Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
- Skud ud til Amazons fagforeningsfolk. Hvad vil vi ha’?

- Fagforening!

- Hvornår vil vi ha’ det?

- Nu!
New York, 1. maj 2022
Ansatte hos gigant-virksomheden Amazon tager nu kampen op mod deres arbejdsgiver.

De vil have en fagforening, bedre løn og en mere sikker arbejdsplads.
New York, 1. maj 2022
I årevis er forholdene hos Amazon blevet kritiseret.
Og sidste år pegede en rapport på, at Amazons lagerarbejdere har 80 procent større risiko for alvorlige arbejdsskader i forhold til andre i branchen.
Nu forsøger nogle af virksomhedens i alt én million ansatte at få bedre løn og mere sikre arbejdspladser.
- Der er ingen grund til, at ansatte hos Amazon ikke skal have bedre vilkår og en bedre arbejdsplads. Vi skal have en fagforening og bedre løn.
ANGELIKA MALDONADO Pakkearbejder, Amazon
New York, 1. maj 2022
Men det er ikke så let, indser Angelika Maldonado, der er en af fagforeningens forkæmpere. Hun er enlig mor og har været pakkearbejder hos Amazon i fire år. Hendes løn er på omkring 130 kroner i timen.
Jeenah Moon/Reuters/Ritzau Scanpix
Overfor Angelika Maldonado står Amazon-stifteren, Jeff Bezos. Verdens næstrigeste mand, hvis store drøm er at kolonisere månen.
-Det er på tide, at tage tilbage til månen. Denne gang for at blive.
JEFF BEZOS Stifter af Amazon
Washington D.C., 9. maj 2019
Jeff Bezos har råd til det.
Hans virksomhed, der både inkluderer verdens største netbutik, supermarkeder og en streamingtjeneste, har givet ham en formue på over 1.000 milliarder kroner.
Grafik: Simone Cecilie Møller
Jeff Bezos har tjent styrtende på sin virksomhed. Men det har været på bekostning af hans ansatte, mener hans kritikere.
Blandt andet politikeren Alexandria Ocasio-Cortez er ude med riven.
- Hvis du kan flyve ud i rummet, kan du også give dine medarbejdere en toiletpause.
ALEXANDRIA OCASIO-CORTEZ
Kongresmedlem, Demokraterne
-Jeg vil gerne takke alle Amazons ansatte og kunder, for I har betalt for alt det her. Så af hjertet tak.
JEFF BEZOS
Stifter af Amazon
Texas, 20. juli 2021
Nu kæmper folk som Angelika for at få milliardæren til lommerne.
Men Amazon gør modstand. Ifølge retsdokumenter brugte Amazon sidste år over 28 millioner kroner på anti-fagforeningskonsulenter.
Den amerikanske fagbevægelse er nærmest under afvikling.
I 1983 var 20,1 procent af arbejderne medlem af en fagforening.
I 2021 var det kun 10,3 procent.
Kilde: U.S. Bureau of Labor Statistics
Grafik: Simone Cecilie Møller
Men der er noget, der ulmer i USA. De ansatte i flere store virksomheder er begyndt at organisere sig. Her er det Starbucks-ansatte i Buffalo, New York, der jubler, fordi det blev et ‘ja’ til fagforening.
Video: WKBW
Buffalo, 9. December 2021
Og 1. april i år vandt Amazon Labor Union en stor sejr, da en Amazon-afdeling i New York med over 7.000 ansatte stemte for at danne en fagforening.
- Vi gik efter giganten, fordi alle skal vide, at tingene har ændret sig. Vi skal organisere os. Vi kommer ikke til at sige op længere.
CHRIS SMALLS Formand, Amazon Labor Union
En måned senere skulle en anden Amazon-afdeling i New York så til stemmeboksen. En tredjedel af de ansatte her havde nemlig også krævet en afstemning.
Men ved afstemningen hos den såkaldte LDJ5-afdeling blev det til et nederlag for en af dem, der heppede allerhøjest på forandringen, Angelika Maldonado, og hendes venner i fag-foreningen.
- Her kommer det endelige resultat. 381 'ja'-stemmer. 618 'nej'-stemmer.
- Det er selvfølgelig skuffende.
LDJ5 er vores søsterbygning, så vi havde håbet på, at de også ville få en sejr. Lige nu er det lidt skuffende. Sådan er det bare.
New York, 2. maj 2022
ANGELIKA MALDONADO Pakkearbejder, Amazon
Få dage senere blev to af de ansatte, der havde ført kampagne - Mat Cusick og Tristan Dutchin - fyret af Amazon. Virksomheden siger, at fyringerne ikke har noget med deres fagforeningskamp at gøre.
Betyder det, at kampen er slut? Få fagbevægelsens svar på det i Horisont: Amazon vs. Arbejderne
Lasse Lindegaard Pedersen (lali@drrdk)
Story af: Sean Coogan (seco@dr.dk) og