Eksistentiel historiebrug

Vores fælles kulturarv er vigtig i forhold til at definere, hvem ”vi er” i Danmark. Men hvem bestemmer egentlig, hvad der er de vigtigste historiske begivenheder og genstande for eftertiden?

  • Kopi af vikingehjelm og -brynje fra krigergraven ved Gjermundbu i Norge. I 1800-tallet blev vikingetiden en vigtig del af de nordiske landes nationale identitet. Det er også i denne periode, at det blev almindeligt at skildre vikingerne med horn i hjelmen. Ingen af de samtidige kilder nævner noget om, at vikingerne bar hovedbeklædninger med horn, ej heller finder arkæologer sådan hjelme. (© Nationalmuseet)
  • Forordning med Christian 7.s monogram. I denne forordning fra 1792 står der, at det forbydes at indføre slavegjorte mennesker fra Afrika til Vestindien med virkning fra 1803. Formålet var ikke at afskaffe slaveriet, men at gøre det ”fordeelagtigt for Vore Vestindiske Øer at undvære Indkiøb af nye Negre, naar Plantagerne engang ere blevne forsynede med tilstrækkeligt Antal i det for Formerelsen fornødne Forhold.” Derfor blev indførelsen af især slavegjorte kvinder støttet med skattelettelser i 10 år frem til 1803. (© Nationalmuseet)
  • Peter Carl Frederik von Scholten var fra 1784-1854 generalguvernør på de Vestindiske øer. I 1848 gjorde de slavegjorte på Sankt Croix oprør, hvilket fik bl.a. Peter von Scholten til – og ”for at undgå megen blodsudgydelse” – at proklamere frigivelsen af alle slavegjorte mennesker. Storbritannien frigav de slavegjorte 1833 og Sverige fulgte efter i 1846. (© Det kongelige Bibliotek)
  • Statue af Absalon til hest på Højbro Plads indviet i 1901 i forbindelse med 700-året for hans død i 1201. På soklen finder man en inskription med ordene: ”Han var modig, snild og fremsynet - en ynder af lærdom - med ren vilje Danmarks trofaste søn”. (© Historie og Kunst/Københavns Museum)
  • Statue af Absalon på Københavns Rådhus fra 1901. Opført til minde for 700-året for hans død i 1201 og ”til ære for Københavns grundlægger” – selvom Absalon ikke var den egentlige grundlægger af byen. (© Historie og Kunst/Københavns Museum)
  • Omkring år 965 rejste kong Harald Blåtand den store runesten i Jelling. Stenen blev sat til minde om kong Haralds forældre, Gorm og Thyra. Stenens indskrift beretter samtidig om Haralds fortjenester. Der står, at han samlede Danmark, Norge og Sverige og gjorde danerne kristne. Selvom, at der gik mange år før kristendommen blev den mest udbredte religion i Danmark. Stenen er prydet med runer på den ene siden og Kristus på den anden. Begge sider er omslynget af en slange, der er udformet som i nordisk mytologi. De to runesten afspejler begyndelsen på en væsentlig transformation i det danske samfund – overgangen fra vikingetid til middelalder. (Foto: Roberto Fortuna © Nationalmuseet)
  • Carlo Dalgas, ca. 1840: Den lille Vogterdreng sidder lænet op ad et fortidsminde, stendyssen, og læser i sin lille ABC. Her ses en landbefolkning, der er rødkindet og sund og i fuld færd med at uddanne sig. I guldalderen blev det populært at portrættere ”de første danskeres” – stenaldermenneskers – monomenter i landskabet. (© Nationalmuseet)
  • Gobelinen er en ud af 17 om Danmarks historie, der hænger på Christiansborg Slot og er lavet af Bjørn Nørgaard. Gobelinerne blev givet til Dronning Margrethes 50 års fødselsdag i 1990 og blev hængt op til hendes 60 års fødselsdag i år 2000. Gobelinens navn er Adelsvældet og portrætterer bl.a. Christian 4. (© Nationalmuseet / Christiansborg)
  • Historiemaleriet Christian 4. på Trefoldigheden af Wilhelm Marstrand fra 1865. Billedet forestiller Christian 4. på krigsskibet Trefoldigheden, hvor kongen den 1. juli 1644, under en kamp, 67 år gammel, mistede synet på sit venstre øje. (© Museumskoncernen ROMU)
  • Billede fra 1899 fra fejringen af 6. juni i forbindelse med 50-året for slaget ved Fredericia under treårskrigen1848-1850. Her lykkedes det danske soldater at drive den slesvig-holstenske hær væk fra Fredericia. Udfaldet fra Fredericia fandt sted på et kritisk tidspunkt i krigen for den danske hær, men krigen kom til at fortsætte med flere slag og træfninger mellem de to hære. Nogle historikere mener, at den slesvig-holstenske hær med vilje trak sine tropper, da der var brug for dem ved et andet slag af højere prioritet. (Foto: Peter Elfelt © Museerne i Fredericia / DR Historisk arkiv)
  • Samtidigt fotografi af den årlige fejring d. 6. juli i Fredericia. Hvert år fejres sejren for udfaldet i Fredericia. Her hyldes de faldne danske landsoldater, hvor det især er de to berømte mindesmærker i Fredericia, Den Tapre Landsoldat og Krigergraven, der er omdrejningspunkt. Der lægges røde og hvide blomster ved landsoldaten og der flages med Dannebrog. (© Museerne i Fredericia)
1 / 11

Eksistentiel historiebrug handler blandt andet om identitet. Hvilke historiske begivenheder der bliver fremhevet af politikere, fagfolk eller reklamerne til at definere, hvem ”vi” er?

Hvad består det danske i, og hvor finder vi beviser for det? Var vi allerede danske, da Saxo skrev Danernes bedrifter i 1100-tallet, eller skete det først med konstruktionen af nationalstaterne og den tilhørende nationalromantik i løbet af 1800-tallet? Og hvad mener vi overhovedet, når vi siger ”vi”?

Ved at udpege nogle genstande, steder og historiske spor, som er vigtigere end andre, bruger vi historie til at skabe en fælles kultur og kulturarv. Det er derfor ikke en neutral udpegning, men ’noget’, som ’nogle’ mener, er værd at passe på og vise frem til de næste generationer. Det er derfor vigtigt at reflektere over, hvilke grupper der er repræsenteret i det, der udnævnes til kulturarv, og ikke mindst hvilke der ikke er.

I Danmark er det blandt andet museerne, der er med til at bedømme, hvad, der er kulturarv. Museerne opbevarer meget af det – en del er udstillet, noget bliver digitaliseret og endnu mere gemmes på magasiner.

I billedserien kan du undersøge nogle af de genstande, som museerne har valgt at opbevare og gemme for at bruge dem til at fortælle historier om Danmark.

Elevopgaver (STX og HHX)

Se klip fra Historien om Danmark:

Absalon

Chr. 4.

Danmark og slavehandlen

  1. 1

    Læs artiklen om historiebrug

  2. 2

    Udvælg fra billedserien to billeder, der tematisk passer sammen.

  3. 3

    Gør rede for hvilken historisk fortælling, der gemmer sig bag hvert af de to billeder.

  4. 4

    Vurder hvilken historisk fortælling, der er den herskende i den gængse danske kulturarv og hvorfor?

  5. 5

    Se ovenstående klip fra Historier om Danmark. Vurder om serien bryder med eller holder fast ved de officielle historiske ”sandheder”?

  6. 6

    Diskuter hvorfor nogle historiske fortællinger står stærkere i vores kultur end andre?

FacebookTwitter