Forstå hvordan CO2 kan lagres under havet - og blive der

Grøn omstilling
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
250 kilometer ude i den blæsende Nordsø har en olieplatform i årtier hevet olie og gas op fra dybet. Snart skal platformens funktion vendes på hovedet.
Til efteråret kan Nini Vest, som olieplatformen hedder, blive et symbol på noget så paradoksalt som den grønne omstilling.
Forskere er i fuld gang med at finde ud af, hvordan de kan genbruge olieplatformen til at fylde de nu tomme oliefelter langt under havbunden med CO2 fra industrien.
- Det her er et meget livsbekræftende projekt. Vi kan gå sammen og tage det problem, der hedder CO2, håndtere det og lægge det tilbage i undergrunden.
Niels Schovsbo
Seniorforsker på GEUS og projektleder
Tag med ned under havets overflade og find ud af hvordan det foregår.
Vi skal helt ned til det sandstenslag, der ligger 1,7 kilometer under havbunden.
Det er her i sandstenenes hulrum, olien har ligget i millioner af år - og frem til 1999, hvor den begyndte at blive pumpet op.
Sandstenene består af omkring 65 procent sand og 35 procent hulrum. Altså 35 procent opbevaringsplads..
For at få olien ud af hulrummene i det 10-20 meter dybe sandstenslag har folk på boreplatformen pumpet havvand ind i stedet.
Nu skal hulrummene så fyldes med komprimeret CO2, som fortrænger havvand og olierester.
- Det er ikke en voldsomt kompliceret proces.
Vi har gjort det mange steder i verden. Det nye er, at det er i dansk kontekst - med dansk CO2.
Der er en hel værdikæde, der skal etableres fra fangst til lagring.
Det er et stort puslespil med mange brikker, hvor fangst og lagring er de to vigtigste.
Niels SchovSbo
Seniorforsker på GEUS og projektleder
*De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Niels Schovsbo, der er seniorforsker på GEUS*, står for at levere viden om lagrings-'brikken'. Det gør han ved at undersøge prøver fra havbunden i sit laboratorium.
Han genskaber miljøet fra sandstenlaget under havbunden i en ovn. Temperaturen er 60 grader og trykket er 200 bar.
Her undersøger han, hvor meget kraft der skal til for at fortrænge havvand og olie-rester ved i stedet at pumpe CO2 ind i sandstenene. Og hvordan CO2'en bliver der.
- Vi har brug for, når CO2 skal lagres sikkert og permanent, at vi har lag, der holder det tilbage. Og det er altså bevist de steder, vi har et olie- og gasfelt.
Niels SchovSbo
Seniorforsker på GEUS og projektleder
Oliefeltet under Nini Vest platformen er oplagt til lagring, fordi laget af porøse sandsten er dækket af et 900 meter tykt lag kompakt ler, der har holdt på det sorte guld i millioner af år.
Lerlaget - eller seglet, som forskerne kalder det - kan også bruges til at holde på den CO2, der skal pumpes ned.
Princippet er ikke nyt. Flere steder i verden gemmer man CO2 i undergrunden på forskellige måder.
Projekterne er gået i gang, fordi vi om få årtier skal stoppe udledning af CO2 helt, hvis vi skal holde temperaturen nede.
Og da der er industrier, der ikke kan undgå at udlede CO2, som for eksempelvis cementproduktion og forbrændingsanlæg -
- er det afgørende, at man kan indfange CO2 og komme af med den.
Helt simplet forklaret kan man indfange CO2 i et system, hvor man sender væske ned over røgen.
Når væsken og røgen mødes, vil nogle molekyler reagere med hinanden.
Det er lidt ligesom i en Sodastream-maskine, hvor CO2 lagres i væsken.
CO2 bliver isoleret fra væsken, sat under tryk og fyldt på tankskibe, der transporterer den ud til platformen.
Og pludselig er processen vendt om. Før pumpede man olie op og transporterede den i land - nu vil man transpor-tere CO2 ud til olieplatformen og pumpe den ned.
- Vi kan ikke sige, at det ikke vil blive en succes at lagre allerede til efteråret med det første pilotprojektet. Men det vil være pilotprojektet, der beviser, at vores laboratorieantagelser er korrekte. Så vi er også meget spændte på, om det lykkes.
Niels SchovSbo
Seniorforsker på GEUS og projektleder
Politikerne har afsat 18 milliarder kroner til teknologien over de næste 20 år.
Planen er at lagre 1,5 millioner ton CO2 allerede om tre år, og helt op mod otte millioner ton CO2 om året i 2030. Det sidste svarer til omkring en sjettedel af det samlede danske udslip og udgør en stor bid af den CO2, som Danmark skal spare for at leve op til vores klimamål.
Kai Kruppa har hevet olie op af Nordsøen i 25 år. Vil han være med, når hans boreplatform fremover skal redde klimaet?
Story af: Lasse From (LFRO@dr.dk) og Sara Pagh Grafik af: Mathis Birkeholm, Lise Grønvald
Foto af: Astrid Dalum
og Charlotte Revsbech