Slaget om grænsen

Krigen i 1864 kom, fordi danskerne troede, at de var uovervindelige. Resultatet blev, at Danmark reduceres til en ministat og den danske folkesjæl lider et knæk.

Krigen i 1864 kom, fordi danskerne troede, at de var uovervindelige.

Efter stormen på Dybbøl den 18. april 1864 kæmpede danskerne og preusserne en række små slag, blandt andet til søs.

En uge efter mødtes Danmark, Preussen, Østrig og flere andre lande i London for at forhandle en fredsaftale og en våbenhvile.

Danmark ville have Slesvig

Det viste sig hurtigt, at Danmark ikke vil acceptere de forslag, der kom på bordet. Danmark ville have indlemmet Slesvig i Danmark. Præcis som planen var før krigen og uanset, at Danmark lige havde tabt en krig netop på grund af den plan.

Flere af forslagene ville ellers betyde, at Danmark blev større, end landet faktisk er i dag. Men nej tak, sagde regeringen.

Danmark mister 3100 mand

Forhandlingerne brød sammen den 20. juni. Den 26. juni udløb våbenhvilen, og natten til den 29, juni angreb preusserne Als. Efter få timer overgav danskerne sig, og nogle nåede at flygte. Danskerne tabte flere end 3100 mand, mens preusserne mistede bare 372 mand.

Kort efter var Jylland besat. Og der var ingen vej uden om for den danske regering, da fredsforhandlinger igen begyndte den 20. juli i Wien i Østrig.

Den endelige aftale blev underskrevet den 30. oktober. Den betød, at Danmark mistede de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg. Det vil sige cirka en tredjedel af landets areal og en million indbyggere, svarende til 40 procent.

Frem til 1920 gik den danske grænse ved Kongeåen, syd for Kolding.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk