Hvor står de blå partier egentlig nu?
Analyse
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Foto: Martin SylvestRitzau Scanpix
Tryk videre
JENS RINGBERG
DR's politiske analytiker
- Blå blok som en samlet flok partier, som vil have en anden statsminister end Mette Frederiksen, eksisterer ikke mere.
Da Jakob Ellemann-Jensen i weekenden gik på talerstolen til Venstres landsmøde, var det med udmeldingen om, at Venstre nu overvejer at gå i regering med Socialdemokratiet. Og dermed gjorde han op med blå blok.
Foto: Ernst Van Norde / Ritzau Scanpix
Kilde: xxxxx / Foto: Scanpix Ritzau
- Derfor er det naturligt at følge op på mulighederne for et samarbejde. Uanset om det bliver med Venstre i regering eller i opposition.
JAKOB ELLEMANN-JENSEN
Formand for Venstre
Venstres Landsmøde, 19. 11.22
JENS RINGBERG
DR's politiske analytiker
- Det er meget interessant, at Jakob Ellemann-Jensen, der er formand for det største parti i det, vi kaldte blå blok, siger til sit eget parti, at der ingen alternativer er til Mette Frederiksen som statsminister. Dermed siger han jo også: "Glem det der med blå blok lige nu."
- Jakob Ellemann-Jensen siger jo som formand for Venstre: "Nu fører vi forhandlinger med Socialdemokratiet om måske at lave en regering." Det kan også være, De Konservative går med. Og det vil sige, at de seks blå partier optræder ikke samlet. De optræder hver for sig og forsøger at opnå deres mål hver for sig.
Både De Konservative og Venstre har hele valgkampen afvist muligheden for at gå i regering med Mette Frederiksen.

Men nu åbner den konservative formand også op for et samarbejde over midten.
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
SØREN PAPE POULSEN
Formand, De Konservative
- Lige nu er vi bare langt væk fra et flertal i den borgerlige lejr. Det, jeg synes, vi må gøre, er at bruge vores mandater, hvor vi kan og få mest muligt indflydelse for det, vælgerne har givet os. Det er det, jeg har tænkt mig at gøre, og så må vi se i hvilken konstellation, det skal være.
JENS RINGBERG
DR's politiske analytiker
- De Konservative gik jo til valg på at gøre Pape til statsminister, men de tabte. Så de står et sted, hvor de kan se, at Venstre forhandler med Socialdemokratiet om at danne regering. Og der må De Konservative jo så vurdere, hvad der er bedst: At gå med i sådan et projekt eller stå udenfor. Og det tror jeg ikke, de har taget stilling til endnu.
I går var blandt andre Liberal Alliance forbi Statsministeriet
i forbindelse med de igangværende regeringsforhandlinger.

Bagefter blev partiets formand spurgt ind til, hvad der er gået galt for blå blok?
Foto: Henning Bagger / Scanpix Ritzau
ALEX VANOPSLAGH
Politisk leder, Liberal Alliance
- Det må du spørge Jakob Ellemann om. Det er Jakob Ellemann, der er ved at aflive den borgerlige blok. Jeg mener jo, at de ideer, værdier, principper og den politik, som borgerligheden indeholder, er værd at forsvare og kæmpe for.
JENS RINGBERG
DR's politiske analytiker
- Vi så i valgkampen, de seks partier i blå blok optræde samlet på fælles pressemøder. De brugte udtrykket "Den blå familie". De her seks partier i blå blok forhandler nu hver for sig for deres egne resultater - ikke samlet.
- Vi har vænnet os til, at der har været en blå blok. Det er partier, der vil det samme, der gik i regeringen sammen nogle af dem og arbejdede sammen. Og det er jo en ny situation nu, hvor vi har partier, der måske vil lidt forskelligt. Især hvis Venstre går i regering med Socialdemokratiet, så er der jo intet tilbage af den her fælles blå blok.
Regeringsforhandlingerne fortsætter, og Mette Frederiksen taler derfor stadig både med de blå og røde partier for at få afsøgt muligheden for at danne en regering hen over midten.
Foto: Martin SylvestRitzau Scanpix
JENS RINGBERG
DR's politiske analytiker
- Nu skal vi se, om der kommer en regering, og om nogle af de blå partier er med i den. Og bagefter må der jo komme en diskussion om: Er der egentlig en blå blok i Danmark? Eller er der bare en masse partier, der er ved siden af hinanden og vil noget, der lidt ligner hinanden - men ikke det samme?
Venstre og De Konservative var gennem valgkampen afvisende over for en regering med S. Læs mere om, hvorfor det ikke er sådan længere.
Foto: Martin Sylvest / Scanpix Ritzau
Story af: Caroline Vendelbo (cven@dr.dk)