Se, hvordan Diannie kæmper for at få råd til mad og strøm
Prisstigninger
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix

- Jeg bruger ikke mit komfur ret meget. Det gør, at jeg har sparet fra 4.100 til 2.300 kroner på en måned*.
Kilde: xxxxx / Foto: Scanpix Ritzau
DIANNIE TEKIN
Førtidspensionist
*Diannie taler her om sit samlede elforbrug. Ikke kun omkostninger ved brug af komfuret.
Diannie Tekins budget som førtidspensionist og mor til tre store børn er i forvejen presset. Men prisstigninger har gjort det næsten umuligt at få råd til det, hun plejer.
- Det betyder, jeg skal tænke over alt, jeg gør. Jeg skal tænke over, hvad jeg bruger af strøm og handler ind. Jeg skal tænke over, hvad jeg giver for alt, jeg bruger.
I stedet for at bruge sit komfur, laver Diannie Tekin nu det meste af familiens mad over gasgrillen på altanen.
- Det her er vores primære komfur. Her laver vi det meste mad. Det er på gas, og en gasflaske køber jeg for 300 kroner. Det er forudsigeligt, og der kommer ikke en efterregning.
- Den flaske, jeg har nu, har jeg haft i over to måneder. Og jeg bruger grillen hver dag.
Allerede sidste år begyndte priserne på el at stige markant. Der er tale om historisk høje priser.
1. januar kostede én kilowatt-time (kWh) cirka 2,99 kroner.

1. juli var prisen cirka 5,46 kroner.

En gennemsnitlig dansker bruger 1.500 kWh om året.
- Jeg bruger kun el, når det er billigt. Jeg har et energiselskab, hvor jeg på en app kan se time for time, hvad mit forbrug er, og hvad det koster.
Kilde: xxxxx / Foto: Scanpix Ritzau
- Lige nu er prisen 3,97. Det er okay lavt. Men den kommer op på 6,03 kroner klokken 19. Hvilket er alt for dyrt. Det er no-go.
- Det har været enormt stressende. At tjekke el-priserne er blevet lige så naturligt for mig, som at gå på Facebook. Det første, jeg gør om morgenen, og det sidste, jeg gør om aftenen, er at planlægge min dag efter billig el.
Kilde: xxxxx / Foto: Scanpix Ritzau
Prisstigningerne på mad kan for alvor mærkes hjemme hos Diannie Tekin.
- Når jeg laver mad til fire mennesker, må det koste 50 kroner på en god dag. Ellers ligger det omkring de 30 kroner.
Kilde: xxxxx / Foto: Scanpix Ritzau
Det seneste halve år er priserne på dagligvarer også steget voldsomt.
Beregninger fra Fødevare-styrelsen viser, at det er blevet 490 kroner dyrere om måneden for en gennemsnitlig børnefamilie at købe dagligvarer.
Kilde: xxxxx / Foto: Scanpix Ritzau
En dag var Diannie Tekin i Lidl, hvor hun købte 9 kilo fars, fordi det var på tilbud til 31 kroner for et kilo.
- Jeg synes, det er hårdt, fordi man hele tiden skal tænke fremad og tænke: ’Hvad gør vi nu’? Nu havde jeg købt de 9 kilo fars. Men nu er de ved at være brugt op, så nu skal jeg begynde at finde ud af, hvad jeg så gør.
Kilde: xxxxx / Foto: Scanpix Ritzau
Ifølge Diannie Tekin hjælper mælk og cola bedst mod de maveproblemer, hun får af sin medicin. Men nu er hun nødt til at vælge...
- Cola fremfor mælk, fordi mælk koster 4 kroner mere end 2 liter cola gør. Så alternativet er at drikke cola i stedet for mælk.
Kilde: xxxxx / Foto: Scanpix Ritzau
For nylig har Diannie Tekin været nødt til supplere sine indkøb med overskudsmad fra en maduddeling. Og hun er langt fra den eneste...
- Der kommer mange nye nu, fordi prisstigningerne er så voldsomme. Det er lidt ligesom en langsom tsunami, er jeg bange for.
Kilde: xxxxx / Foto: Scanpix Ritzau
BENTE SCHJØDT
Stifter, Nordjysk Fødevareoverskud
Foto: Peter Leth-Larsen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Lige nu hjælper Nordjysk Fødevareoverskud 30 familier om dagen. Men de må afvise mange andre.
Historien er den samme i hele landet. Det skyldes nytilkomne ukrainske flygtninge og folk, som er ramt af prisstigninger.
- Det har været ekstremt kaotisk for os de seneste par måneder. Vi forventede ikke, det kom så hurtigt.
Kilde: xxxxx / Foto: Scanpix Ritzau
BENTE SCHJØDT
Stifter, Nordjysk Fødevareoverskud
Du kan læse meget mere om prisstigninger og pressede maduddelinger her
Af: Rasmus Jungersen (RJUN@DR.DK / Trine Dam (TRID@DR.DK)
Foto: Trine Dam / DR Nyheder