Berlinmuren bygges

Berlinmurens opførsel i lyset af den kolde krig.

De to videoer viser Willy Brandt tale om situationen i Berlin i 1959 og 1961.

Opgave 1: Willy Brandt – overborgmester og kansler

  • Se videoen ’Willy Brandt om situationen i Berlin i 1959’ med Berlins overborgmester, Willy Brandt, og analysér, hvordan han i 1959 forholder sig til problematikken i Berlin og dens placering i stormagtspolitikken.

  • Se videoen ’Willy Brandt om situationen i Berlin i september 1961’ fra omkring starten af september 1961, og analysér, hvordan Brandts syn på situationen i 1961 ændrer sig efter Berlinmuren er blevet opført?

  • Brandt blev senere kansler i Vesttyskland. Undersøg hans strategi for forholdet mellem Øst- og Vesttyskland i spillet mellem supermagterne. Diskutér, om man kan spore linjer mellem hans holdninger i videoen fra 1959 og hans senere politik?

Opgave 2: Spændingsforholdet mellem Øst og Vest

Lav en søgning på væsentlige begivenheder mellem 1945 og 1962, og indsæt dem på en tidslinje, så de illustrerer, hvorledes forholdet mellem Øst og Vest udvikler sig til og med Cuba-krisen i 1962.

  • Se på tabellen over supermagternes atomvåbenlagre. Hvordan stemmer de overens med befolkningernes syn på konflikten og supermagternes handlinger i perioden?

  • Undersøg begivenhederne omkring ’Berlin-krisen i 1961’, og diskutér, hvilken betydning erfaringerne fra krisen kan have betydet for præsident Kennedy og formand Khrusjtjov under Cuba-krisen i 1962.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk