P-pillen gjorde kvinder frie
- nu vil flere hellere være fri
Præventions-revolution
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Tryk videre
P-pillen var intet mindre end en revolution, da den kom på det danske marked i 1966.
- Hvorfor bruger du p-piller?

- For at beskytte mig, fordi jeg ikke vil være gravid allerede.

Siden har rigtig mange kvinder brugt den lille pille til at beskytte sig mod en uønsket graviditet. Men de seneste år har den mistet noget af sin popularitet igen.
I 2011 købte 399.280 kvinder p-piller. Sidste år var det faldet til 238.330 kvinder. Et fald på mere end 40 procent på ti år.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
Hvis man ellers husker at tage p-pillen hver dag, er den effektiv. Den forhindrer ægløsning, og at ægget sætter sig fast og bliver befrugtet. Men…
...der er i stigende grad kommet fokus på p-pillens bivirkninger. De kan påvirke både krop og humør.
BOLETTE FRIDERICHSEN
Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og praktiserende læge
- Der er flere unge kvinder, der stiller kritiske spørgsmål til de hormoner, der er i p-piller. Hvad gør det ved kroppen? Er det godt for mig?
P-pillen kan øge risikoen for blodpropper og give hovedpine Den kan også påvirke det mentale helbred: Være skyld i depression, humørsvingninger - og nedsætte sexlysten.
Det kan ske, fordi p-pillen ændrer kvindens naturlige cyklus.
Har du ikke helt styr på den, så kommer her 30 sekunders biologiundervisning:
- Efter menstruation stiger østrogenniveauet, som gør dig glad i cirka 10 dage. Efter cirka 14 dage kommer der så ægløsning, hvor progesteron-niveauet stiger. Det beroliger mange kvinder.
- Hvis ægget ikke bliver befrugtet, falder niveauet af begge hormoner, og du kan føle dig deprimeret og energiforladt.
Det kaldes præmenstruelt syndrom (PMS). Det kan betyde trælst humør et par dage. Og herefter får du så menstruation igen.
De kunstige hormoner, der er i p-piller, flader denne kurve af hormonsvingninger ud. Det er nogle glade for, mens andre føler sig mere ligeglade eller endda deprimerede.
Og der er ingen grund til at blive ved med p-piller, hvis de påvirker ens humør, siger praktiserende læge Bolette Friderichsen.
- Så må vi hellere finde en anden løsning på præventionsbehovet.
Anna er en af dem, der har valgt p-pillen fra. Hun har i stedet valgt en metode fri for kemi. Men er den ligeså sikker?
Story af: Sara Pagh (sapa@dr.dk) Grafik: Morten Fogde og Charlotte Revsbech. Eksplainer af:
Pernille Kjeldgaard Kristensen