Det ved vi om angrebet i Field's
Tidslinje
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix

Tryk videre her
Kort: Google Maps
Politiet modtager en anmeldelse om et skyderi i Field's. Der er blevet skudt på i hvert fald to lokationer, oplyser politiet.
Søndag 17.35
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Det første akuthold ankommer til Field’s få minutter efter anmeldelsen om skyderi.
Søndag kort efter 17.35
Selvom akutholdet er på stedet hurtigt, er der tre dræbte, som er døde på stedet.

De dræbte er en 47-årig mand med russisk statsborgerskab, der var bosat i Danmark, en 17-årig dansk mand og en 17-årig dansk kvinde.
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Derudover er fire alvorligt sårede af skud. De er nu alle udenfor livsfare.

De sårede er to danske statsborgere, den ene er en 40-årig kvinde, og den anden en 19-årig kvinde. De to andre er en 50-årig svensk mand og en 16-årig svensk kvinde.
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Opdateret 05/07/2022 klokken 15:38
Foto: Scanpix Ritzau
Under flugten fra Field’s kommer yderligere 20 personer til skade. Tre andre er også lettere sårede af strejfskud.
Foto: Scanpix Ritzau
13 minutter efter anmeldelsen anholder politiet den formodede gerningsmand, som er en 22-årig etnisk dansk mand.
Søndag 17.48
Kort: Google Maps
Han bliver anholdt ved motorvejsnedkørslen i nærheden af Field’s.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Et par timer efter skyderiet holder Københavns Politi den første pressebriefing. Her oplyser de, at de formoder at have anholdt gerningsmanden, men at meget stadig er usikkert.
Søndag 20.45
SØREN THOMASSEN
Chefpolitiinspektør, Københavns Politi
Det, vi har fokus på, er, om vi har at gøre med den mistænkte, som vi har pågrebet alene, eller om det er noget, der er lavet i forening med andre. Vi har ikke nogen indikation her og nu, der kan bekræfte, at det er sket i forening med andre.
Københavns Politi oplyser, at koncerten med Harry Styles i Royal Arena bliver aflyst som følge af skyderiet. Politiet følger gæsterne ned til den nærliggende metrostation for at bringe gæsterne væk fra området.
Søndag 21.41
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Ny briefing på Politigården. Her kommer det frem, at den formodede gerningsmand er perifert kendt af politiet.
Mandag 00.45
SØREN THOMASSEN
Chefpolitiinspektør, Københavns Politi
Han er kendt, men det er kun perifert kendt. I spørger altid, om han er kendt i kriminalregisteret, og det er ikke en, vi kender fra noget særligt.
Foto: Ritzau Scanpix
Den tredje pressebriefing. Politiet vurderer, at der er tale om tilfældige ofre, men at der har været en ”vis forberedelse” inden skyderiet. Den anholdte havde en riffel og en kniv med sig.
Det kommer også frem, at den anholdte er kendt i psykiatrien.
Mandag 08.00
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Under et pressemøde med Region Hovedstaden udtaler Anders Damm–Hejmdal, cheflæge ved 112:

- Alle, der kunne reddes, blev reddet på stedet.
Mandag 10.00
Den formodede gerningsmand bliver fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret. Han er sigtet for tre drab og forsøg på manddrab på syv personer.

Dørene til forhøret er lukkede, så derfor ved vi ikke meget om, hvad der foregik.
Mandag 13.00
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Retten beslutter, at den 22-årige mand skal varetægtsfængsles i surrogat i 24 dage – frem til d. 28. juli. Det betyder, at det kommer til at foregå på en lukket psykiatrisk afdeling.

Han skal desuden mentalundersøges, hvilket kan have betydning for sagen.
Mandag 14.50
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Adskillige lægger blomster og tænder lys foran Field’s.
Mandag aften
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Region Hovedstaden melder ud, at den formodede gerningsmands kontakt til psykiatrien skal afdækkes.
Afdækningen vil derefter indgå i 'vurderingen af behovet for yderligere initiativer', lyder det.
Opdateret 06/07/2022 klokken 11.30

Tirsdag 17.35
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Flere tusinde samler sig foran Field’s for at mindes ofrene for skyderiet. Udover statsminister Mette Frederiksen (S) deltager blandt andre prins Christian og kronprins Frederik.
Opdateret 06/07/2022 klokken 12.30

Tirsdag 20.00
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Københavns Politi skriver på Twitter, at de er færdige med deres undersøgelser i Field's, hvor de har været til stede siden skyderiet søndag aften.
Opdateret 08/07/2022 klokken 15.40

Onsdag 17.25
Formodet gerningsmand ringede forgæves til kriselinje inden angreb.
Nu råber kriselinjer op. Det kan du læse om her.
Story: Morten Fogde, Amalie Rokkedal
(amsi@dr.dk) og Caroline Vendelbo (cven@dr.dk)
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix