USA: Stadig fremtidens supermagt?

USA's magt og indflydelse har været stor i Danmark og Vesteuropa siden 2. Verdenskrig.

Og landets enorme kapacitet økonomisk, militært, politisk og teknologisk er ikke blevet mindre efter den kolde krigs afslutning. Forskellige præsidenter har forsøgt med hver sin ledelsesstil med forskellig succes.

I dag er verden globaliseret, og selv USA står overfor store udfordringer.

Den nyvalgte præsident Donald Trump vil gøre ”America Great Again”. Men han er politisk uerfaren. Derfor er det svært at gennemskue, hvor USA er på vej hen i en verden, hvor ingen - selv verdens største økonomi - kan klare sig selv eller isolere sig fra omverdenens udvikling.

Præsident Donald Trumps brug af Twitter og til tider voldsomme retorik skaber uro på den ene side og opbakning på den anden – både blandt den amerikanske befolkning og politiske venner og fjender. Grundet USA’s position politisk, økonomisk og militært, så kan konsekvenserne af den nye præsidents handlinger få betydning for resten af verden.

Klipsamlingen tager fat i disse problemstillinger og lægger op til analyse af de forskellige elementer og debatter om konsekvenserne af dem.

FacebookTwitter