Lynanalyse
USA har dræbt
al-Qaeda-leder. Hvad kommer det til at betyde?
- Det her forværrer selvfølgelig relationen mellem amerikanerne og Taliban. Og ultimativt er der risiko for, at det fører til yderligere konflikt.
MONA SHEIKH
Seniorforsker, DIIS
Manden her, Ayman al-Zawahiri, var al-Qaedas leder.
I weekenden blev han dræbt af en amerikansk drone, mens han trak luft på en terrasse i Kabul.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Spørgsmål 1
Ayman al-Zawahiri var med til at planlægge terrorangrebet 11. september 2001, der kostede næsten 3.000 mennesker livet.
Men hvorfor er han
et vigtigt mål i 2022?


Foto: Sean Adair/Reuters/Ritzau Scanpix
- Al-Zawahiri var et vigtigt mål for amerikanerne, fordi han var en af grundlæggerne og en af hoved-ideologerne bag al-Qaeda bevægelsen.
- Han opfordrede jihadister verden over til at fokusere på Vesten som hovedfjenden i stedet for at lade sig opsluge af interne muslimske stridigheder.
Spørgsmål 2
Under Ayman al-Zawahiris ledelse har al-Qaeda gradvist mistet betydning.
Hvad sker der med terror-organisationen nu?
- Udviklingen kan gå i to retninger. Den ene er, at der kommer en ny central leder, og at det egentlig ikke kommer til at gøre nogen forskel. Det gjorde det jo heller ikke, da Osama Bin Laden blev dræbt.
- Den andet er, at det her måske markerer, at al-Qaedas centrale ledelse for alvor er væk. Stort set alle de gamle veteraner i bevægelsen er dræbt. Herunder også Osama Bin Ladens søn.
Spørgsmål 3
USA's præsident, Joe Biden, gik i nat dansk tid på talerstolen.
Han sagde, at verden nu er
et mere sikkert sted.
Men er det rigtigt?

Video: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Washington D.C., 1. august 2022
- Det her forværrer selvfølgelig relationen mellem amerikanerne og Taliban. Og ultimativt er der risiko for at det fører til yderligere konflikt.
- Hverken Taliban eller al-Qaeda har dog kapacitet til at organisere en storskala respons.
Der har ikke været al-Qaeda-relaterede angreb i vesten siden 2014.

DR's korrespondent Puk Damsgård kalder det "bemærkelsesværdigt" at al-Qaedas leder overhovedet var i Kabul
Story af Frederik Bjerre Andersen (fbja@dr.dk) og Sara Pagh Kofoed