Lyt! Musik fylder stilheden mellem bomberne
Krigen i Ukraine
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
En guitar slår tonen an i Kharkivs metro.

Kharkiv, 01.04.22
Manden, der gør klar til at optræde, er Serhej Zjadan. En kendt ukrainsk poet, forfatter og lokal rockhelt.

Kharkiv, 01.04.22
- Det er rigtig vigtigt med følelser, med noget positivt i denne tid. Musik, litteratur og kunst er ting, der minder os om det normale liv - før krigen. Vi ser publikum synge med på sangene, og det er det hele værd.
SERHEJ ZJADAN
Sanger
Kharkiv, 02.04.22
15.000 mennesker har søgt ly i Kharkivs metro. Ly for de bomber, der har forvandlet deres by til et krigshelvede.

Kharkiv, 01.04.22
- Goddag! Æret være Ukraine.
SERHEJ ZJADAN
Sanger
Kharkiv, 01.04.22
Men for en stund er det ikke bombebrag over metroen, folk lytter efter. Det er ”Tromme-slagerens nye dame”, som er titlen på et af de hit, der nu blæser ud i undergrunden.

Kharkiv, 01.04.22
Serhej Zjadan optræder sammen med sit band, ’Zjadan og hundene’. Og deres musik løfter stemningen midt i krigen.

Kharkiv, 01.04.22
- Det er en kraft, som bygger på medmenneskelighed, på hjertelighed, på kærlighed. Den er ikke bygget på had, selvom vi selvfølgelig også har had i os.
SERHEJ ZJADAN
Sanger
Kharkiv, 02.04.22
Tidligere var en af Ukraines største rockstjerner, Svyatoslav Vakarchuk, også forbi Kharkivs metro.

Kharkiv, 16.03.22
Video fra sociale medier
Trods krigen, turnerer han fortsat, siger han til forskellige medier. Og mandag kunne nogle af de mange, der nu flygter fra byen Kramatorsk mod øst, stoppe op og høre hans sang.

Kramatorsk, 04.04.22
Video: AP
- Hvorfor kom du her?

- Jeg vil have, at folk ved, at de ikke er alene.
Video: AP
Kramatorsk, 04.04.22
SVYATOSLAV VAKARCHUK
Ukrainsk sanger
Tilbage i Kharkiv har folk i metroen også haft besøg af den lokale cellist Denys Karachevtsev.

Kharkiv, 01.04.22
Han spiller for folk her, men også for de mennesketomme gader i byen.

Kharkiv, 22.03.22
Fotograf: Oleksandr Osipov / Cellist: Denys Karachevtsev. VIdeo fra Instagram kharkovcellist
Han spiller foran nogle af de bygninger, han elskede, før de blev sønderbombet. Og han deler optagelserne på de sociale medier med ønske om at samle penge ind til krigens ofre.

Kharkiv, 29.03.22
Fotograf: Oleksandr Osipov / Cellist: Denys Karachevtsev. VIdeo fra Instagram kharkovcellist
Fælles for musikerne er, at de gør, hvad de kan for at hjælpe. Og for at sprede glæde, der hvor de er.

01.04.22
Billede fra Instagram Serhej Zjadan
- Mange er stadig chokerede efter en måned med krig. Det er utrolig vigtigt for folk at holde sammen, for at se hinanden i øjnene, for at føle hinanden. Det er en helt særlig følelse af nærvær, energi og aktivitet, en følelse som det faktisk nok krævede en krig at fremkalde.
SERHEJ ZJADAN
Sanger
Kharkiv, 02.04.22
Ved weekendens Grammy Awards hyldede Zelenskyj Ukraines musikere for at bære panser i stedet for smoking og synge for de sårede.
Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix