Brexit: Et samlet eller splittet EU?

EU er i krise.

I hvert fald i forhold til sammenhængskraften. Det blev der sat en tyk streg under med Brexit, da briterne stemte for at forlade EU-samarbejdet.

Men hvorfor stemte briterne for at forlade samarbejdet og hvilke konsekvenser har det for den enkelte brite, for britisk politik og naturligvis for EU i fremtiden?

Tyskland med Merkel i spidsen vil forsøge at holde sammen på et EU, som landet har postet enorme summer i at holde sammen på efter de økonomiske udfordringer i Grækenland. Frankrig har valgt en præsident, der vil reformere organisationens strukturer og især euroen.

Og hvor står Danmark i denne sammenhæng, og bliver det Dansk Folkepartis EU-skepsis eller Venstres EU-troskab, der får vind i sejlene i forhold til den danske befolkning?

Klipsamlingen tager fat i disse problemstillinger og lægger op til analyse af de forskellige elementer og debatter om konsekvenserne af dem.

FacebookTwitter