stemte flertallet ja.

Det medførte voldsomme demonstrationer blandt nej-sigerne, hvor politiet, for første gang siden Anden Verdenskrig, skød mod demonstranter.
Danmarks særaftale med EU havde fire forbehold:
Det første forbehold kan vi strege fra listen, for det endte aldrig med, at vi fik et EU-borgerskab.
Og to af de andre har vi stemt om siden.
Men hvad er det, Danmark går glip af ved at have det her forsvarsforbehold?
Helt konkret er Danmark ikke med til at bestemme og bidrage militært, når det foregår i EU-regi.
De lande, der ikke har et forsvarsforbehold, kan frit vælge, om de vil deltage i hver enkelt aktion. Man er altså ikke tvunget til at deltage i alt. Og man kan også blokere for missioner, hvis man ikke synes, de er til gavn.
Danmark har til gengæld deltaget i sideløbende forsvarsmissioner, hvor samarbejdet ikke har været med hele EU, men i stedet med en mindre gruppe af europæiske lande.

På den måde har Danmark hjulpet til i flere områder sammen med blandt andet Frankrig og Storbritannien.
Et af de nyeste militære tiltag er EU’s cyberforsvar, hvor fokus er på at udvikle nye militære teknologier eksempelvis droner, helikoptere og våben.

Og her kan Danmark altså heller ikke være med til træffe beslutninger på grund af forsvarsforbeholdet.
Siden 1993 har Danmark aktiveret forsvarsforbeholdet mindst 31 gange. Ofte er det foregået langt væk fra Danmark – for eksempel i eller omkring Afrika.
Men nu er krig og konflikt kommet tættere på Danmark,
og det mener en række politikere,
er god grund til at genoverveje forbeholdet.
En stor del af Folketinget mener altså, at det næsten 30 år gamle forsvarsforbehold skal afskaffes.

Den 1. juni, finder vi ud af, om danskerne mener det samme.
Har du også svært ved
at finde rundt i de mange argumenter?

Få partiledernes holdninger til forsvars-forbeholdet her
Af: Simone Løvstad Kristensen (krsk@dr.dk), Lasse From (lfro@dr.dk) og Ingeborg Munk Toft (into@dr.dk)